Kari: Juncker lyver over for Europa-Parlamentet

Af Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) 
Medlem af Europa-Parlamentet 

I den forgange uge blev EU-toppens førstemand, formand for Kommissionen Jean-Claude Juncker, taget i noget så pinligt som at lyve.

Endda i at lyve over for Europa-Parlamentet, EU's eneste institution, der bare minimalt kan siges at have noget med demokrati at gøre.

Kort fortalt handler sagen om lækkede dokumenter om skattesnyd, skattesvindel og skattely i Luxembourg, de såkaldte Luxleaks. Alt sammen foregået i en tid, hvor Juncker var finans- og premierminister i landet.

Email-korrespondance afslører løgn 
Et af de vigtigste dokumenter er den såkaldte Krecké-rapport fra 1997.

Rapporten - eller rettere nogle udeladte sider fra rapporten - dokumenterer nemlig, at der dengang foregik skattefiflerier i Luxembourg.

Juncker har altså i 16 år været vidende om, at Luxembourg fungerede som skattely uden at gøre det mindste for at rette op på dette. Det er en klokkeklar skandale.

Rina Ronja Kari
Meldem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Juncker har hele tiden fastholdt, at han intet har vidst om skatteaftalerne mellem Luxembourg og store selskaber, der har betalt helt ned til nul procent i selskabsskat. Han har også fastholdt, at han intet kendte til Krecké-rapporten. Det gjorde han blandt andet, da han 17. september var kaldt i samråd i Europa-Parlamentets særlige skatteudvalg, hvor jeg er medlem - det viser sig nu at være løgn.

Den tyske EU-parlamentariker, Fabio De Masi, kunne nemlig i den forgangne uge, via email-korrespondancer, bevise, at Juncker har set den fulde Krecké-rapport - inklusive de manglende sider, som han ellers har svoret, at han aldrig har kendt til, set eller hørt om.

Egentlig ikke en overraskelse - det har vi jo hele tiden vidst. For hvem tror på, at landets finansminister ikke har været vidende om de skatteaftaler, som har trukket milliarder af kroner til Luxembourg?

En klokkeklar skandale 
Det er nærliggende at konkludere, at Juncker leverede en direkte løgn, da det oprindelige spørgsmål i udvalget gik på en særligt belastende side i rapporten. Den pågældende side gjorde det klart, at Luxembourg allerede i 1997 var blevet advaret om landets rolle som skattely.

Juncker var statsminister i Luxembourg fra 1995-2013, og Juncker har altså i 16 år været vidende om, at Luxembourg fungerede som skattely uden at gøre det mindste for at rette op på dette. Det er en klokkeklar skandale - tydeligvis også i Junckers øjne, siden han føler sig nødsaget til at lyve om sit ansvar og sin medvirken.

Nu skal man naturligvis ikke dømme folk, før de er kendt skyldige. Og der er da også (minimal) chance for, at hele miseren kan forklares med noget andet: At Juncker er doven eller glemsom og blot havde glemt de dele af rapporten, der er mest sprængfarlige.

Jeg har nu mine personlige tvivl, om denne forklaring er den rigtige. Junckers løgn vidner om, at manden har noget at skjule.

Efter alt at dømme får disse afsløringer dog ingen konsekvenser for Juncker, der som ikke-folkevalgt præsident kan gøre, som det passer ham. Inklusive at lyve over for EU's eneste folkevalgte repræsentanter.