Forskerkritik af dansk patent-enegang

REAKTION: Danmark risikerer at spille sig væsentlig indflydelse på den kommende patentdomstol af hænde, hvis regeringen efter en folkeafstemning vælger at oprette en dansk lokalafdeling af domstolen, mener to juraeksperter. Dansk Industri er glad for aftalen.
Den seneste måling viser 53 procents opbakning til dansk deltagelse i den fælleseuropæiske patentdomstol.
Den seneste måling viser 53 procents opbakning til dansk deltagelse i den fælleseuropæiske patentdomstol.Foto: Colourbox
Michael Hjøllund

Man risikerer at skulle køre sager på et næsten hvilket som helst europæisk sprog.

Clement Salung Petersen
Lektor i civilprocesret (KU) om faren ved for mange lokalafdelinger af patentdomstolen
Fakta
Lokale afdelinger af patentdomstolen

Den 21. februar blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at man vil oprette en dansk lokalafdeling af patentdomstolens første instans, hvis vælgerne ved en folkeafstemning i maj siger ja til aftalen om en fælles europæisk patentdomstol.

En lokal afdeling vil bestå af tre dommere, heraf mindst en dansk dommer. De to andre dommere vil sandsynligvis skulle hentes fra en fælles dommerpulje.

Siger Danmark nej til deltagelse i samarbejdet om den fælles patentdomstol, vil det ikke være muligt at oprette en dansk lokalafdeling eller at tilslutte sig et regionalt samarbejde.

BRUXELLES: Et bredt flertal i Folketinget har aftalt, at Danmark skal søge om at få sin egen lokalafdeling af patentdomstolen, hvis vælgerne stemmer ja til patentdomstolen i maj måned.

Det betyder, at danske virksomheder får mulighed for at føre deres sager i Danmark og foran en dansk dommer, lyder det med tilfredshed fra regeringen.

Men en lokalafdeling af patentdomstolen er ikke den bedste måde at sikre dansk indflydelse på, når fremtidens patentret skal formes, mener to danske eksperter.

Danmark burde i stedet søge samarbejde med Sverige og de baltiske lande, der er gået sammen om en regional nordisk afdeling af patentdomstolen.

Dokumentation
Ny måling giver medvind til ja-siden

Tilhængerne af et ja ved folkeafstemningen om den fælleseruopæiske patentdomstol har vundet det tabte terræn tilbage.

Efter de ved en måling først i marts oplevede et dyk i opbakningen støtter halvdelen af vælgerne nu op om dansk deltagelse i patentdomstolen.

Det viser en ny måling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk.  

Mens 53 procent siger ja til patentdomstolen, er 24 procent imod. 23 procent har endnu ikke besluttet sig.

Se tallene fra alle tre målinger her.

Målinger  Januar 14'Marts 14' April 14' 
 Ja54 %47 %53 % 
 Nej20 %25 %24 % 
 Ved ikke 26 %28 %23 %

Om den seneste måling
Sådan har vi spurgt: "Hvis der var en folkeafstemning i morgen, hvad ville du stemme ved en afstemning om dansk deltagelse i EU's patentdomstol?"

Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1154 svarpersoner. Data er vægtede efter Søren Risbjergs seneste gennemsnit, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden torsdag 27. marts til tirsdag 1. april.


0:000:00