Juncker overlever mistillidsafstemning

LUXLEAKS: Kun en brøkdel af EU-parlamentarikerne støttede et mistillidsvotum, der kunne have fældet hele den nye EU-Kommission oven på afsløringerne af hemmelige skatteaftaler i Luxembourg.

Juncker forsvarede sig over for Parlamentet i mandags. Torsdag stemte de folkevalgte om hans og Kommissionens skæbne.
Juncker forsvarede sig over for Parlamentet i mandags. Torsdag stemte de folkevalgte om hans og Kommissionens skæbne.Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Med tallene 101 mod 461 mislykkedes det torsdag EU-skeptikere i Europa-Parlamentet at få afsat EU-Kommissionen.

Selv om afstemningen gjaldt den samlede Kommission, var den dog rettet mod kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der er under beskydning i forbindelse med afsløringen af de hundredevis af favorable skattely-aftaler, som blev indgået gennem hans tid som regeringschef i Luxembourg.

Det er den stærkt EU-skeptiske EFDD-gruppe, der i ledtog med løsgængere på den yderste højrefløj har samlet de nødvendige 76 stemmer sammen til at kræve en mistillidsafstemning i forbindelse med den såkaldte LuxLeaks-sag. 

De store politiske grupper støttede ikke mistillidsvotummet.

Måske undersøgelsesudvalg
Den konservative EU-kritiske ECR-gruppe, som Dansk Folkeparti sidder i, opfordrede dog sine medlemmer til at stemme blankt.

”ECR mener, at der er spørgsmål, som bør stilles til kommissionsformand Juncker i relation til LuxLeaks-undersøgelsen,” lyder det i en pressemeddelelse.

De politiske grupper har diskuteret nedsættelsen af et undersøgelsesudvalg, der skal hjælpe med at kaste lys over de hemmelige skatteaftaler. Det mislykkedes dog at få truffet en beslutning om det torsdag, da lederne af de politiske grupper mødtes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00