Politikerlede påvirkede vælgernes nej ved EU-afstemning

Da danskerne i december 2015 stemte nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, var udfaldet påvirket af en dyb mistillid til de danske politikere.

Og det langt mere end ved tidligere EU-afstemninger.

Det konkluderer professor i statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen på baggrund af en analyse, der netop er offentliggjort i bogen ”Fra krisevalg til jordskredsvalg”.

Bogen analyserer folketingsvalgene i 2011 og 2015 samt afstemningen om retsforbeholdet. Og her ser Jørgen Goul Andersen en ny tendens.

En del vælgere følte sig bekymrede for, hvad politikere kunne finde på at gøre med den carte blanche-ordning, som ja-partierne bad om.

Jørgen Goul Andersen
Professor i statskundskab, Aalborg Universitet

”Sammenhængen mellem EU-stemmer og mistillid var helt ualmindelig stærk ved netop 2015-afstemningen,” lyder hans konklusion.

”Når sammenhængen er så meget stærkere end normalt, tyder det meget på, at mistilliden til de danske politikere af haft indflydelse på afstemningsresultatet,” uddyber Jørgen Goul Andersen over for Altinget.

Læs også: Forstå sagen: Kan Danmark blive i Europol?

Vælgernes tillid til de danske politikere er lige nu den laveste i 25 år. Og sammenholder man mistilliden med, hvordan vælgerne stemte til EU-afstemningen, er sammenhængen altså tydelig.

Konklusionen bygger Jørgen Goul Andersen på en YouGov-undersøgelse, der har spurgt mere end 12.000 vælgere om, hvad de stemte til EU-valget. Samtidig blev de spurgt om deres tillid til politikerne. 

Undersøgelsen viser, at blot 14 procent af de vælgere, der var ”helt uenige” i, at danske politikere gør det godt, valgte at stemme ja ved EU-afstemningen

Til sammenligning stemte 27 procent af vælgerne med samme mistillid til politikerne i 2000 ja til euroen.

På samme måde stemte de vælgere, der havde høj tillid til politikerne, i højere grad ja ved EU-afstemningen i december.

En tillidsafstemning
Ifølge Jørgen Goul Andersen endte afstemningen om retsforbeholdet med at blive en tillidsafstemning, hvor vælgerne skulle stemme om, hvorvidt de stolede på ja-partiernes løfter.

For med en tilvalgsordning blev suveræniteten på retspolitikken deponeret i Folketinget. Her ville et simpelt flertal kunne tilvælge nye retsakter uden at spørge befolkningen. Ja-fløjen stillede garantier om, at de eksempelvis ikke ville tilvælge EU-politik på asylområdet, og de gav endda hinanden gensidig vetoret på spørgsmålet.

Læs også: Dansk Folkeparti står ved Europol-garanti

Men da løfterne var forankret i politiske aftaler, endte afstemningen i væsentlig grad med at blive et spørgsmål om vælgernes tillid til ja-partierne, vurderer Jørgen Goul Andersen.

”En del vælgere følte sig bekymrede for, hvad politikere kunne finde på at gøre med den carte blanche-ordning, som ja-partierne bad om,” siger Jørgen Goul Andersen og fortsætter:

”Derfor blev det lidt utilsigtet en tillidsafstemning, som kom til at handle om, hvad Folketinget ville gøre med tilvalgsordningen fremadrettet. Hvad de ville gå med i, og hvad de ville lade være med at gå med i?”

Jørgen Goul Andersen tilføjer, at både almindelig EU-skepsis og spørgsmålet om flygtninge også kan have spillet ind i afstemningen. Men mistillid ser altså ud til at have haft en langt større rolle end ved tidligere EU-afstemninger.

Vurdering: Løkkes skitse fra flyve
Tidligere på måneden luftede statsminister Lars Løkke Rasmussen ideen om en ny EU-afsteming om retsforbeholdet.

Regeringens forhandlinger om at få en særaftale om dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde Europol går nemlig langsomt. Og det er langt fra givet, at man kommer i mål, lød det fra statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen skitserede defor en plan B: En ny afstemning, der dækker færre områder af retspolitikken, og hvor ja-partierne giver en juridisk garanti til vælgerne om, at man ikke kan vælge nye EU-love til uden en ny folkeafstemning.

Det vurderer Jørgen Goul Andersen som et fornuftigt bud på, hvordan man kan vende vælgerne fra et nej til et ja.

”Den strategi lyder som mere end nok til at overbevise vælgerne. For det første vil danskerne i forvejen gerne være med i Europol-samarbejdet. Og samtidig har vi i flere målinger set, at danskerne er blevet noget bekymrede på vegne af EU-samarbejdet. Brexit-afstemningen i Storbritannien har ikke mobiliseret EU-skepsis i Danmark, men mere det modsatte,” lyder professorens vurdering.