Flygtningekrise udløser hastetopmøde

FORLIS: EU-cheferne er indkaldt til Bruxelles torsdag for at diskutere, hvad der kan gøres for at forhindre tabte menneskeliv i Middelhavet, i takt med at flygtningepresset stiger på Europas grænser.

Migrationspresset på landene i Middelhavet vokser. Ikke mindst den lille italienske ø Lampedusa har skullet tage imod tusindvis af migranter. 
Migrationspresset på landene i Middelhavet vokser. Ikke mindst den lille italienske ø Lampedusa har skullet tage imod tusindvis af migranter. Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Den dramatiske situation på Middelhavet, der i løbet af kort tid har kostet hundredevis af menneskeliv, får nu formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, til at indkalde EU’s stats- og regeringschefer til et hastemøde torsdag i Bruxelles.

”Vi kan ikke acceptere, at hundredevis af mennesker dør, når de forsøger at krydse havet for at komme til Europa,” lyder det fra Donald Tusk.

En ulykke i weekenden kostede anslået 700 menneskeliv, hvis ikke flere, mens den italienske kystvagt alene i ugen op til har reddet 8.000 mennesker i land.

Dokumentation

Det skal EU-cheferne diskutere

Formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk har stukket disse spørgsmål ud til EU-cheferne forud for torsdagens møde:

- Hvordan stoppes kyniske menneskesmuglere, som sætter folks liv på spil?

- Hvordan får EU styrket den fælles indsats for at redde mennesker i nød?

- Hvordan kan de EU-lande hjælpes, som er påvirket mest af migrationsstrømmene?

- Hvordan kan samarbejdet med transit- og oprindelseslande styrkes?

Kilde: Det Europæiske Råd


0:000:00