I 2016 smækkede våbengiganter med døren. Nu er de tilbage i byen

Boeing og Airbus forlod Danmark i vrede, da de for knap otte år siden tabte den danske kampflykonkurrence. Men når forsvarsindustrien stimler sammen i denne uge i København, så er begge de to store våbenproducenter tilbage sammen med rigtig mange andre internationale våbenproducenter 

Foto: Andreas Krog
Andreas Krog

Normalt er store internationale våbenproducenter gode til at holde sig i skindet, når de taber udbud og må se en konkurrent løbe med en milliardordre. Det kan være de klager til domstolene. Men i medierne plejer de at tage nederlaget med en vis ro. You win some, you loose some.

Det vakte derfor opsigt, da den amerikanske våbenproducent Boeing og den europæiske koncern Airbus i 2016 kom med vredesudbrud i medierne, da de kunne konstatere, at Danmark valgte at købe konkurrenten Lockheed Martins F-35 kampfly fremfor Boeings F-18E Super Hornet og Airbus’ Eurofighter.

Boeing blev særdeles fornærmet over en hård dansk evaluering af Super Hornet-flyets evner og forlod landet i vrede. Airbus smækkede også hårdt med døren og konstaterede, at Danmark nu havde brugt så mange penge på F-35, at vi ikke havde råd til andet de næste mange år. Og derfor behøvedes Airbus ikke stå på god fod med Danmark.

0:000:00