Knap hver anden vil genforhandle EU-medlemskabet

MÅLING: 46 procent af danskerne ønsker at genforhandle Danmarks medlemskab af EU på samme måde, som David Cameron er i gang med i Storbritannien. Dansk Folkeparti glæder sig, mens forsker beskylder befolkningen for at være uinformeret.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, forbereder sig for tiden på en armlægning med EU om nye vilkår for det britiske medlemskab. Næsten halvdelen af danskerne ønsker, at Danmark gør det samme.
Storbritanniens premierminister, David Cameron, forbereder sig for tiden på en armlægning med EU om nye vilkår for det britiske medlemskab. Næsten halvdelen af danskerne ønsker, at Danmark gør det samme.Foto: Olivier Hoslet
Kasper Kaasgaard

BRUXELLES: Briterne skal ved en folkeafstemning senest i 2017 tage stilling til, om de ønsker at forblive medlem af EU. Men først vil premierminister David Cameron forsøge at genforhandle Storbritanniens medlemskab af unionen.

Fakta
Sådan har vi spurgt

Storbritanniens premierminister David Cameron har annonceret, at han vil genforhandle landets EU-medlemskab for at tage magt tilbage fra EU. Bør Danmark forsøge at gøre det samme?
Ja: 46 procent
Nej: 33 procent
Ved ikke: 21 procent

Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1003 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 15. til 18. maj.

Cameron har både før og efter det nyligt overståede britiske valg i vage vendinger meldt ud, at han agter at reformere sit lands position i EU.

46 procent af danskerne mener, at Danmark bør gøre det samme – altså genforhandle EU-medlemskabet. Det viser en meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

I målingen svarer 33 procent, at de ikke ønsker en genforhandling, mens 21 procent svarer 'ved ikke'.

Det understreger, hvor vigtigt det er, at EU bliver en del af den folketingsvalgkamp, der nu går i gang.

Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Artiklen fortsætter under grafen. 

Cameron-effekten tvivlsom
Onsdag holdt Dronning Elisabeth sin 'Queen's speech', hvor hun udstikker retningen for den nye britiske regering. Talen er reelt skrevet af regeringen, og den indeholdt også løftet om en folkeafstemning i 2017.

Hvad den genforhandling, der skal gå forud, mere konkret indeholder, er ikke klart på nuværende tidspunkt.

Michael Emerson, seniorforsker ved Centre for European Policy Studies i Bruxelles, mener, at David Cameron får svært ved at levere. Som han ser det, er der kun et punkt på hans liste af krav, der reelt er substans i, nemlig den vandrende arbejdskraft.

”Indholdet i Camerons forhandling er meget tyndt. Der er noget at diskutere på migrationsspørgsmålet på grund af balancen mellem de nye og gamle medlemsstater. Men resten af listen er ikke en genforhandlingsliste, for Cameron kan ikke finde noget at genforhandle,” siger Michael Emerson.

Han mener, det er svært at lave en reel genforhandling, og at diskussionen derfor i sidste ende handler om, hvorvidt vælgerne er tilfredse med EU-medlemskabet, som det er, eller om de snarere ønsker at melde sig ud.

Forskellig forståelse
Maja Kluger Rasmussen, seniorforsker ved Tænketanken Europa, mener, at netop det ukonkrete aspekt af processen gør det svært at tolke tallene. Det skyldes blandt andet, at folk tillægger ordet genforhandling forskellige betydninger, siger hun.

Ser man bort fra det, mener hun dog, at den britiske debat i nogen grad kan overføres til Danmark.

”Hvis man kigger på nogle af de krav, Cameron er kommet med, er der helt sikkert nogle punkter, som også har fyldt meget i debatten herhjemme. Så det kan godt ses som en løftestang til at adressere den debat, der har været om velfærdsturisme og den fri bevægelighed,”

Flere af kravene kan også finde opbakning i Danmark, vurderer hun.

”Dansk Folkeparti har talt om, at de godt kunne tænke sig et velfærdsforbehold. Så der er nogen, der leger med tanken om en genforhandling,”

Tema i valgkampen
Netop Dansk Folkepartis vælgere er da også den gruppe, der i størst grad ønsker at genforhandle Danmarks EU-medlemskab. 69 procent af partiets vælgere har svaret ja i målingen.

Lederen af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, glæder sig over, at 46 procent af danskerne ifølge den nye måling ønsker genforhandling.

”Det er opløftende, at så stor en del er enige i, at vi, ligesom Storbritannien, bør genforhandle og tage suverænitet tilbage på en række områder. Det understreger, hvor vigtigt det er, at EU bliver en del af den folketingsvalgkamp, der nu går i gang,” siger han.

Blandt de partier, der kandiderer til statsministerposten, er vælgerne stort set enige. Blandt Socialdemokraterne ønsker 37 procent genforhandling, mens 41 procent siger nej. For venstre er tallene 41 procent på ja og 39 på nej.

I den modsatte ende af skalaen ligger de Radikale, hvor hele 87 procent svarer, at de ikke ønsker at genforhandle det danske medlemskab.

DF vil presse på
Morten Messerschmidt mener, at Storbritanniens udmelding betyder meget for EU-debatten – både i Danmark og Bruxelles.

”Det, at Storbritannien har påtaget sig denne rolle, har givet et enormt løft for hele den EU-kritiske bevægelse, som jeg tror har en meget dyb klang i befolkningen,” siger Messerschmidt.

Han er selv fortaler for nye forhandlinger om Danmarks medlemskab. Som de vigtigste punkter udepeger han udlændingepolitik, finanspolitik, adgang til sociale ydelser og grænsekontrol.

”Det er klart noget, vi vil presse på for, hvis vi får en regering, der er afhængig af os,” siger Morten Messerschmidt.

Farlig uvidenhed
Ifølge Michael Emerson fra Centre for European Policy Studies skal man dog passe på med at lægge for meget i folkestemningen på spørgsmål som dette. De færreste er typisk helt inde i sagerne, og det kan give problemer, mener han.

”Denne populistiske, uinformerede tilgang fører ikke til noget. Den kan betyde radikale ønsker om at opgive det hele. Folk kan risikere at sige, at EU er meget kompliceret, at de ikke ved ret meget om det og vil meldes ud,” siger Emerson og fortsætter:

”Hvis det sker i Storbritannien, og de melder sig ud, vil det naturligvis have enorm effekt på resten af EU og rejse lignende spørgsmål i andre lande.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00