Fri roaming i EU bliver alligevel ikke helt fri

DATA: EU-Kommissionen vil sætte begrænsninger på det gebyrfri dataforbrug i EU, som skal træde i kraft næste sommer. Teleindustrien jubler, mens forbrugerorganisation ikke mener, der længere er tale om helt fri roaming.

Danske datapakker er både større og billigere end gennemsnittet i EU og vil derfor formentligt blive ramt af det volumenloft, som er en del af "fair use"-reglerne.  
Danske datapakker er både større og billigere end gennemsnittet i EU og vil derfor formentligt blive ramt af det volumenloft, som er en del af "fair use"-reglerne.  Foto: Bax Lindhart/Scanpix
Frederik Tillitz
Fakta
Forslaget fra EU-Kommissionen:

Om man som kunde bliver omfattet af ”fair-use”-begrænsningerne, afhænger af prisen på dit abonnement, mængden af data du forbruger i udlandet, og hvad den endelige engrospris for data bliver forhandlet til mellem EU-landene og Europa-Parlamentet.

Derfor er det essentielt, hvor engrosprisloftet kommer til at ligge. Ifølge Altingets oplysninger vil størstedelen af danske abonnementer blive påvirket af volumenloftet, da danske mobilkunder får meget data til relativt billige penge.

Ud over volumenloftet indeholder "fair-use"-reglerne også mulighed for, at teleudbydere kan undersøge, om kunderne faktisk opholder sig midlertidigt i udbyderlandet, og mulighed for at sende "advarsler", hvis der over en fire måneders periode er et mistænkeligt forbrug. 

Reglerne definerer også, hvordan roaming-reglerne skal gælde for udvekslingsstuderende og udstationerede medarbejdere.

BRUXELLES: Det bliver alligevel ikke muligt at bruge ubegrænset data i EU uden at risikere et ekstra gebyr.

Den fri roaming – som EU har arbejdet på i årevis – vil blive begrænset af et volumenloft på meget "fordelagtige" datapakker, lyder et forslag fra EU-Kommissionen.

Dermed bliver der sat et loft over, hvor meget data europæerne gebyrfrit kan bruge, når de med ubegrænsede eller store mængder billig data i deres telepakker fra sommeren 2017 surfer på nettet med deres mobile enheder i andre EU-lande.

Dokumentation

Engrospriser er den betaling, som én teleudbyder kan kræve af en anden teleudbyder, når en kunde bruger sin mobiltelefon i udlandet.

Rejser en dansk CBB-kunde til Italien skal CBB betale en engrospris til den italienske teleudbyder, der stiller sit netværk til rådighed for turisten. Det er den pris, som EU's institutioner nu skal forhandle et loft over.

Lofterne over engrospriserne kommer til at have betydning for volumen-begrænsningerne på data i de såkaldte "Fair use"-regler.
Jo lavere engroslofter, jo mere data vil blive gebyrfrit.

EU-institutionernes tre forslag:

Europa-Parlamentets forslag:
2017: 4 euro/gigabyte
2018: 3 euro/gigabyte
2019: 2 euro/gigabyte
2020: 1 euro/gigabyte

Det slovakiske kompromis blandt EU-landene:
2017: 10 euro/gigabyte
2018: 8,5 euro/gigabyte
2019: 7 euro/gigabyte
2020: 6 euro/gigabyte
2021: 5 euro/gigabyte

EU-Kommisionens oprindelige forslag:
En gennemsnitlig pris på 8,5 euro/gigabyte fra 2017 til 2021.


0:000:00