Flertal kræver indrømmelser i slagsmål om udstationering
GULT KORT: EU-Kommissionen afviser at ændre i sit forslag til nye regler for udstationerede EU-borgere. Bekymrende, mener S, der sammen med DF og EL vil presse på, for at Danmark får indrømmelser.
Michael Hjøllund
JournalistGult kort-ordningen blev vedtaget som del af Lissabon-traktaten i 2007 og har kun været aktiveret to gange tidligere. EU’s såkaldte "nærhedsprincip" dikterer, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Hvis et flertal i et af de nationale parlamenter finder, at et forslag er i strid med nærhedsprincippet, kan de udstede et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen. Hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter trækker det gule kort, skal Kommissionen overveje, om den vil beholde, ændre eller trække et forslag.
Hvis over halvdelen af de nationale parlamenter protesterer, pålægges Kommissionen at tage forslaget op igen. Hvis den vælger at bevare forslaget, skal den begrunde, hvorfor den selv mener, at forslaget er inden for skiven i forhold til nærhedsprincippet. 11 lande – Danmark, Polen, Estland, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Letland, Litauen og Rumænien, har trukket det gule kort i forhold til udstationeringsdirektivet.
Bekymrende, arrogant og grotesk.
Ordene kommer fra et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
De falder som reaktion på, at EU-Kommissionen har afvist at ændre sit forslag til et nyt udstationeringsdirektiv, til trods for at det danske Folketing sammen med 10 andre EU-lande i foråret trak i bremsen og gav et såkaldt ”gult kort” i sagen.
Revision af udstationeringsdirektivet
I starten af marts præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til en revision af udstationeringsdirektivet.
Kommissionens udspil udgør første del af mobilitetspakken, som egentlig skulle være præsenteret i december. Pakken blev udskudt på grund af forårets forhandlinger om det britiske EU-medlemskab.
Af samme grund har Kommissionen valgt at splitte pakken i to, så spørgsmål, om hvem der skal betale sociale sikringsordninger for vandrende arbejdskraft, først afklares efter folkeafstemningen om fortsat britisk EU-medlemskab i juni.
Det drejer sig blandt andet konkret om forordning 883, som omhandler retten til børnepenge.
Udstationeringsdirektivet handler om, hvilke arbejdsvilkår der skal gælde for personer, som er midlertidigt udstationeret af deres arbejdsgiver i et andet EU-land.
Kommissionens forslag reviderer det oprindelige direktiv fra 1996 og præciserer, at udstationerede lønmodtagere ikke kun har ret til værtslandets mindsteløn, men også har krav på bonusser og andre tillæg til lønnen, som gælder for lokale arbejdstagere.
EU
