Holger K: Europæisk diplomati sikrer Iran-aftale

Af Holger K. Nielsen (SF)
EU-ordfører og tidligere udenrigsminister

Adskillige gange har EU’s udenrigsrepræsentant, først Catherine Ashton og senere Federica Mogherini, afværget nedbrud i forhandlingerne ved som Sisyfos at insistere på at skubbe stenen videre opad.

Holger K. Nielsen (SF)
EU-ordfører

”Hvem ringer jeg til, hvis jeg vil have fat i Europa?” spurgte Henry Kissinger engang retorisk for at udstille Europas manglende evne til at tale med en fælles stemme i udenrigspolitikken.

Med en aftale om det iranske atomprogram på vej i hus kan man besvare spørgsmålet: Ring til EU, Mr. Kissinger.

Gennem en gedigen diplomatisk indsats fra EU’s diplomatiske chef – EU’s udenrigsrepræsentant – i samarbejde med udenrigsministrene fra de europæiske medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd (Storbritannien, Frankrig) samt Tyskland – lykkedes det at forhandle sig frem til en diplomatisk løsning, et resultat, der ingenlunde var givet på forhånd.

EU sikrer aftale
At det efter 12 lange år er lykkedes forhandlerne (P5+1 og Iran) at nå til en aftale og dermed afværge væbnet konflikt, kan først og fremmest tilskrives den gentagne insisteren fra EU om at løse Irans atomprogram gennem forhandlinger.

Adskillige gange har EU’s udenrigsrepræsentant, først Catherine Ashton og senere Federica Mogherini, afværget nedbrud i forhandlingerne ved som Sisyfos at insistere på at skubbe stenen videre opad.

Da deadline for at finde en politisk aftale udløb i november sidste år, var det Catherine Ashton, der side om side med Irans udenrigsminister lod forstå, at forhandlingerne skulle fortsætte frem mod en ny deadline i marts 2015. Og til forskel fra Sisyfos lykkedes det at få placeret stenen helt op på bjerget. EU’s aktuelle udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, kunne nemlig forelægge resultatet af forhandlingerne sammen med den iranske udenrigsminister på hotel Beau Rivage i Schweiz. På vegne af alle 28 europæiske lande vel at mærke.

Dermed er det ikke blot lykkes for det europæiske diplomati at dæmpe krigsretorikken fra den amerikanske side af Atlanterhavet. Den var til tider højlydt under den forrige amerikanske præsident i den spæde start af forhandlingerne. Nej, man styrkede også samtidig de kræfter på den iranske side, som søgte den fredelige løsning gennem forhandlinger, en tilgang, der viste sig at være den rigtige.

Sejr for dansk diplomati
Det er også en stor sejr for dansk diplomati, at der nu er fundet en diplomatisk løsning med Iran. I Danmark har vi netop en udenrigspolitisk tradition for at engagere os aktivt i arbejdet med at finde diplomatiske løsninger, som bygger på gensidige politiske aftaler mellem stridende parter. Når det gælder om at finde diplomatiske løsninger lige såvel som at støtte udviklingslandene med bistand, er Danmark en sværvægter i det europæiske diplomati. Det skal vi fortsat være, så EU også i fremtiden søger freden med fredelige midler.

Den vellykke diplomatiske indsats over for Iran vil muligvis give europæerne blod på tanden til yderligere at styrke diplomatiet i andre internationale konflikter.

Og med Iran-aftalen i bagagen bør EU i fællesskab rette øjnene mod andre dele af Mellemøsten. I forbindelse med sin første udenlandsrejse lod Federica Mogherini forstå, at hun gerne ville se en palæstinensisk stat etableret inden for de kommende fem år. Lykkes det, er der vist ingen tvivl om, at EU for alvor vil være rykket op i rækken af centrale international aktører, som man ringer til, når det brænder på.