Debat

Flere folkeafstemninger på vej?

DEBAT: Overalt i EU rejses krav om folkeafstemninger og mindre EU. Det er et krav, som har stor opbakning i befolkningen. Så længe EU-eliten fortsætter som nu, vil det ikke ændre sig.
Rina Ronja Kari
Rina Ronja Kari
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rina Ronja Kari
Talsperson ved Folkebevægelsen mod EU

Overalt i EU rejses krav om folkeafstemninger og mindre EU. Det er krav, som har stor opbakning i befolkningen, og som EU måske nok forsøger at ignorere, men som ikke i længden bare kan undertrykkes.

Senest er kravet kommet til Italien, hvor Beppe Grillo, leder af den såkaldte femstjerne-bevægelse, har annonceret, at de nu vil arbejde på en folkeafstemning om EU og euroen. Hans parti fik 25 procent af stemmerne ved sidste valg ...

Det er interessant, at det ikke bare er den yderste højrefløj (eller for den sag skyld den yderste venstrefløj), men at det faktisk er mange helt almindelige mennesker - på tværs af midten - som er godt og grundig trætte af EU. 

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Island dropper optagelsesforhandlingerne
Et andet sted, vi ser protesterne, er på Island, hvor befolkningen længe har været imod EU-medlemskab, og hvor man netop har droppet optagelsesforhandlingerne med EU. I stedet har man nu sagt, at hvis man en dag skal genoptage forhandlingerne, ja så skal der først afholdes en folkeafstemning.

Ikke meget tyder på, at det bliver i nær fremtid, at islændingene kommer ind i EU.

Så længe EU-eliten fortsætter sit ræs mod en stadig tættere union, ja så er det ikke svært at se for sig, at modstanden vil blive ved med at vokse.

Rina Ronja Kari
Talsperson ved Folkebevægelsen mod EU

I Italien har man mulighed for at sikre sig en folkeafstemning, hvis man indsamler en halv million underskrifter. Dermed er det mere sandsynligt, at italienerne får en folkeafstemning om EU, end at Island melder sig ind.

Befolkningen skal komme til orde
Hvis jeg var EU-tilhænger og brændte rigtig meget for projektet, så ville jeg holde op med at forsøge at tale befolkningens kritik ned og i stedet for begynde at lytte. Det kan man for eksempel gøre ved ikke at forsøge at tvinge EU-traktater og pagter igennem uden folkeafstemning, men ved derimod at tage sig tiden til at lytte og diskutere med befolkningerne - og ikke mindst at lade befolkningen komme til orde.

Det indebærer naturligvis den "risiko", at befolkningen faktisk vender ryggen til EU, men set fra hvor jeg sidder, så er det allerede ved at ske. Og så længe EU-eliten fortsætter sit ræs mod en stadig tættere union, ja så er det ikke svært at se for sig, at modstanden vil blive ved med at vokse.

Når nu de danske EU-tilhængere har så forfærdeligt travlt med at fortælle, hvorfor vi ikke skal have en folkeafstemning om patentdomstolen, ja så tror jeg helt ærligt ikke, at det hjælper deres sag. Alt tyder på, at vi ender med at få en folkeafstemning, og alle og enhver kan jo se, at der er tale om væsentlig magtoverdragelse til EU - derfor kunne det være godt for den demokratiske proces, hvis vi kunne begynde at diskutere indholdet, frem for at politikerne bare bliver ved med at sige, at befolkningen slet ikke kan tage stilling til domstolen. Det sidste er i mine øjne noget arrogant pjat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00