Grønt lys til ny og mere politisk EU-Kommission

KOMMISSÆREKSAMEN: EU-Parlamentet har godkendt den nye EU-Kommission, der som lovet har vist sig at bestå af mere politiske individer, end Bruxelles er vant til.

Første
officielle foto af den næste EU-Kommission taget kort efter EU-Parlamentets
godkendelse onsdag i Strasbourg. De tiltræder 1. november.
Første officielle foto af den næste EU-Kommission taget kort efter EU-Parlamentets godkendelse onsdag i Strasbourg. De tiltræder 1. november.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen

STRASBOURG: Ved midnat den 31. oktober overgår ansvaret for EU-Kommissionen til formand Jean-Claude Juncker og hans 27 mand høje kommissærkollegium. Det står klart, efter Kommissionen onsdag blev godkendt af EU-Parlamentet med 423 stemmer for, 209 imod og 67 afståelser.

Holdet, hvor Danmarks Margrethe Vestager skal bestride posten som konkurrencekommissær, adskiller sig særligt på ét punkt fra den nuværende.

Det er besat af politiske dyr i stedet for bureaukrater, understregede Juncker selv, da han onsdag holdt sin sidste salgstale for Europa-Parlamentet, inden de gik til afstemning om hans nye kommissærhold.

”Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at få sværvægtere udpeget,” sagde han.

Med fire tidligere statsministre og 19 tidligere ministre er det en omvæltning efter en periode med et kommissærteam præget af en del karrierediplomater og mere anonyme figurer med den danske klimakommissær Connie Hedegaard som en af de mest tydelige undtagelser.

Mere spræl
Dermed adskiller den nu overståede høringsproces sig også fra sidste gang, Parlamentet havde nye EU-kommissærkandidater til deres obligatoriske godkendelseseksamen for fem år siden.

Dengang var mange af kandidater så livrædde for at sætte en fod forkert under deres høring, at mange af dem efterlod de folkevalgte uden noget rigtigt indtryk af, hvem de var.

Her brændte flere af Junckers kandidater igennem på en helt anden måde.

Det gælder Vestager, som chokoladespisende og jokende charmerede sig gennem sin høring om EU’s konkurrencepolitik. Men det gælder også folk som den cypriotiske kommissærkandidat for humanitær bistand, Christos Stylianides, den irske landbrugskommissær, Phil Hogan, den estiske næstformand for det digitale indre marked, Andrus Ansip og den franske økonomikommissær, Pierre Moscovici, som turde vise, hvad de stod for politisk. Og det gjaldt i særlig grad Junckers specielt udpegede første-næstformand Frans Timmermans, der gennem sit tre timer lange one man-show snoede de folkevalgte om sin lillefinger.

Kulørt baggrund ingen hindring
Den mere direkte og ligefremme stil virkede også for slovenske Violeta Bulc, der er undtagelsen fra reglen om politisk tyngde. Den kommende kommissær for EU’s transportpolitik, der blev skiftet ind på falderebet, da landsmanden Alenka Bratusek faldt igennem med et brag, er et ubeskrevet blad i politik efter kun få uger på posten som slovensk vicestatsminister.

Hendes kulørte baggrund i erhvervslivet, hvor hun er kendt for motiverende brandtaler og for at tro på ”netværkers kraft, holistiske individer og positiv energi” og ikke mindst for at gå på gløder og dyrke kampsport på højt plan, fik mange øjenbryn til at løfte sig i Bruxelles og omegn.

Men i modsætning til den tidligere statsminister Alenka Bratusek, der totalt mislykkedes med at give parlamentarikerne et indtryk af, hvad hun ville, var Bulc imødekommende og ligefrem over for parlamentarikerne. Derfor er det hende og ikke Bratusek, der får de fem næste år i Bruxelles.

Men hvad er forskellen?
Det er nu op til Juncker og hans hold at vise, hvad det får af praktisk betydning med en mere politisk Kommission for en organisation, som skal kunne arbejde som et kollegium og derfor ikke nødvendigvis har godt af at have 28 primadonnaer i toppen af kransekagen.

