Kjer: Mere fokus på overimplementering

GENNEMSIGTIGHED: Miljø- og fødevareministeren vil fremover skabe endnu mere åbenhed om, hvad der er EU-krav, og hvad der er dansk enegang, når EU-regler omsættes til dansk lov i hendes ministerium.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil ikke have, at der "kan smugles regler ind ad bagdøren". Derfor vil hun have mere åbenhed om EU-krav.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil ikke have, at der "kan smugles regler ind ad bagdøren". Derfor vil hun have mere åbenhed om EU-krav.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Går Danmark virkelig længere, end EU kræver på miljø- og landbrugsområdet? Og hvad koster det?

Det skal der fremover være bedre svar på i alle udkast til ny regulering, når nye EU-regler omsættes til dansk lov på området.

Det fremgår af et nyt sæt retningslinjer, der er sendt til de fem styrelser under det nye Miljø- og Fødevareministerium. Her gøres det klart, at alle høringsbreve, der følger med ny lovgivning, skal give en bedre afklaring af, om danske love går længere end EU-forpligtelserne, og hvad der er de økonomiske konsekvenser af den enegang.

Dokumentation

Dokumentation

Uddrag fra skrivelse til Naturerhvervstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet og Naturstyrelsen:

I høringsbreve til udkast til ny regulering, der implementerer EU-retlige forpligtigelser, skal der fremover supplerende redegøres for:

- hvilke dele der implementerer EU-retlige forpligtigelser

- om der er dele af udkastet, der er udtryk for overimplementering af EU-retlige forpligtelser

- hvilke dele der i givet fald er udtryk for overimplementering (med henvisning til relevante paragraffer)

- konsekvenser – herunder de erhvervsøkonomiske - af de dele af udkastet, der rækker ud over de EU-retlige forpligtelser

- om der er undtagelsesbestemmelser i direktivet, og om de er anvendt

- i hvilket omfang EU-krav er uklare og begrundelse for den valgte fortolkning.

Hvis der helt undtagelsesvis - f. eks. hvor formålet med reguleringen kræver øjeblikkelig ikrafttræden - ikke er mulighed for at sende udkastet i offentlig høring, skal ovenstående oplysninger snarest muligt offentliggøres på anden vis.


0:000:00