Holger K: Danmark bør lytte til kritik af frihandelsaftale

Holger K. Nielsen (SF)
EU-ordfører og tidligere udenrigsminister

I sidste uge offentliggjorde EU-Kommissionen den offentlige hørings kritik af handelsaftalen mellem EU og USA. Og der rejses helt centrale udfordringer, vi skal tage alvorligt.

Hvis handelsaftalen skal blive et progressivt fremskridt for verdenshandlen, er Danmark nødt til at gå forrest og kæmpe for ordentlige miljøstandarder og forbrugersikkerhed.

SF er stor tilhænger af frihandel. Vi havde meget store forventninger til WTO-forhandlingerne, der havde til formål at åbne markedsadgangene for især verdens fattige lande – den såkaldte Doha-runde. De forhandlinger er for længst brudt sammen og har tvunget Danmark og EU til at fokusere på bilaterale handelsaftaler i stedet.

Muligheder og enorme faldgrupper
En handelsaftale mellem EU og USA er helt oplagt og kan komme til at sætte handelsstandarder i hele verden. Og det kan være at foretrække, fremfor at eksempelvis Kina og USA gør det. Derfor er der rigtig gode muligheder i den. Men selvsagt også enorme faldgrupper og et meget stort ansvar på EU.

En frihandelsaftale mellem EU og USA forventes at skabe arbejdspladser og vækst gennem mere konkurrence, færre handelsbarrierer og lavere forbrugerpriser. Fælles standarder kan gøre det nemmere for u-landene at producere til vores markeder. Og med forhandlingerne har EU og USA en enestående mulighed for at sætte standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og andre normer for global samhandel fremover.

Regeringen deler åbenbart ikke den ellers enslydende kritik fra de europæiske miljø- og forbrugerorganisationer. Tværtimod har handelsminister Mogens Jensen (S) i en henvendelse til den nye handelskommissær appelleret til, at ISDS forbliver i aftalen.

Men kritikken af den frihandelsaftale, der tegner sig, er voldsom. Og den er tiltagende.

Kritik af ISDS er til at forstå
I sidste uge offentliggjorde Kommissionen som sagt resultatet af den offentlige høring, der har sat dele af forhandlingerne på stand by. Kommissionen har fået over 150.000 svar, som stort set samstemmende kritiserer voldgiftsystemet ISDS og mener, at det bør trækkes ud af forhandlingerne.

ISDS-mekanismen tillader udenlandske virksomheder at rejse en sag ved en privat voldgiftsret mod et land, hvis de mener, at det pågældende land vedtager lovgivning, der generer deres investering. Som eksempelvis i tilfældet, hvor det svenske Vattenfall har rejst sag mod Tyskland, fordi de ønsker at neddrosle atomkraft. På samme måde har Philip Morris rejst sag mod Australien for at indføre begrænsninger på, hvad der må stå på cigaretpakninger.

Og kritikken er til at forstå. Med et voldgiftssystem som ISDS vil afgørelsen af, hvorvidt en given lovgivning skal betragtes som reel beskyttelse af europæiske forbrugere eller en alt for voldsom regulering, der unødigt forhindrer en investors fortjeneste, være op til tre private advokater at træffe. Så selv hvis det lykkes EU-Kommissionen at forhandle en aftale, der undgår at forringe de nuværende standarder, og som formelt sikrer landenes ret til at lovgive, så vil det unægtelig have en meget kølende effekt på fremtidig lovgivning, hvis der lurer store erstatningssager som konsekvens.

Danmark bør gå forrest
ISDS-mekanismen har resulteret i massiv modstand imod handelsaftalen fra det europæiske civilsamfund – fra forbrugersammenslutninger, miljøorganisationer og fagbevægelser. Og en lang række eksperter peger på, at de eksisterende og pålidelige retssystemer i EU og USA er tilstrækkelige til at afgøre eventuelle tvister. Men regeringen deler åbenbart ikke den ellers enslydende kritik fra de europæiske miljø- og forbrugerorganisationer. Tværtimod har handelsminister Mogens Jensen (S) i en henvendelse til den nye handelskommissær appelleret til, at ISDS forbliver i aftalen.

I forhandlingerne med USA følger EU-Kommissionen medlemsstaternes instruktioner. Men de interne uenigheder medlemsstaterne imellem viser, at det bestemt ikke er uvæsentligt, hvilke signaler den danske regering sender. Både den franske og tyske regering har tydeligt ytret sig imod en ISDS-mekanisme. Og den nye Kommissionsformand Juncker har åbnet op for, at man trækker ISDS ud af forhandlingerne for at imødegå den stigende offentlige modstand. 

I sidste ende risikerer man, at et flertal i Europa-Parlamentet vil afvise en handelsaftale, hvis ikke man sikrer staternes ret til ambitiøs regulering, selv på potentielle stridsområder. Lad det ikke blive et spørgsmål om, vi skal have en handelsaftale eller ej ved at vende det døve øre til kritikken. Danmark er nødt til at lytte og gå forrest for en aftale, der sikrer, at retten til at regulere går forud for beskyttelse af investeringer.