“Ja” den 3. december kan lette kamp mod social dumping

RETSFORBEHOLD: Udenlandske konkursryttere får sværere ved at gemme sig i hjemlandet, hvis Danmark vedtager tilvalgsordning. Regeringen satser samtidig på flere bilaterale aftaler med østlande.

Det har i mange tilfælde været umuligt for danske fagforeninger at inddrive løn og bod, som danske domstole eller det fagretslige system har dømt udenlandske firmaer til at betale.
Det har i mange tilfælde været umuligt for danske fagforeninger at inddrive løn og bod, som danske domstole eller det fagretslige system har dømt udenlandske firmaer til at betale.Foto: Colourbox
Søren Elkrog Friis

Et ja vil give nye kræfter i kampen mod social dumping - og det er tiltrængt.

Josephine Fock
Beskæftigelsesordfører (Alt.)

Vi er lidt bagud fra dansk side, når vi kigger på, hvordan andre lande har indgået bilaterale aftaler på kryds og tværs. Så vi har noget at indhente.

Christiane Mißlbeck-Winberg
Chefkonsulent, DA

Indtil nu har Danmarks fremtidige deltagelse i Europol-samarbejdet spillet hovedrollen. Men nu bringer Alternativet et nyt perspektiv ind i debatten om retsforbeholds-afstemningen.

Et ja til den tilvalgsordning til retsforbeholdet, som danskerne skal stemme om den 3. december, kan samtidig udgøre en markant opgradering i indsatsen mod social dumping, mener partiet.

“Et ja vil give nye kræfter i kampen mod social dumping - og det er tiltrængt,” siger Josephine Fock, der er beskæftigelsesordfører og forkvinde for partiets folketingsgruppe.

Firmaer skjuler sig i hjemlandet
Et stort problem i sager om social dumping er, at det er meget svært at inddrive betalingspåkrav på tværs af grænserne. Det gælder for eksempel bøder til udenlandske virksomheder eller krav fra fagforeninger, hvis overenskomster er blevet brudt.

Dokumentation

Disse forordninger kan gøre gældsinddrivelse lettere

Den 3. december skal danskerne tage stilling til, om det danske retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan bestemme, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i.

Venstre har på forhånd indgået en politisk aftale med Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF om en tilvalgsordning, hvor Danmark tilvælger 22 retsakter - eller forordninger - og står uden for 10 andre - plus den fælles flygtninge- og asylpolitik.

Ifølge Alternativet vil følgende forordninger gøre gældsinddrivelse på tværs af EU-grænser lettere:

  • Konkursforordningen
  • Betalingspåkravsforordningen
  • Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
  • Rom-I forordningen om lovvalg inden for kontrakt
  • Bevisoptagelsesforordningen

Det gælder også i nogen grad forordningerne:

  • Småkravsforordningen
  • Mæglingsdirektivet

 


0:000:00