Der er næppe nogen vigtigere opgave for en dansk statsminister end medlemskabet af Det Europæiske Råd.

Det, at et lille land som Danmark har ’en stol og en mikrofon’ på lige fod med de 26 andre europæiske stats- og regeringschefer samt Europa Kommissionens formand, giver Danmark en helt enestående mulighed for at præge udviklingen i Europa, være med til at sætte den europæiske dagsorden og opnå en indflydelse, som vi aldrig kunne opnå udenfor EU.

Men arbejdet rækker naturligvis ud over at deltage i møderne i Det Europæiske Råd. Det tager tid at blive et medlem, der lyttes til og opbygge en bred vifte af personlige kontakter med de øvrige stats- og regeringschefer.

Danmark har placeret sig som medlem af en lille gruppe af såkaldte spare-lande anført af Holland. Det står endnu helt hen i det uvisse, om denne lille gruppe blot er et irritationsmoment, eller om gruppen vil prøve at sætte en ambitiøs dagsorden for EU?

Uden EU-dimensionerne er mange af diskussionerne amputerede og indad skuende.

Jens Nymand Christensen
Tidligere vicegeneraldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen

EU-medlemskabets muligheder i front

Da regeringen for en måned siden afholdt en stor konference i Kolding om ’Fremtidens Danmark’ var det påfaldende, at EU slet ikke var centralt placeret i denne debat.

Uden EU-dimensionerne er mange af diskussionerne amputerede og indad skuende. ’Fremtidens Danmark’ skal også dreje sig om at udnytte de muligheder, vi får i kraft af vores medlemskab af EU.

Danmark er ikke hverken økonomisk eller politisk en lille ø, som kan afskære sig fra omverdenen. Kun hvis vores langsigtede planer indarbejder de europæiske perspektiver og muligheder, kan vi gøre os håb om at nå mange af de mål, som vi sætter os selv.

Men i dag træder Danmark desværre vande i europapolitikken.

Der tales ofte om at opbygge alliancer inden for EU. Man kan nok tillade sig at konkludere, at statsminister Mette Frederiksen havde brugt sin tid bedre ved at være rejst til Berlin, Warsawa, Bruxelles eller Paris end at flyve til Tel Aviv midt under en israelsk valgkamp for at tale vaccinesamarbejde mellem tre lande, som i øvrigt ingen vaccineproduktion har.

Den europæiske dagsorden presser sig ellers på.

En vis ydmyghed vil givet styrke vores placering

Klima og miljø står naturligvis højt på denne dagsorden. Her kan en aktiv dansk indsats indenfor EU gøre en reel forskel. Ofte hører man herhjemme, hvor gode vi selv synes, vi er. Danmark er et foregangsland. Men vi skal passe på, at vi ikke selv begynder at tro, på hvor afgørende det danske eksempel er.

Den mest betydelige danske indsats for at begrænse CO2 udslip og temperaturstigningen skal derfor ske indenfor EU's rammer herunder ikke mindst i Det Europæiske Råd.

Det er ikke nødvendigvis ved at rose os selv og tale om, hvor gode, vi selv synes vi er, at vi får løftet klimamålene og understreget EU som verdens frontløber i kampen med at begrænse CO2 udslippet. En vis ydmyghed vil givet styrke vores placering.

Et andet vigtigt dagsordenspunkt drejer sig om den lære, som vi har gjort os i forbindelsen med coronapandemien. Der var mange, der havde travlt med i begyndelsen af 2021 at kritisere Europa Kommissionens arbejde omkring fælles indkøb af vacciner. Det blev ofte overset, at det var fælles beslutninger, hvor ingen sagde fra undervejs.

Tilbage står, at EU nu har vist sig at være en succeshistorie i forbindelse med håndteringen af corona. Erfaringerne bør nu gøres til et permanent beredskab for håndtering af fremtidige pandemier.

Dette kan betyde ændringer af Traktaten, hvilket Danmark bør tilslutte sig under den forudsætning, at det ikke fører til overdragelse af ny suverænitet. 

Den europæiske forsvarsdimension

Et tredje dagsordenspunkt drejer sig om den europæiske forsvarsdimension. Den er blevet højaktuel efter tilbagetrækningen fra Kabul og amerikanske udmeldinger om, at USA fremover ikke længere ser sig som ’verdens politimand’.

Der er ingen tvivl om, at dansk forankring i Nato er uantastelig. Det samme gælder for en meget bred kreds af andre EU-lande ikke mindst i Øst- og Centraleuropa.

Alligevel bliver vi tvunget til at forholde os til et fremtidigt europæisk forsvarssamarbejde. Alt tyder på, at en kommende tysk regering vil støtte de franske bestræbelser på at opbygge en stærkere forsvarsdimension indenfor EU.

Men med amerikansk velsignelse kan der komme et stærkere europæisk forsvarssamarbejde. Det ville i høj grad være ønskeligt, hvis Danmark kunne spille konstruktivt ind i den kommende diskussion om dette samarbejde.

Hvis vi vil have indflydelse, må vi positivt engagere os og søge at præge de holdninger, som kommer til udtryk i blandt andet Berlin, Paris, Warsawa og Washington.

Dette samarbejde vil på længere sigt ændre på europæisk arkitektur og derfor under alle omstændigheder påvirke Danmark situation betydeligt.

Danmark skal være en aktiv medspiller og vise solidaritet med de europæiske frontlinjestater. Kontrollen med EU's ydre grænser er afgørende for alle medlemsstater.

Jens Nymand Christensen
Tidligere vicegeneraldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen

Kontrollen med EU's ydre grænser er afgørende

EU's ydre grænser og behovet for at kontrollere og begrænse indstrømningen af især økonomiske indvandrere er yderligere et nøglespørgsmål.

Hvorledes hjælper vi Grækenland, Italien og Spanien samt Baltikum med at håndtere de tusindvis af personer, som stadig ankommer hver måned? Vi kan jo se fra billederne fra Den Britiske Kanal, at presset fortsætter.

Danmark skal være en aktiv medspiller og vise solidaritet med de europæiske frontlinjestater. Kontrollen med EU's ydre grænser er afgørende for alle medlemsstater.

Endelig er der også spørgsmålet om fremtidige udvidelser af EU med Balkanlandene. Danmark bør i lyset af erfaringerne fra de forrige udvidelser arbejde for, at der stilles nye, langt strengere krav om bekæmpelse af korruption.

Den udgør i dag en systemtrussel mod kandidatlandenes evne til at fungere som fremtidige medlemsstater.

En forhastet udvidelse vi vil komme til at fortryde i mange år. Ingen af Balkan-landene bør derfor optages, før de er klar til at kunne fungere såvel politisk som økonomisk inden for EU.

Deres kamp mod korruptionen kommer til at tage mange år. Landene bør ikke optages, før de har gjort store irreversible fremskridt på dette område

’Fremtidens Danmark’ er også mulighedernes Danmark, men især hvis vi ser arbejdet inden for EU som en forudsætning for at realisere mange af disse muligheder.

Danmark har brug for at nytænke sin europapolitik, at være ambitiøs og villig til at præge en dagsorden for Europa i det 21. århundrede.