Men ét af målene for den kommende kommissionsformand er at bryde med den anonymitet, som tidligere EU-kommissioner har været præget af. Allerede da Juncker præsenterede sit team i september, lod han forstå, at hans kommissærer skal fungere som ambassadører for deres arbejdsplads i offentligheden.

Det tyder høringerne på, at de måske kan lykkes bedre med, end hvad der hidtil har været tilfældet.

Dramatiske uger
Dermed ikke sagt, at høringerne har været sejlads i smult vande. Selv om Bratusek var den eneste, der blev ofret i sidste ende, var hele seks ud af Junckers 27 kommissærkandidater decideret i farezonen i løbet af høringerne. Det skyldes for nogles vedkommende, at de ikke leverede en overbevisende forestilling. For flere af de andre gjaldt det om, at Juncker bevidst havde sat dem i spidsen for områder, som de tydeligvis ville have svært ved at forsvare.

Det gælder den britiske kommissær for finansielle tjenesteydelser, som har en fortid som lobbyist for finanssektoren og kommer fra landet, der huser City of London. Det gælder klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete, der har for tætte bånd til oliebranchen. Det gælder den kommende kulturkommissær Tibor Navracsics, der var kendt som den udskældte ungarske statsminister Viktor Orbans højre hånd, mens han gennemførte drakoniske medielove. Det gælder også den kommende franske økonomikommissær Pierre Moscovici, der har været finansminister, mens hans land forgæves har prøvet at hive sig op af gældsdyndet, hvilket fik formanden for den EU-kritiske konservative ECR-gruppe, Syed Kamall, til at beskrive udpegelsen af Moscovici til at holde opsyn med EU-landenes budgetter som ”at sætte en alkoholiker til at bestyre en vinbar”.

Offer for politiske drillerier
Hverken ECR, De Grønne, eller grupperne yderst til højre og venstre valgte i sidste ende at støtte op om den nye Kommission.

På trods af mange sværdfægterier undervejs blev det de tre midtergrupper i Parlamentet, som onsdag bar hans hold igennem. Det er også de tre politiske familier - de liberale, socialdemokraterne og den kristendemokratiske gruppe, EPP - der støttede Junckers kandidatur til kommissionsformandsposten, da han blev valgt til posten i juli. Og det er de samme tre grupper, som de nu godkendte kommissærer kommer fra.

Derfor raser de andre over den ikke-angrebspagt, som endte med at frede resten af de udsatte på kommissærholdet.

”I stedet for at blive valgt på deres kompetencer har kandidaterne i mange tilfælde fået porteføljer på baggrund af deres partitilhørsforhold, og parlamentarikere fra de store grupper har accepteret disse problematiske kandidater i en ’noget for noget’-handel,” sagde Philippe Lamberts fra De Grønne.

Den kommende danske kommissær, Margrethe Vestager, medgav efter afstemningen i Strasbourg, at der nu ligger en opgave i også at få skeptikerne i Parlamentet til at omfavne de nye kommissærer.

”Det er meget vigtigt, uanset hvad grupperne har stemt, at Kommissionen kan samarbejde med dem i Parlamentet, der vil samarbejde,” sagde Margrethe Vestager (R).

På trods af at hun selv slap forholdsvist nemt gennem sin høring, glæder hun sig nu over, at det er overstået, så hun kan tiltræde sit nye job 1. november.

”Det har været en ganske lang periode med forberedelser, og der var krise i forhold til nogle af høringer, så jeg synes, det er en lettelse. Jeg er meget, meget glad,” sagde Vestager.

 

Sådan stemte de danske parlamentarikere  
Rina Ronja Kari (N) Nej
Margrete Auken (SF) Nej
Jeppe Kofod (S)  Ja
Ole Christensen (S) Ja
Christel Schaldemose (S) Ja
Morten Helveg Petersen (R) Ja
Ulla Tørnæs (V) Ja
Jens Rohde (V) Ja
Bendt Bendtsen (K) Ja
Morten Messerschmidt (DF) Nej
Anders Primdahl Vistisen (DF) Nej
Rikke Karlsson (DF) Nej 
Jørn Dohrmann (DF) Nej
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00