Investeringer er den eneste vej til job og en bedre fremtid

En europæisk investeringsplan i stor skala er det bedste bud på at genoprette efterspørgslen i Europa og vil samtidig kunne hjælpe med at forbedre konkurrenceevnen. Som en ny Marshallplan skal den særligt rettes mod de værst ramte kriselande.

Kristian Weise
Direktør, Cevea

Af Kristian Weise
Direktør, Tænketanken Cevea

EU hænger stadig i dyndet. Der er så småt kommet ro på de finansielle markeder, så de sydeuropæiske lande har fået et pusterum, og et eurokollaps er kommet på afstand. Men arbejdsløsheden bliver ved med at stige, og den økonomiske vækst er fraværende.

EU’s grundlæggende krise er en job- og vækstkrise. Og det har de hidtidige kriseløsninger, der primært har båret præg af brandslukning, ikke kunnet håndtere: Først reddede man banker og holdt hånden under økonomien, så forsøgte man sig med at sikre ny kapital og likviditet i bankerne, sidenhen satsede man på budgetkonsolidering, og i sommeren 2012 præsenterede man enkelte vækstinitiativer i form af en vækst- og jobpagt. Men det har ikke gjort nogen forskel. 

Job- og vækstkrisen har to dele. En kortsigtet, der skyldes manglende efterspørgsel og det, at økonomien er gået i stå, og en mere langsigtet, der handler om EU-landenes konkurrenceevne og strukturelle forhold som eksempelvis de demografiske ændringer.

Konjunkturkrise
Den kortsigtede krise er en konjunkturkrise. Alligevel håndteres den med besparelser, som kun forstærker konjunkturen, og med strukturpolitiske midler – eksempelvis arbejdsmarkedsreformer – der har til formål at udvide udbuddet af arbejdskraft. Uden at det dog hjælper. På den korte bane vil konjunkturerne nemlig kun kunne blive vendt med efterspørgselsfremmende politik.

En europæisk investeringsplan i stor skala er det bedste bud på at genoprette efterspørgslen i Europa og vil samtidig kunne hjælpe med at forbedre konkurrenceevnen. Som en ny Marshallplan skal den særligt rettes mod de værst ramte kriselande. I efterkrigstiden udgjorde Marshallplanen ca. 0,5 procent af BNP om året i fire år. En ny investeringsplan i denne størrelsesorden, men gerne på op til en pct. om året i eksempelvis tre år, vil kunne vende udviklingen.

Stor investeringsplan
En europæisk investeringsplan kan bestå af en kombination af fælleseuropæiske tiltag på EU-plan og nationale tiltag i de EU-lande, der har det største finanspolitiske råderum. EU-redskaberne, der kan anvendes, er ubrugte midler i EU-budgettet, ikke mindst i strukturfondene, og mere aktivt brug af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) samt – på lidt længere sigt – såkaldte projektobligationer og indtægterne fra den finansielle transaktionsskat, som flere lande er ved at indføre.

Ud over de akutte tiltag, der er nævnt ovenfor, har Europa generelt brug for at gøre mere for at sikre en økonomisk udvikling, der kan skabe gode job og sikre bedre livsmuligheder i fremtiden. Det er den langsigtede indsats. EU må udvikle en ny vækstpolitik og en industrialiseringsstrategi, som er rettet mod løbende at forny europæisk produktion og beskæftigelse. Det er ikke tilstrækkeligt med fastholdelse af job og produktion. Nej, vi skal løbende udvikle vores økonomiske aktivitet.

Ny kurs for EU-samarbejdet
For at det kan ske, må det offentlige og private investeringspotentiale puljes. Og der skal fokuseres på nye vækstområder.

Alt det nævnte er forudsætningen for, at Europa igen kan skabe gode job i et omfang, så de europæiske borgere kan se frem til social fremgang. Men fremgangen kommer kun, hvis Europa samtidig stopper den nedadgående lønkonkurrence, den sociale dumping og den skadelige skattekonkurrence.

Det kræver også en ny kurs for EU-samarbejdet. En kurs, der er alt at vinde ved. For den vil betyde, at EU-landene bruger deres fælles styrke til at bringe kontinentet fremad.