Flere vil bevare retsforbehold

MÅLING: Vælgerne vil i stigende grad beholde EU-retsforbeholdet, viser målinger. En afstemning nu vil give dødt løb. Borgerlige vælgere er mere skeptiske end de, der foretrækker Helle Thorning-Schmidt.
Flere danskere vil bevare de danske forbehold, hvis der var en afstemning.
Flere danskere vil bevare de danske forbehold, hvis der var en afstemning.Foto: Colourbox
Morten Øyen
Det kan blive mere end svært at få det danske EU-retsforbehold afskaffet og erstattet med en tilvalgsordning, sådan som et stort flertal af de politiske partier ellers ønsker. Der er nemlig stigende opbakning fra vælgerne til at beholde det forbehold, som Danmark har over for EU's retspolitik.

For mens 36 procent af danskerne gerne ville beholde retsforbeholdet i maj sidste år, er det tal nu steget til 41 procent. Samtidig er antallet, der gerne ser forbeholdet erstattet af en tilvalgsordning, hvor politikerne kan afgøre, hvilke dele af retsforbeholdet Danmark skal tilslutte sig, faldet fra 44 procent til 42 procent.

I praksis er der dermed helt dødt løb: 41 procent versus 42 procent, mens 17 procent ikke ved, hvor de ville sætte deres kryds ved en afstemning. Det er A&B Analyse, der for Altinget.dk har lavet målingerne, hvor der er spurgt til vælgernes syn på retsforbeholdet.

Borgerlige skeptikere
Målingens undertal viser, at de borgerlige vælgere er mest skeptiske.

Blandt de vælgere, der foretrækker Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, ønsker 49 procent at afskaffe forbeholdet og erstatte det af tilvalgsordningen. Der er kun 36 procent, som hellere ser, at forbeholdet forbliver, som det er.

Fakta

Sådan har vi spurgt:

Hvilken af følgende udsagn dækker bedst din holdning ved en afstemning om det danske EU-retsforbehold?

- Retsforbeholdet bør afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, så politikerne får mulighed for at vælge, hvad Danmark skal deltage i, når det gælder rets- og udlændingepolitik (42,1 pct)

- Retsforbeholdet bør beholdes i sin nuværende form, for en tilvalgsordning vil før eller siden ende med, at EU bestemmer den danske rets- og udlændingepolitik (41 pct)

- Ved ikke (16,9 pct)

1013 representativt udvalgte vælgere er blevet spurgt i perioden 17. januar til 22. januar af A&B Analyse. 


Kilde: A&B Analyse

Men ser man på de vælgere, der peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, er der flere, der vil beholde forbeholdet, end der vil af med det: 39 procent vil afskaffe forbeholdet, mens 42 procent vil beholde det. En stor del af skeptikerne kan dog findes blandt Dansk Folkepartis vælgere, hvor næsten 60 procent vil bevare forbeholdet. Imens er der stadig lidt flere Venstre-vælgere, der vil af med forbeholdet end bevare det.

Også opbakning til forsvarsforbehold
Det er dog ikke kun retsforbeholdet, der for tiden nyder stigende opbakning hos vælgerne. Det gør også forsvarsforbeholdet. Selvom EU i løbet af efteråret modtog Nobels fredspris viste Altinget.dks måling, at langt flere vælgere ønskede at beholde forbeholdet i december end i juni.

For mens 36 procent af danskerne gerne ville beholde forsvarsforbeholdet i juni, var tallet steget til 46 procent i december. Samtidig var antallet, der gerne ser forbeholdet fjernet, faldet: fra 40 procent i juni til små 35 procent i december.

Den dårlige økonomi og krise i Europa smitter af på folks holdning, lød forklaringen da fra De Radikales Sofie Carsten Nielsen til Altinget.dk.

"Det er ekstremt op ad bakke lige nu. Men jeg tror, at vi skal tage en ting ad gangen. Vi bliver nødt til at få genskabt tilliden til økonomien og dermed få vist, at EU trækker i den rigtige retning. Ellers bliver det svært. Der skal være lidt klarere udsigtslinjer, før det bliver muligt at få afskaffet forbeholdet," sagde Sofie Carsten Nielsen.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at en folkeafstemning om de danske forbehold skal holdes i denne valgperiode. Sidenhen har statsminister Helle Thorning-Schmidt dog meddelt, at en afstemning er udsat på ubestemt tid.

Dokumentation
Retsforbeholdet handler bl.a. om fælles regler for asyl, indvandring og civilret, f.eks. EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på:
1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov.

2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene.

Kilde: EU-Oplysningen 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00