Koda: EU bør droppe frikort til lovligt pirateri

Af Anders Lassen
Adm. direktør i Koda 

Hvis Safe Harbour-reglerne bliver justeret, så det ikke længere er lovligt at udnytte andres indhold til at tjene penge, så vil vi se en opblomstring af lovlige tjenester, der vil bidrage til skaberne af indholdet på en helt anden måde end i dag.

Da pirater hærgede verdenshavene var de helt afhængige af at kunne gemme sig i en sikker havn.

I dag eksisterer de "sikre havne" stadig – men i cyberspace. De giver stadig husly til pirater. De røver stadig almindelige handlende. Og vi bør stadig bekæmpe dem – for fremtiden for musik, film, bøger og medier afhænger af det.

"Safe Harbour" er navnet på en lovgivning, der siger, at man som internet-udbyder ikke er ansvarlig for det, der løber igennem ens kabler eller lagres på ens servere – på samme måde, som man ikke kan holde Post Danmark ansvarlig, hvis nogen sender ulovlige varer med posten. Hvis man bare er en uskyldig mellemmand, så skal man ikke kunne drages til ansvar for ulovligheder.

I princippet en fornuftig lovgivning.

Frikort til lovligt pirateri
Men ikke så snart var reglerne vedtaget i 1999, før smarte forretningsmænd øjnede en mulighed: For hvis det nu var brugerne, der var ansvarlige for indholdet på serverne, så kunne man måske lave en musiktjeneste, hvor man bare stillede en server til rådighed og fik brugerne til at lægge musikken op. På den måde kunne man udnytte den sikre havn til at skabe en musiktjeneste! Den nye tjeneste fik navnet Napster, og den var den første af en række fildelingstjenester, der kom til at vende op og ned på de kreative brancher.

Safe Harbour-reglerne er i dag strakt så langt ud, at de i realiteten er et frikort til at bedrive lovligt pirateri.

Da de blev lavet, var det i erkendelse af, at en internetudbyder ingen realistisk mulighed havde for at kontrollere, hvad der blev gemt og delt på serverne. Men i dag sætter store virksomheder gigantiske serverparker op med det ene formål at få brugerne til at udveksle indhold. De inviterer brugerne til at lægge indhold op. De indekserer indholdet, gør det søgbart, laver særlige søgemaskiner, for at brugerne kan finde det, markedsfører deres tjenester for at drive trafik hen til dem og skovler penge ind gennem annoncering.

EU bør ændre reglerne
I denne tid taler politikerne herhjemme og i Bruxelles om at modernisere ophavsretten. Så her er et oplagt forslag: Gør noget ved Safe Harbour-reglerne.

Det er ikke rimeligt at tillade, at store multinationale virksomheder spinder guld på andres indhold ved at dække sig ind under, at de ikke ved, at indholdet er på deres servere. Selvfølgelig ved de det! De har sofistikerede programmer, der er i stand til at identificere indholdet, de katalogiserer og indekserer det, og de tjener milliarder på, at det ligger på deres servere.

Hvis Safe Harbour-reglerne bliver justeret, så det ikke længere er lovligt – bevidst og vidende – at udnytte andres indhold til at tjene penge, så vil vi se en opblomstring af lovlige tjenester, der vil bidrage til skaberne af indholdet på en helt anden måde end i dag.

Det vil igen medføre, at der bliver skabt nyt indhold af bedre kvalitet end i dag, og det vil øge mangfoldigheden i de kulturelle udbud. Det vil skabe vækst og arbejdspladser i Europa og føre værdier, der nu går ud af Europa, tilbage til dem, der rettelig har skabt indholdet. Og det vil mindske kriminalitet og uhyrligheder på nettet og føre det tilbage til en civiliseret tilstand.