Grækere og russere får kold skulder ved EU-topmøde

NEJ: Grækenland får ikke forlænget økonomisk støtte, med mindre regeringen kommer med en liste over nye reformer, og EU-landene vil ikke droppe sanktioner mod Rusland, med mindre russerne lever op til en fredsaftale om Østukraine, lyder det efter EU-topmødes første dag.

Den græske premierminister Alexis Tsipras holdt krisemøde med den tyske kansler, den franske præsident samt formændene for Kommissionen, Det Europæiske Råd, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank. Det har skabt vrede blandt de øvrige EU-lande.
Den græske premierminister Alexis Tsipras holdt krisemøde med den tyske kansler, den franske præsident samt formændene for Kommissionen, Det Europæiske Råd, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank. Det har skabt vrede blandt de øvrige EU-lande.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Kom med en liste over reformer, så må vi se, hvad vi kan gøre for at hjælpe jer.

Det var den korte besked forfattet i seks tørre sætninger, der blev udfaldet af det ekstraordinære minikrisemøde, som Grækenlands premierminister Alexis Tsipras havde udbedt sig under et igangværende topmøde i Bruxelles torsdag aften.

Her talte han, den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident François Hollande samt chefer for en række af EU’s institutioner til langt ud på natten om den græske regerings ønske om forståelse for det, Tsipras beskriver som en ”humanitær katastrofe” i hans land.

Til slut kom der dog ikke meget mere ud af mødet end en genbekræftelse af, at grækerne skal leve op til den aftale, der blev indgået om håndteringen af den tyngende græske gæld i sidste måned, hvis landet skal have hjælp fra sine EU-partnere.

”Jo hurtigere vi kender reformerne, jo hurtigere vi kan få information, jo hurtigere vil vi kunne frigive pengene,” sagde den franske præsident Francois Hollande.

Ikke spor tilfredse
Det lille krisemøde har sat sindene vildt i kog hos en række af de andre medlemmer af EU’s fælles mønt, der ikke finder det passende, at beslutninger, der involverer deres pengepung, diskuteres uden dem.

Særligt Belgien og Luxembourg udtrykte deres bekymring.

”Jeg har ikke givet Frankrig og Tyskland mandat til at forhandle på vegne af Belgien. Det er uacceptabelt,” sagde Charles Michel, der er belgisk premierminister.

Også et land som Irland, som tidligere har modtaget krisehjælp fra EU-partnerne, hævede pegefingeren og understregede, at grækerne ikke kan slippe for at levere den slags pinefulde reformer, som andre kriseramte lande selv har trukket sine borgere igennem.

”Følelsen blandt de politiske ledere er, at Grækenland bliver nødt til at leve op til sit ansvar,” sagde den irske premierminister Enda Kenny.

Fastholder sanktionsregime
Under topmødets ordinære del blandt det fulde hold af EU-chefer blev der truffet beslutning om at fastholde et økonomisk og politisk pres på Rusland ved at knytte gældende sanktioner til en russisk accept af den fredsaftale om Østukraine, som blev indgået i sidste måned i Minsk.

”Vi er enige om, at varigheden af økonomiske sanktioner vil være klart knyttet til den fulde gennemførelse af Minsk-aftalen,” sagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener, at det vil være med til at holde presset på Rusland.

”Vi forsøger at finde en balance, hvor vi anerkender, at der er sket fremskridt i forhold til Minsk-aftalen, men også siger klart, at det er ikke tilstrækkeligt,” siger statsministeren.

Derudover blev der givet grønt lys til at skabe en anti-propagandaenhed under EU's Fælles Udenrigstjeneste, der skal arbejde mod det, EU-lederne beskriver som russiske "misinformationskampagner".

Blandt andre den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har længe presset på for en EU-indsats mod det, han beskriver som "direkte løgnagtig" informationsspredning fra Ruslands side. Ikke mindst når det kommer til konflikten i Ukraine. EU's udenrigschef Federica Mogherini bliver nu bedt om at levere en handlingsplan for, hvad EU kan gøre for at modgå dette, som skal ligge klar, når EU-cheferne mødes til juni.

Blåt stempel til energiunion
Stats- og regeringscheferne nåede også på mødet at nikke ja til de planer om at skabe en europæisk energiunion, som EU-Kommissionen fremlagde i sidste måned.

”At få en energiunion er en af de vigtigste opgaver i de kommende år for EU,” understregede Helle Thorning-Schmidt.

Derudover fik Danmark en fjer i hatten, da EU-cheferne blev enige om at udnævne nuværende EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen til generalsekretær for EU’s Ministerråd, hvilket er en af de højeste stillinger EU-embedsværket har at byde på.

Den beslutning glæder statsministeren.

”Han er ideel til jobbet. Jeppe Tranholm-Mikkelsen nyder ikke kun meget stor respekt i Danmark som en enestående, kompetent EU-ambassadør. Han er også meget respekteret blandt EU's medlemslande. Ikke mindst for sin dygtighed og evne til at finde fælles løsninger på svære problemer,” lød det fra Helle Thorning-Schmidt.

Topmødet fortsætter fredag i Bruxelles.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00