Når valgstederne i dag åbner, er det ottende gang, at danskerne skal vælge medlemmer til Europa-Parlamentet. Det første direkte valg blev afholdt i juni 1979.

1979:
Ved valget i 1979 skulle der vælges 410 medlemmer til Parlamentet – heraf 16 danske.

Folkebevægelsen mod EF blev valgets store vinder og fik blandt andre valgt Jens-Peter Bonde, som i mange år fremefter var en stærk stemme for EU-modstanderne. 

Konservative stillede med partikoryfæet Poul Møller – Per Stig Møllers far. Han fik over 150.000 personlige stemmer.

Også Erhard Jakobsen, som i 1973 havde stiftet CD, blev valgt til Parlamentet.

Sådan fordelte mandaterne sig:
Folkebevægelsen mod EF: 4
Venstre: 3
Socialdemokraterne: 3
Konservative: 2
SF: 1
CD: 1
Fremskridtspartiet: 1
(et grønlandsk mandat)

1984:
Valgets største stemmesluger blev Folkebevægelsens Else Hammerich, som fik 156.145 personlige stemmer.

1984-valget gav stor fremgang til Konservative, som også havde overtaget statminister-posten. Konservative stillede igen med Poul Møller, men fik også valgt den kendte tv-journalist Claus Toksvig

Sådan fordelte mandaterne sig:
Konservative: 4
Folkebevægelsen mod EF: 4
Socialdemokraterne: 3
Venstre: 2
SF: 1
CD: 1

1989:
1989-valgets store stemmesluger blev CD's Erhard Jakobsen, som sikrede sit parti to mandater.

Socialdemokraterne med Kirsten Jensen i front fik fire mandater – et af dem gik til den farverige Freddy Blak.

Også Venstre gik frem og fik blandt andre valgt den omdiskuterede finansmand Klaus Riskær Pedersen og tidligere minister Niels Anker Kofoed.

Sådan fordelte mandaterne sig:
Folkebevægelsen mod EF: 4
Socialdemokraterne: 4
Venstre: 3
CD: 2
Konservative: 2
SF: 1

1994:
Venstre med Eva Kjer Hansen i front blev valgets store vinder. Partiet fik også valgt Karin Riis Jørgensen og garvede Bertel Haarder, som sad i Parlamentet ind til 2001, hvor Fogh gjorde ham til minister for flygtninge og indvandrere i VK-regeringen.

Valgets store stemmesluger blev tidligere statsminister Poul Schlüter, som fik 247.956 personlige stemmer.

Radikale fik sit første mandat, som gik til tidligere miljøminister Lone Dybkjær, der fik 159.552 personlige stemmer, mens SF's mandat gik til Lilli Gyldenkilde.

På nej-fløjen blev der i 1994 nyvalg til JuniBevægelsen, som fik valgt Jens-Peter Bonde, der ellers i mange år havde repræsenteret Folkebevægelsen mod EF. Folkebevægelen fik til gengæld valgt Ole Krarup.

Kristian Thulesen Dahl stillede op for Fremskridtspartiet, men blev ikke valgt.

Sådan fordellte mandaterne sig:
Venstre: 4
Socialdemokrater: 3
Konservative: 3
Folkebevægelsen mod EU: 2
JuniBevægelsen: 2
SF: 1
Radikale: 1

1999:
Venstre fik et fremragende valg, og Bertel Haarder blev valgets store stemmesluger med 180.974 personlige stemmer. Valget var også et goddag til Venstres Anne E. Jensen, som siden har spillet en fremtrædende rolle i Parlamentet.

Socialdemokraterne stillede med tidligere sundhedsminister Torben Lund i front. Det tredje socialdemokratiske mandat gik til nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Dansk Folkeparti fik sit første EP-mandat, som gik til den tidligere socialdemokrat Mogens Camre, mens SF fik valgt Pernille Frahm.

JuniBevægelsen fik valgt den kendte skuespiller Jens Okking, som dog senere i perioden skiftede til Folkebevægelsen mod EU.

Mimi Jakobsen opnåede ikke valg for CD.

Sådan fordelte mandaterne sig:
Venstre: 5
Socialdemokraterne: 3
JuniBevægelsen: 3
Radikale: 1
Konservative: 1
SF:1
Folkebevægelsen mod EU: 1
Dansk Folkeparti: 1

2004:
Ved valget i 2004 blev det danske antal medlemmer af Parlamentet reduceret fra 16 til 14.

Socialdemokraterne blev valgets store vinder. Tidligere statsminister Poul Nyrup-Rasmussen satte stemmerekord med 407.966 personlige stemmer. Nyrups fremragende valg sikrede også plads til Henrik Dam Kristensen, Dan Jørgensen og to nuværende EP-medlemmer: Britta Thomsen og Ole Christensen.

Det næsthøjeste antal personlige stemmer gik til Konservatives Gitte Seeberg. Radikale fik valgt Anders Samuelsen – og netop Seeberg og Samuelsen forlod et par år senere deres partier for at stifte Ny Alliance.

SF's mandat gik til Margrete Auken.

Sådan fordelte mandaterne sig:
Socialdemokraterne: 5
Venstre: 3
Radikale: 1
Konservative: 1
SF: 1
Folkebevægelsen mod EU: 1
Dansk Folkeparti: 1
JuniBevægelsen: 1

2009:
I 2009 blev der afholdt EP-valg samtidig med folkeafstemningen om tronfølgeloven.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fik flest personlige stemmer og sikrede sit parti to mandater.

SF levede højt på tidens Villy-effekt og fik også to mandater. Dan Jørgensen skulle som spidskandidat for S løfte arven fra Nyrup og satte et mandat over styr.
Konservative stillede med tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen, mens Venstre fik indvalgt tv-værten Morten Løkkegaard og Jens Rohde.

JuniBevægelsen blev ikke valgt. 

Sådan fordelte mandaterne sig:
Socialdemokraterne: 4
Venstre: 3
SF: 2
Dansk Folkeparti: 2
Konservative: 1
Folkebevægelsen mod EU: 1