Af Anna Rosbach
Medlem af Europa-Parlamentet for Miljøpartiet Fokus

Frihandel er som udgangspunkt til fordel for alle. Frihandel øger konkurrence og samarbejde og fjerner barrierer mellem producenter og forbrugere.

Når EU og USA i disse måneder forhandler om en atlantisk frihandelsaftale, så handler det med andre ord om at gøre kagen større.

Frihandelsaftalen handler dog ikke kun om at nedbryde toldmure. Den handler i langt højere grad om at fastsætte fælles standarder. Og her er der grund til bekymring. For hvad vil aftalen komme til at betyde for europæiske fødevarestandarder, dyrevelfærd, forbruger- og miljøstandarder?

Fødevaresikkerhed som handelsforhindring
Den grundlæggende forskel på EU og USA står mellem det europæiske "forsigtighedsprincip", hvor det er god tone at forbyde et produkt, hvis der er usikkerhed omkring konsekvenserne, og den amerikanske "risikobaseret tilgang", ifølge hvilket et produkt godkendes, hvis det ikke kan bevises, at det er usikkert.

Når principperne omdannes til virkelighed, kommer de bl.a. til udtryk i, hvordan vi vurderer risici inden for landbrug, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Hvor det i USA er normalt at hormonbehandle kød, klordesinficere kyllinger og genmodificere planter og frø, så har vi i Europa valgt en anden vej.

Hvor det i USA er normalt at hormonbehandle kød, klordesinficere kyllinger og genmodificere planter og frø, så har vi i Europa valgt en anden vej.

Anna Rosbach (Miljøpartiet Fokus)
Medlem af Europa-Parlamentet

I Europa har vi - ad demokratisk vej - valgt at opdrætte vores dyr på en mere naturlig måde, behandle dyrene nogenlunde anstændigt og undgå at fodre dem med for meget antibiotika, som på den lange bane alligevel kommer tilbage som en boomerang i form af antibiotikaresistens hos os. Med andre ord har vi valgt at prioritere folkesundheden højere end hensynet til billige og usunde fødevarer.

EU-Kommissionen skal stå fast
Det er derfor dybt bekymrende, at den amerikanske chefforhandler har gjort det klart, at USA anser forsigtighedsprincippet som en handelshindring, og at de arbejder for at få det fjernet.

Man kan selvfølgelig være imod forsigtighedsprincippet - og det er en politisk kamp, der skal tages i EU - men det kan og må aldrig blive reduceret til et spørgsmål om, hvorvidt forsigtighedsprincippet udgør en handelshindring. I så fald kan vi ende med at stå i en situation, hvor vi konkurrerer på lavest mulige hensyn til dyrevelfærd og miljøkrav. Og det er selvsagt ikke nogen optimal situation.

Handelsforhandlinger skal tværtimod bruges til at fremme den grønne omstilling og sikre, at vi undgår at konkurrere på lavest mulige standarder. Hvis EU og USA indgår en handelsaftale, bliver det samtidig verdens største frihandelsaftale, og den vil få en enorm betydning for globale standarder inden for en lang række af områder.

For at sikre, at vi skubber tingene i den rigtige retning, er det helt centralt, at EU's forhandler-team står fast på vores forsigtighedsprincip, dyrevelfærd og miljøstandarder. Derfor har jeg bl.a. afkrævet en forklaring på, hvor EU-Kommissionen står i forhandlingerne, og har samtidig gjort det klart, at vi - i Europa-Parlamentet - ikke vil sige ja til alt blot for at få en frihandelsaftale. Vi skal bruge denne mulighed på at hæve niveauet - ikke sænke det.