Nigel Farage
Britiske Nigel Farage fra UK Independence Party er kendt for at bruge sin plads i Parlamentet til at ture mod institutionen, som han mener bør nedlægges. Dermed placerer han sig blandt de såkaldte agitatorer blandt EU-skeptikerne i Parlamentet. (Foto: Europa-Parlamentet)

Forskere: EU's skeptikere får ikke magten

14. maj 2014 kl. 4:09
EP2014: Der spås stor fremgang til EU-skeptiske partier ved valget til Europa-Parlamentet. Men de hverken kan eller vil have afgørende indflydelse på det næste Parlament. Til gengæld vil de sætte aftryk på den offentlige mening på hjemmefronten, mener forskere.
| Flere

BRUXELLES:
EU-skeptiske højre- og venstrepartier står til solid fremgang ved valget til Europa-Parlamentet.

Omkring 200 af de 751 pladser, der skal fordeles senere på måneden, forventes ifølge de seneste europæiske meningsmålinger at gå til skeptikerne.

Ikke mindst partier på den yderste højrefløj, der i dag er løsgængere i Parlamentet, spås et godt valg. Det gælder for eksempel ungarske Jobbik, franske Front National, det hollandske Frihedsparti (PVV) og det østrigske Frihedsparti (FPÖ).

Men også den EU-kritiske venstrefløj står til fremgang, som græske SYRIZA og den italienske Femstjernebevægelse.

Vil ikke være med
Ifølge postdoc ved Oxford Universitet og Université Libre de Bruxelles, Nathalie Brack, der forsker i Parlamentets yderfløje, vil det dog næppe få særlig meget praktisk betydning for den politiske hverdag i Parlamentet, fordi mange EU-skeptikere slet ikke vil engagere sig i arbejdet i en institution, som de ikke støtter op om.

"De fleste fra især det radikale højre er der i virkeligheden slet ikke for at arbejde på den måde, som en normal parlamentariker ville gøre. De har den permanente udfordring, at de ikke vil legitimere Europa-Parlamentet, og det frygter de, at de vil gøre, hvis de arbejder aktivt med lovgivningen," siger hun og fortsætter:

"De bruger deres stilling til andre ting, men de vil ikke integreres i Parlamentet.

Skeptiske arketyper
Ifølge Nathalie Brack kan man dele de EU-skeptiske parlamentarikere på begge sider af spektret op i flere typer.

Der er de såkaldt fraværende, der afskyer forsamlingen så meget, at de holder sig fra den så meget som overhovedet muligt. Det gælder for eksempel franske Front National.

Der er flammetalerne, der primært bruger deres platform i Parlamentet til at forklare alle, der vil lytte, hvor korrupt og udemokratisk EU er. Det kunne for eksempel være britiske UK Independence Party, som Dansk Folkeparti deler politisk gruppe med, og hvis formand, Nigel Farage, er kendt for sine svidende angreb på EU's ledere.

Så er der pragmatikerne, som stadig hviler i rollen som opposition, men som ønsker at tage den indflydelse, de kan få på den konkrete lovgivning. Her peger Nathalie Brack på Danmarks Mr. No, Junibevægelsens Jens Peter Bonde, som et eksempel på én, der arbejdede hårdt for at få indflydelse på systemet i sine 30 år på tinge.

Til sidst er der de såkaldt socialiserede, som typisk er lidt ældre medlemmer af for eksempel det britiske Konservative Parti, som bare helst vil opfattes som helt almindelige medlemmer af Parlamentet på lige fod med alle andre - på trods af at deres moderorganisation er dybt kritisk over for store dele af samarbejdet.

Svært at manøvrere i
Fælles for dem er dog, at de langt hen ad vejen er oppe imod et system, som er gearet til at holde dem ude af beslutningsprocessen, lige meget om de ret beset gerne ville bruge deres tid i Parlamentet på lovgivning.

"Nogle gange er det parlamentarikerne selv, der ekskluderer sig fra at opnå ordførerskaber, fordi de alligevel ikke tror på, at Parlamentet vil støtte op om en EU-skeptisk betænkning, og de derfor ikke gider bruge timevis på noget, som enten bliver forkastet, eller som vil blive ændret så meget af kollegerne, at de selv vil blive nødt til at stemme imod dem. Nogle gange er det den anden vej rundt, hvor du bliver sat i bås, så nærmest ingen gider arbejde sammen med dig eller give dig noget ansvar," siger Nathalie Brack.

Maja Kluger Rasmussen, der forsker i Europa-Parlamentet ved London School of Economics, er enig i, at der ikke er plads til skeptikerne i den måde, Parlamentet er struktureret.

"Systemet tilskynder ikke til permanent modstand, fordi Europa-Parlamentet er en kompromissøgende institution. Hvis man ikke indgår på kompromissets præmisser, er man sat uden for indflydelse," siger hun.

Øger presset derhjemme
Også hun peger på, at mange EU-skeptikere slet ikke har lyst eller interesse i at deltage i det parlamentariske arbejde. Men de ville heller ikke få lov, lyder vurderingen.

"Formændene fra de store politiske grupper i Parlamentet tør ikke risikere, at yderfløjsgrupperne sætter det hele over styr. Deres indflydelse er derfor ofte begrænset til at holde taler og stille spørgsmål til Kommissionen," siger hun.

Til gengæld opfordrer Maja Kluger Rasmussen til ikke at underkende den indflydelse, de EU-skeptiske partier har på politikken i deres hjemlande, hvor de lige nu ses presse midterpartierne i lande som Danmark, Holland, Tyskland, Finland og Storbritannien til selv at blive mere EU-skeptiske.

"De har begrænset indflydelse i Europa-Parlamentet, men de kan være med til at underminere legitimiteten af EU nationalt og dermed være med til indirekte at stikke en kæp i integrationshjulet," siger hun.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK