Hedegaard: Hvad kæmper Lilleholt for?

Da den europæiske Green Growth Group af klimaambitiøse lande forrige torsdag mødtes forud for fredagens første miljøministermøde efter klimaaftalen i Paris, ledede den svenske minister den ene del af aftenens debat, mens den norske minister havde sagt ja til at forestå den anden del om EU's svar på Paris.

Den danske minister kunne desværre ikke den aften.

Men efter ministermødet dagen efter lod klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) forstå, at klimaaftalen i Paris ikke ændrer noget for Europa. Så vidt man måtte forstå i hvert fald ikke på denne side af 2030.

Lilleholt er ikke alene
Det er jo i sin usminkede form et temmelig bastant budskab, som man bare må håbe ikke danner skole i Beijing, Delhi, Washington... og hos alle de andre store udledere. For hvis alle siger, at Paris intet ændrer, hvad var det så lige, verden var så glad for for bare tre måneder siden?

Helt konkret hvor og hvordan forsøger Danmark at sætte sit fingeraftryk? For regeringen bruger vel ikke alle kræfterne på bag kulisserne at sikre, at Danmark skal gøre så lidt som overhovedet muligt, vel?

Connie Hedegaard

Lilleholt er ikke alene med sit uambitiøse budskab. Også EU-Kommissionens formand Juncker lod overraskende hurtigt, og før landenes ministre overhovedet var mødtes, forstå, at EU ikke ville ændre på sine mål. Ja, meldingen kom så uventet hurtigt, at den overraskede selv i de dele af Kommissionen, der arbejder med spørgsmålet, og det er svært ikke at se sig om efter en forklaring på den demonstrative udmelding. Jeg mener, eftersom EU gerne vil være klimafrontkæmper, kunne man måske have ventet bare en smule, eller have valgt at fokusere på de dele, hvor man rent faktisk kan rykke hurtigere, forudsat konkurrenterne også tager fat i lyset af Paris.

Brexit-afstemning
En nærliggende mistanke retter sig mod Brexit-afstemningen og den forudgående aftale, der blev forhandlet på plads mellem EU's ledere og Storbritannien, hvor én af de sværeste hurdler var Camerons krav om udskudte sociale ydelser til østarbejdere. Noget Polen med flere var lodret imod.

Den danske regering lader ofte forstå, at den ikke ønsker at "overimplementere" EU-regler. Og i særdeleshed i miljø- og klimaspørgsmål skal Danmark ikke gå foran EU men følge EU, forstår man. Det er et helt legitimt synspunkt. Men hvis det ikke skal være total tom snak, må det vel så betyde, at den danske regering sætter alle kræfter ind på at præge og påvirke EU's politik og EU's ambitionsniveau? Med hvad?

Connie Hedegaard

Var udskydelse af øget ambition på klimaområdet - en vigtig prioritet for Polen - en del af modydelsen? Det passer i hvert fald fint med, at Polen og UK nu sammen (!) advarer om, at EU ikke kan ratificere Paris-aftalen, før alle detaljerne om EU's interne bydefordeling er vedtaget. Noget der tager lang tid, hvorfor meldingen har vakt stor frustration hos den franske regering og hos FN, hvor man jo begge steder håber på hurtig ratifikation, hvorfor også denne europæiske melding sætter et dårligt eksempel.

Hvad slås Danmark for?
Den danske regering lader ofte forstå, at den ikke ønsker at "overimplementere" EU-regler. Og i særdeleshed i miljø- og klimaspørgsmål skal Danmark ikke gå foran EU men følge EU, forstår man. Det er et helt legitimt synspunkt. Men hvis det ikke skal være total tom snak, må det vel så betyde, at den danske regering sætter alle kræfter ind på at præge og påvirke EU's politik og EU's ambitionsniveau? Med hvad?

Konkret hvad slås Danmark for lige nu, hvor EU's 2030-mål skal implementeres? For mig at se er der ingen reel mulighed for, at EU her og nu vil kunne enes om at gå videre end de "mindst 40 procent CO2-reduktion," som blev vedtaget i 2014.

Men der er to andre for Danmark virkelig vigtige skruer, der kan skrues på: I EU står kampen lige nu især om, hvorvidt der kan gøres mere, når det gælder energieffektivitet og vedvarende energi, og om hvordan disse mål skal udmøntes. Tidligere har både Kommissionsformand Juncker og EU-Parlamentet signaleret stor vilje til at øge ambitionsniveauet, ikke mindst når det gælder energieffektivisering.

Dansk fingeraftryk
Det giver god mening i forhold til at nedbringe Europas energiafhængighed - ikke mindst af Rusland. Det giver også god mening beskæftigelsesmæssigt og økonomisk. Og det land, det giver allermest mening for, er Danmark, som står stærkt, når det gælder evnen til at levere energieffektive produkter til de andre i Europa, hvis ambitiøse mål får dem til at efterspørge flere løsninger.

Så hvordan varetager den danske minister Danmarks interesser? Presser han på for øget ambition og konkret udmøntning på disse for Danmark vitale områder?

Helt konkret hvor og hvordan forsøger Danmark at sætte sit fingeraftryk? For regeringen bruger vel ikke alle kræfterne på bag kulisserne at sikre, at Danmark skal gøre så lidt som overhovedet muligt, vel?

--- 
Connie Hedegaard er bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito og formand for miljøfonden KR Foundation. Hun har tidligere siddet i Folketinget for Konservative, været klima- og miljøminister og EU-klimakommissær. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.