Internationale skygninger presser Schengen-kontorer

SCHENGEN: Stadig oftere beder europæisk politi andre EU-lande om at gennemføre hemmelig overvågning og kontrol. Manglende ressourcer i nationale Sirene-kontorer kan spænde ben for efterforskning.

I fraværet af indre grænser tjekkes flyrejsende fra lande uden for Schengen-området i den fælles SIS-database, når de passerer gennem en europæisk lufthavn.
I fraværet af indre grænser tjekkes flyrejsende fra lande uden for Schengen-området i den fælles SIS-database, når de passerer gennem en europæisk lufthavn.Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix
Kim Rosenkilde

Set i lyset af de seneste års stigende antal indberetninger og hits, så kan det kræve en forøgelse af antallet af ansatte.

EU-Kommissionen

Opløsningen af de indre og etableringen af fælles ydre grænser har skabt et stadig tættere samarbejde om efterforskning på tværs af EU og Schengen-området.

Centralt står ikke mindst behovet for at eftersøge personer eller biler og kunne følge deres færden i andre medlemslande.

Det sker først og fremmest gennem det såkaldte Schengen Informations System (SIS). En enorm database som europæisk politi og andre myndigheder i stigende omfang konsulterer, når de tjekker oplysninger om konkrete personer eller genstande som biler og våben.

Dokumentation

Schengen Information System (SIS)

SIS er et system til at dele information i forbindelse med efterforskning, grænsekontrol og håndtering af migration.

Systemet indeholder ’alarmer’ for eftersøgte og forsvundne personer og genstande som køretøjer, skydevåben og identifikationspapirer som er meldt tabt eller stjålet eller som kan have været benyttet i forbindelse med en forbrydelse.

SIS-databasen blev oprettet i 1995, og blev i 2013 fornyet og udvidet med det såkaldte andengenerationssystem, SIS II.

SIS benyttes blandt andet af politi, grænsekontrol og skattemyndigheder, som alle har behov for oplysninger om de personer og genstande som undersøges, kombineret med klare instruktioner om, hvad der skal ske ved en positiv søgning.

EU-Kommissionen forslog kort inden jul 2016 at udvide databasen med en række yderligere oplysninger og nye former for ’alarmer’. Blandt andet skal der i højere grad indgå biometrisk data.

 

Evaluering af SIS II

I december 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen en evaluering af SIS II. Hovedkonklusionerne var, at systemet fungerer efter hensigten og bruges i stadig større omfang.

Samtidig blev en række muligheder for forbedringer identificeret.

Mellem idriftsættelsen af SIS II den 9. april 2013 og frem til slutningen af 2015 fremkom der over 371 000 positive søgningsresultater (i gennemsnit over 370 positive søgningsresultater om dagen).

 

SIRENE-Kontorerne

SIS II lagrer tilstrækkelige oplysninger til, at politibetjente kan identificere en person eller en genstand, når den pågældende opnår et positivt søgningsresultat på en indberetning.

Der er imidlertid også et yderligere behov for, at medlemsstaterne konsulterer hinanden om omstændighederne ved den specifikke sag, og denne kommunikation varetages af SIRENE-kontorerne.

Hvert land, der anvender SIS II, har et SIRENE-kontor, der er oprettet som et nationalt kontaktpunkt for kommunikation om SIS II-indberetninger.

Disse SIRENE-kontorer leverer alle supplerende oplysninger om indberetninger og koordinerer aktiviteter i forbindelse med indberetningerne, generelt ved brug af strukturerede elektroniske ’formularer’.

SIRENE-kontorerne afsendte eller modtog i 2015 godt 1,8 millioner formularer, en stigning på 27 procent i forhold til 2014.

SIRENE-kontorerne er også ansvarlige for datakvalitet og koordinering af grænseoverskridende operationer

 

Kilde: EU-Kommissionen


0:000:00