Debat

Helveg til Messerschmidt: Vi må ikke lukke døren for Tyrkiet

REPLIK: Tyrkiet viser med sin beslutning om at deltage i kampen mod IS, at Tyrkiet er Vestens allierede, og at vi kan regne med dem, når internationale problemer opstår. Derfor passer det simpelthen ikke, når Morten Messerschmidt (DF) påstår det modsatte. Det skriver Morten Helveg Petersen (R).

Det er vigtigt at holde fast i, at Tyrkiet gør tilnærmelser til EU på trods af den store skepsis, som Tyrkiet møder i de forskellige lande. Det skriver Morten Helveg Petersen (R).
Det er vigtigt at holde fast i, at Tyrkiet gør tilnærmelser til EU på trods af den store skepsis, som Tyrkiet møder i de forskellige lande. Det skriver Morten Helveg Petersen (R).Foto: Facebook.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Torsdag 2. oktober vedtog det tyrkiske parlament at støtte den amerikansk ledede mission mod Islamisk Stat. Fremover kan fremmede militære styrker benytte tyrkiske baser som led i kampen mod IS. Og det kan vise sig at blive en kæmpe stor hjælp.

Tyrkiet viser med sin beslutning om at deltage i kampen mod IS, at Tyrkiet er Vestens allierede, og at vi kan regne med Tyrkiet, når internationale problemer opstår. Derfor passer det simpelthen ikke, når Morten Messerschmidt i Altinget 1. oktober påstår det modsatte.

Drømmen om EU lever i Tyrkiet
Som sædvanligt vælger Messerschmidt at fordreje kendsgerningerne, hvilket fører ham til konklusionen, at Tyrkiet ikke vil EU. Men drømmen om Europa lever fortsat i Tyrkiet.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

I 2013 indgik EU og Tyrkiet en aftale, hvor Tyrkiet accepterer at tage imod illegale tyrkiske indvandrere i EU. Samtidig lavede EU og Tyrkiet en plan for, hvordan tyrkere kan rejse til EU uden visa. I 2012 startede Tyrkiet et samarbejde med EU's grænsekontrol Frontex, og de har reformeret immigrationssystemet, så Tyrkiets love minder om EU's. Det viser mig, at i hvert fald dele af Tyrkiet fortsat gerne vil EU.

En anden af Messerschmidts hyppigt anvendte advarsler mod tyrkisk EU-medlemskab er, at Europa vil blive oversvømmet af tyrkiske indvandrere. Men rent faktisk er antallet af tyrkere, der indvandrer til EU, faldet drastisk de senere år. Så meget, at lande som Tyskland nu har nettoudvandring til Tyrkiet.

Som sædvanligt vælger Messerschmidt at fordreje kendsgerningerne, hvilket fører ham til konklusionen, at Tyrkiet ikke vil EU. Men drømmen om Europa lever fortsat i Tyrkiet.

Morten Helveg Petersen (R)
MEP

Luk ikke døren 
For mig og for Radikale Venstre er det vigtigt at holde fast i, at Tyrkiet gør tilnærmelser til EU på trods af den store skepsis, som Tyrkiet møder i de forskellige lande. Modstand ofte baseret på frygt og fordomme. Med udsigten til et udvidet samarbejde eller på sigt et medlemsskab sørger vi for, at Tyrkiet holder den rette kurs. Kun på den måde kan vi hjælpe Tyrkiet med at undgå islamisme og ustabilitet.

Derfor er det så afgørende, at vi ikke lukker døren for Tyrkiet. Selvfølgelig skal Tyrkiet ikke være medlem af EU i morgen. Som alle andre ansøgerlande skal de først og fremmest opfylde københavnerkriterierne, hvilket omfatter respekt for mindretal og menneskerettigheder. Der er Tyrkiet ikke endnu - men så længe de arbejder konstruktivt på at forbedre sig, skal EU støtte op om Tyrkiet. Hvis EU ikke gør det, risikerer vi at miste en vigtig allieret i den meste ustabile region i verden.

Jeg tror på et europæisk Tyrkiet. Og jeg tror på Tyrkiet i Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00