Jeg respekterer min formand

Af Anna Rosbach
Medlem af Europa-Parlamentet i ECR gruppen

Bendt Bendtsen har været ude med riven, efter at jeg kritiserede processen op til valget af Martin Schulz som ny formand for Europa-Parlamentet. Men hans kritik rammer helt forbi. Han kalder mig unuanceret og siger, at min reaktion er "typisk for EU-modstanderne".

Kritik rammer forbi
Der må jeg melde hus forbi. Jeg har skrevet en hel række debatindlæg, siden jeg blev medlem af Europa-Parlamentet, som ikke har været udtryk for EU-modstand. Tværtimod har de handlet om de politiske diskussioner og beslutninger, der føres og tages i Europa-Parlamentet. Eksempelvis landbrugsstøtten, fiskeripolitik og madspild. Indlægget om formandsvalget på Altinget.dk var heller ikke udtryk for modstand mod EU, nej, det handler om, at jeg gerne ser, at Parlamentet fungerer bedre, end det gør i dag.

Jeg er ikke modstander af EU, men jeg kan være kritisk, når der er brug for det. Det burde alle politikere sådan set være. Det er lige unuanceret, om man holder sig fra at kritisere EU, som det er at kritisere alt ved EU.

For det første er jeg ikke modstander af EU-samarbejdet. For det andet kritiserede jeg ikke resultatet af valget, jeg kritiserer den proces, der gik forud for valget.

Anna Rosbach
MEP

Demokrati handler om mere end flertal
Europa-Parlamentet er en vigtig demokratisk institution, og derfor håbede jeg, at valget af Parlamentets formand ville være demokratisk helt ud til fingerspidserne og ikke bare en opstilling og efterfølgende optælling af stemmer.

Bendtsen og jeg har forskellige opfattelser af demokrati, og det er fint nok. Hvor han åbenbart kun ser på fordelingen af stemmer, så er det for mig vigtigt, at der op til valget er en åben og seriøs valgkamp med forskellige reelle modkandidater.

Nirj Deva og Diana Wallis stillede jo ikke op, fordi de troede, de kunne vinde. De var protestkandidater. Jeg havde foretrukket, at der var flere rigtige kandidater, som hver især havde en chance for at vinde. Så kunne Parlamentet have ført en reel politisk debat om, hvilken formand der ville være den bedste. Men aftalen mellem de to store grupper gjorde, at det desværre ikke blev tilfældet.

Nu ser vi fremad
Bendt Bendtsen siger videre, at jeg er en tudekiks og antyder, at jeg ikke mener, at Schulz er den rette formand, fordi han er fortaler for et endnu tættere EU-samarbejde. Igen må jeg melde hus forbi. For det første er jeg ikke modstander af EU-samarbejdet. For det andet kritiserede jeg ikke resultatet af valget, jeg kritiserer den proces, der gik forud for valget.

Det er dog rigtigt, som jeg gav udtryk for i mit indlæg, at jeg er nervøs for, hvorvidt Schulz vil være en neutral formand. Men jeg respekterer - ligesom Bendtsen - at Martin Schulz nu er valgt.

Til Dan Jørgensen vil jeg gerne sige: Jeg er ikke sur. Det er svært at være sur over et resultat, man kendte på forhånd. Jeg bakker fuldstændig op om min gruppeformand, Martin Callanan, som i sin tale til den nyvalgte Schulz sagde, at ECR vil gå konstruktivt til arbejdet i Parlamentet og støtte op om den nye formand. Tilsvarende håber jeg, at Martin Schulz også vil inddrage den - trods alt ikke ubetydelige - del af Parlamentet, som ikke automatisk råber på mere EU, hver gang vi står over for politiske udfordringer.

Gør han det, er jeg sikker på, at vi får et godt samarbejde i Parlamentet med ham som formand.