Folkevalgte lurepasser inden afstemning om EU-toppost

BRUXELLES: Efter en dag på frierfødder i Europa-Parlamentet har den officielle kandidat til posten som formand for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, endnu til gode at få helhjertet støtte fra de folkevalgte.

 

Efter at være blevet godkendt af EU's stats- og regeringschefer skal han nu overbevise et flertal af de 751 folkevalgte i Europa-Parlamentet om sit værd. Og selvom der tegner sig et flertal på midten, skal der ikke mange overløbere fra hans støtter i koalitionen af socialdemokrater, kristendemokrater og liberale til for at bringe alvorlig spænding om udfaldet. 

 

På sin første af to dages obligatorisk rundtur hos de politiske grupper i Europa-Parlamentet gjorde Jean-Claude Juncker et ihærdigt forsøg på at overbevise blandt andet de europæiske socialdemokrater om sine fortrin. 

 

I venteposition 

Han talte blandt andet om kampen mod social dumping og retten til ligeløn.

 

Socialdemokraterne i S&D-gruppen er dog stadig i venteposition efter mødet. 

 

”Jeg håber, at vores svar bliver positivt, men den endelige beslutning tager vi først ved mødet i Strasbourg,” lød det fra S&D-leder Gianni Pittella med henvisning til næste uges parlamentssamling, hvor EU's folkevalgte skal stemme om Jean-Claude Junckers kandidatur.

 

Netop socialdemokraterne er som den anden største gruppe i Europa-Parlamentet afgørende for, at Jean-Claude Juncker kan samle et flertal bag sig.

 

Lederen af den danske delegation af socialdemokrater i Parlamentet, Jeppe Kofod, kræver, at kandidaten til EU-Kommissionsformandsposten leverer på socialdemokratiske mærkesager, hvis danskerne skal vende tommelfingeren opad.

 

”Vi vil gerne afvente, hvilke helt håndfaste indrømmelser han kan give til os socialdemokrater, inden vi tager en beslutning,” siger Jeppe Kofod (S).

 

Han understreger, at den danske delegation på tre socialdemokrater endnu ikke har gjort sin stilling op, og han vil ikke afvise, at danskerne kan ende med at gå imod S&D-gruppens linje, hvis det som forventet ender med blive et ja til Jean-Claude Juncker. 

 

S-kollega Christel Schaldemose hælder efter dagens møde mest i den kritiske retning. 

 

”Jeg er ikke overbevist om, at Jean-Claude Juncker er den rigtige. Når vi spørger ind til for eksempel social dumping og arbejdstagerrettigheder, siger han de rigtige ting på overfladen, men når han bliver bedt om at være konkret, er det pludselig et anliggende for medlemslandene. På den måde synes jeg, han vasker hænderne,” siger hun.

 

I hvad der ligner et forsøg på at tækkes S&D-gruppen, sagde Jean-Claude Juncker på mødet, at han mener, at det bør være en socialist, der overtager posten som kommissær for økonomi- og valutaområdet efter den liberale finne Olli Rehn. 

 

Christel Schaldemose finder det tiltrængt, hvis der kommer en socialdemokrat i spidsen for EU's økonomiske politik, men hun advarer mod at tillægge godbidden for stor værdi. 

 

”Hvis der ikke er et socialdemokratisk flertal i Kommissionen, vil det være nemt at lade vedkommende føre en kurs, der måske i virkeligheden strider mod den socialdemokratiske tankegang,” siger hun

 

Den 59-årige tidligere premierminister forventes efter sine konsultationer med samtlige grupper i Europa-Parlamentet at komme med et en strategi, der i overskrifter udlægger hans prioriteter som formand for EU-Kommissionen.

DF: Nej tak

Efter mødet hos S&D-gruppen, var Jean-Claude Junckers næste stop de EU-kritiske konservative i ECR-gruppen.

 

Her måtte han gentagne gange forsvare sig mod beskyldninger om, at han er EU-føderalist, og understrege, at han ikke går ind for ”Europas Forenede Stater.”

 

ECR-gruppen har været benhård kritikere af den proces, der har ledt til udnævnelsen af Jean-Claude Juncker, og som indebar, at han under valget til Europa-Parlamentet blev fremført som sin europæiske families ”spidskandidat” til posten som formand for EU-kommissionen.

 

På den måde forsøgte de europæiske partier at tage kontrollen over den udnævnelsesproces, der hidtil har været et anliggende udelukkende for EU's regeringschefer.  

 

For Dansk Folkeparti, der sidder i ECR-gruppen, er netop processen et vægtigt argument for, at den fire mand store danske delegation har besluttet sig for at stemme nej til Jean-Claude Juncker. 

 

”Vi kommer ikke til at støtte Juncker. Det er dels på grund af processen: Vi mener ikke, at der skal være spidskandidater fra partierne, det skal være Det Europæiske Råd alene, der bestemmer. Desuden er der en række politiske områder, hvor vi bare ser meget forskelligt på tingene,” siger Morten Messerschmidt. 

 

Dermed er han og Dansk Folkeparti på linje med ECR-gruppen, der tirsdag aften afslog at støtte Jean-Claude Juncker med henvisning til den proces, der har ledt til hans kandidatur. 

 

Sidste stop på Jean-Claude Junckers første etape af sin charmetour var ALDE-gruppen, der huser danske parlamentarikere fra Venstre og Radikale. 

 

Her imponerede han dog ikke Jens Rohde (V), der fandt ham ”forudsigelig” og ”meget ukonkret.”

 

Ikke desto mindre vil han og Venstre-gruppen stemme ja til Jean-Claude Juncker.

 

”Vi har indgået en koalitionsaftale mellem midterpartierne, og den står jeg vagt om, for den er med til at sikre min gruppe indflydelse. I sådan en situation må man agere på holdets vegne, for hvis man ikke kan stole på vores gruppe, får vi ingen indflydelse de næste fem år,” siger han.

 

Jens Rohdes liberale gruppe træffer en endelig beslutning om støtten til Jean-Claude Juncker mandag. 

 

Onsdag fortsætter Jean-Claude Junckers konsultationer med Europa-Parlamentet hos de resterende grupper. Afstemningen om hans kandidatur finder sted tirsdag den 15. juli.