Kandidater vil flytte magt fra EU til Folketinget

EP2014: Seks ud af ti kandidater til europaparlamentsvalget mener, at flere opgaver skal flyttes til Folketinget fra EU. Danmark har i forvejen et af EU's stærkeste parlamenter, påpeger forsker.
Over halvdelen af de danske kandidater til Europa-Parlamentet ønsker, at mere af den politik, der i dag varetages i EU-regi, afgøres i Folketingssalen
Over halvdelen af de danske kandidater til Europa-Parlamentet ønsker, at mere af den politik, der i dag varetages i EU-regi, afgøres i FolketingssalenFoto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Michael HjøllundRikke Albrechtsen

Jeg tror ofte, at vi får mere Danmark ved at få mere EU, fordi vi får en samlet set bedre løsning

Christian Kjølhede (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet
Fakta

Kend din kandidat

Altinget.dk har forud for europaparlamentsvalget bedt de danske kandidater til at tage stilling til en række spørgsmål om EU. Svarene er samlet i en kandidat-test, hvor vælgerne kan matche deres egne holdninger med de håbefulde EU-kandidater.

Tag testen og match dine 17 svar her.

BRUXELLES: Et flertal af de danske kandidater til Europa-Parlamentet ønsker at tage flere opgaver fra EU-systemet tilbage til Folketinget. 

Det fremgår af en opgørelse fra Altinget.dks kandidatdatabase, hvor 61 ud af 99 EU-kandidater støtter, at flere opgaver flyttes til Folketinget fra EU. 

Holdningen deles af samtlige kandidater fra Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance, men samme svar lyder også fra 44 % af de andre partiers kandidater.

Kun hos Radikale støtter ingen af kandidaterne ideen.

Blandt Konservatives kandidater mener ni ud af ti derimod, at Bruxelles har påtaget sig for mange opgaver. 

Bendt Bendtsen, der står øverst på liste C, mener, at EU har for meget indflydelse på Danmarks regulering af velfærdsydelser. En diskussion, der har skabt stort røre i det politiske Danmark, efter en række afgørelser fra EU-domstolen har sat emner som SU og børnepenge til EU-borgere på dagsordenen. 

Men på det område har EU slet ikke nogen plads, mener Bendt Bendtsen.

”Når jeg taler børnecheck, dagpenge, folkepension og førtidspension, så mener jeg ikke, at det er noget, som Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet skal blande sig i overhovedet. Det varetages bedst i det danske Folketing,” siger han.

Rødt kort til EU?
Socialdemokraternes Jeppe Kofod er enig i, at debatten om velfærdsydelser viser, at der er ting, som EU blander sig for meget i. 

Helt generelt mener han, at EU's nærhedsprincip skal styrkes. Nærhedsprincippet betyder, at politiske beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

Konkret ønsker Jeppe Kofod, at Folketinget og de andre nationale parlamenter skal kunne give EU-Kommissionen et ”rødt kort", hvis den kommer med forslag, som en stor gruppe EU-landes parlamenter mener kan varetages bedst på nationalt eller lokalt plan.

Ifølge Jeppe Kofod vil det styrke befolkningens opbakning til EU-projektet.

”Der vil være en større folkelig forståelse af beslutningerne, hvis man får flere redskaber i medlemsstaterne til at håndhæve nærhedsprincippet mere konsekvent,” siger han.

Blandt EU's stærkeste parlamenter
Jens Blom-Hansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, kan godt forstå, at et flertal af kandidaterne erklærer sig enige i, at der skal flyttes flere beslutninger ud i medlemslandene. 

Han påpeger, at danske vælgere generelt er forbeholdne over for at afgive for meget suverænitet til Bruxelles, hvilket afspejles i kandidaternes holdning.

Han gør dog samtidig klart, at politikerne på Christiansborg i forvejen har gode muligheder for at præge de beslutninger, der træffes i EU gennem Folketingets Europaudvalg. 

Her mødes de danske folkevalgte hver fredag og giver mandat til regeringen, før den skal forhandle de enkelte EU-sager. Den mekanisme er en af de stærkeste kontrolorganer over for EU, som findes blandt EU's nationale parlamenter, påpeger professoren.

”Hvis politikerne i Danmark ikke er enige i det, regeringen siger ja til i Bruxelles, så må de sige fra. Problemet er, at det er nemt at være enig i princippet om mere magt til Folketinget, men i de enkelte konkrete tilfælde bliver man tilsyneladende nemmere overbevist om, at det er en god ide at løse en sag i fællesskab, frem for at 28 lande skal gøre det hvert for sig,” siger han.

Styrket bindeled er ikke nok
For Dansk Folkepartis nummer tre på listen til europaparlamentsvalget, Rikke Karlsson, handler spørgsmålet om magt til Folketinget om mere end blot Folketingets indflydelse på EU.

”Jeg synes grundlæggende, at det er et enormt demokratisk problem, at der er så mange beslutninger, der bliver truffet i EU og ikke i medlemslandene. Et demokrati består jo af enkelte mennesker og individer, og jeg kan godt spørge mig selv, om man kan blive ved med at kalde det et demokrati, uanset hvor stort det vokser sig,” siger hun.

Radikales kandidat Christian Kjølhede er ”stor tilgænger af nærhedsprincippet”, men han er helt uenig i, at det er et mål i sig selv at hente mere magt fra EU til Folketinget. 

”Jeg har den indstilling, at der hvor det giver bedre resultater at samarbejde over grænser, er det det, der skal stå først. Det skal ikke handle om Danmark mod EU. Jeg tror ofte, at vi får mere Danmark ved at få mere EU, fordi vi får en samlet set bedre løsning,” siger han.

Danskerne skal til valgurnerne og stemme til Europa-Parlamentet den 25. maj.
Dokumentation

Sådan har EU-kandidaterne svaret

Spørgsmål: Flere opgaver skal flyttes til Folketinget fra EU.

98 ud af 100 kandidater har svaret på spørgsmål, og deres svar fordeler sig således:

 
Helt uenig
Delvis uenig
Hverken/eller
Delvis enig
Helt enig
Dansk Folkeparti
0
0
0
0
10
Konservative
00
1
8
1
Folkebevægelsen mod EU
2
0
0
017
Liberal Alliance
1
0
0
1
6
Radikale
3
0
4
0
0
Socialistisk Folkeparti
3
7
2
4
4
Socialdemokraterne
1
2
2
2
1
Venstre
1
2
6
6

 

1

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets maritime netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Jens Blom-Hansen

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. i statskundskab (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00