Juncker ny formand for EU-Kommissionen

TOPJOB: Et flertal i Europa-Parlamentet har godkendt luxembourgske Jean-Claude Juncker som ny øverstbefalende for EU’s embedsværk, EU-Kommissionen.

Jean-Claude Juncker er tidligere premierminister i Luxembourg gennem 18 år. Han har desuden været formand for Eurogruppen, der samler eurolandenes finansministre.
Jean-Claude Juncker er tidligere premierminister i Luxembourg gennem 18 år. Han har desuden været formand for Eurogruppen, der samler eurolandenes finansministre.Foto: Europa-Parlamentet
Michael Hjøllund

STRASBOURG: Den første brik i spillet om topposterne i EU er nu endeligt på plads.

Den 59-årige tidligere premierminister for Luxembourg Jean-Claude Juncker overtager pladsen som formand for EU-Kommissionen fra portugiseren José Manuel Barroso, der har siddet på posten i ti år.

Det står klart, efter at han er blevet godkendt af et flertal i Europa-Parlamentet tirsdag.

I en tale forud for afstemningen fremlagde Jean-Claude Juncker en række politiske budskaber. Blandt andet annoncerede han ambitioner om en vækst- og konkurrencepakke i 2015, en fælles EU-asylpolitik og kamp mod social dumping.

Ved at stemme på Jean-Claude Juncker etablerer vi en gang for alle et egentligt europæisk demokrati, hvor det er vælgerne, der bestemmer.

Guy Verhofstadt
Leder af Europa-Parlamentets liberale gruppe, ALDE.

Han lagde samtidig vægt på at imødekomme den del af befolkningen, der ved EU-valget i maj gav udtryk for sin utilfredshed med Unionen ved at stemme en række EU-kritiske kræfter ind i EU-Parlamentet.

"Kun dem, der er fuldstændig blinde og døve, kan ikke se og høre, at Europa bliver nødt til at forklare sig bedre. Det er vores opgave," sagde han.

Magtforskydning
Jean-Claude Juncker blev nomineret af EU's stats- og regeringschefer under stor dramatik ved et topmøde i juni, hvor Storbritanniens premierminister David Cameron led et sviende nederlag i en afstemning om støtte til kandidaten.

En afgørende årsag til, at David Cameron opponerer mod Junckers kandidatur, er, at kandidaten er født ud af en proces, hvor de europæiske politiske familier forud for valget til Europa-Parlamentet på eget initiativ har udpeget hver deres såkaldte 'spidskandidat' til kommissionsformandsposten.

Disse kandidater fremlagde i forbindelse med valget hver deres konkurrerende vision for en ny EU-Kommission, og aftalen lød, at den europæiske familie, der fik flest stemmer, skulle have førsteret til at forsøge at få godkendt sin spidskandidat.

Jean-Claude Juncker repræsenterer dermed et forsøg på et mere direkte valg af formanden for EU-Kommissionen.

Et forsøg, som i mange analyser fremstilles som en forskydning af magt væk fra EU's 28 ledere, der sidder med den endelige beslutningskraft over udnævnelsen, og hen i mod de europæiske politiske partier og deres grupper i Europa-Parlamentet.

Ægte demokrati?
Denne forskydning har blandt andet de danske medlemmer af Europa-Parlamentet været meget skeptiske over for.

Netop dette proces-spørgsmål var dog en vigtig grund til, at Jean-Claude Juncker i sidste ende kunne samle et flertal i Europa-Parlamentet.

"Ved at stemme på Jean-Claude Juncker etablerer vi en gang for alle et egentligt europæisk demokrati, hvor det er vælgerne, der bestemmer," lød det fra den liberale ALDE-gruppes formand, Guy Verhofstadt.

Det synspunkt fik dog hårde ord med på vejen fra flere politiske grupper.

"Vi abonnerer ikke på den proces, der har bragt dig her. Vi tror ikke på, at du har et bredt mandat, der strækker sig over alle EU's 28 medlemslande," sagde den EU-skeptiske ECR-gruppes formand, Syed Kamall, henvendt til Jean-Claude Juncker.

"Sandheden er, at ingen af jeres vælgere anede, hvad denne proces handlede om. Jean-Claude Junckers navn stod ikke på en eneste stemmeseddel," tordnede Nigel Farage fra den særdeles EU-kritiske EFDD-gruppe.

Jean-Claude Juncker blev godkendt af Europa-Parlamentet med stemmerne 422 for og 250 imod.

Flere poster skal besættes
Godkendelsen af den nye formand for EU-Kommissionen falder forud for et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles.

Her mødes Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes 27 kolleger onsdag for at diskutere, hvem der skal besætte resten af de EU-topposter, der skal udskiftes over de næste måneder.

I første omgang er det jobbet som EU's udenrigschef, der er den mest presserende brik at få på plads.

Derudover er det også muligt, at stats- og regeringscheferne allerede på det kommende topmøde udpeger en ny mødeleder for dem selv, den såkaldte EU-præsident.

Som kandidat til sidstnævnte job er Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidts navn gentagne gange dukket op i den internationale presse.

En sidste post, som muligvis skal besættes, er en potentiel fast formand for euro-landenes møder, også kendt som Eurogruppen.

Med Jean-Claude Junckers udnævnelse kan udformningen af den næste EU-Kommission fortsætte.

Næste skridt er at udpege de restende 27 fag-kommissærer, der ligeledes skal høres og i sidste ende godkendes af Europa-Parlamentet.

Dokumentation

Kort om Jean-Claude Juncker

1954: Født: 9. december i Redange-sur-Attert, Luxembourg
1979: Uddannet jurist fra Strasbourg Universitet
1982: Udnævnes til statssekretær for beskæftigelse og social sikkerhed
1984: Valgt ind i Luxembourgs parlament og udpeget til beskæftigelsesminister
1989: Lægger finansminister oven i posten som beskæftigelsesminister
1995: Bliver statsminister og beholder de to øvrige poster
2005: Udnævnes til den første faste formand for Eurogruppen, der samler eurolandene
2013: I januar afgår han som både regeringschef og formand for Eurogruppen
2014: Udpeges som de europæiske konservative og kristendemokraters kandidat til posten som den næste kommissionsformand


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00