Konservative EU-tømmermænd

ANALYSE: EU-spørgsmålet splittede De Konservative på landsråd, hvor partiformanden blev nedstemt. Selvom partiets nye skepsis ikke umiddelbart får konkret betydning, begrænser det Lars Barfoeds manøvrerum.
Forholdet mellem EU og Danmark splitter De Konservative.
Forholdet mellem EU og Danmark splitter De Konservative.Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Morten ØyenKasper Frandsen

Før eller siden vil De Konservative blive afkrævet klare svar om forbeholdene og nye "vidtgående" domme fra EU-Domstolen og tiltag fra kommissærer. Og meget tyder på, at næste gang vil kritikerne i partiet ikke nøjes med ukonkrete formuleringer i partiprogrammet

Fra analysen
...
Fakta

EU-afstemningen viste lidt fortegnet to grupper (eksempler på personer i grupperne): 

”Kritikere”

Rasmus Jarlov, Nikolaj Bøgh, Kasper Hülsen, Søren Pape Poulsen, Rune Kristensen, Michael Ziegler, Benedikte Kiær.

”Europæere”

Peter Adler, Bendt Bendtsen, Lars Abel, Per Stig Møller, Lene Espersen, Lars Barfoed, Brian Mikkelsen.

Den konservative partitop må være ramt af alvorlige EU-tømmermænd, da et ellers meget lille afsnit i partiprogrammet om EU fik interne uenigheder til at bryde ud i lys lue på weekendens landsråd i Herning.

Selvom flere forsøgte at dysse forskellighederne ned, stod valget mellem to forskellige tilgange til EU til partiets nye principprogram - skulle De Konservative indskrive en skepsis over for EU-Domstolens "udvidende" tolkninger af EU-samarbejdet, eller skulle man i stedet skrive ind, at partiet vil af med alle de danske EU-forbehold?

Under debatten lød der beskyldninger om kup, topstyring og underminering af 40 års konservativ politisk kamp for mere EU-samarbejde. I sidste ende var der dog klart flertal for den nye mere EU-skeptiske linje, som især Konservativ Ungdom har presset på for.

Partileder Lars Barfoed blev sammen med blandt andet Lene Espersen og Per Stig Møller nedstemt og må erkende, at de "unge røster" og flertallet i baglandet ønsker større afstandstagen til EU-Domstolens "udvidede beføjelser", og at partiet ikke længere eksplicit i principprogrammet beskriver sin modstand mod EU-forbeholdene.

Dokumentation
Her er de to formuleringer i det nye principprogram om De Konservatives fremtidige EU-politik, der blev stemt om:

Hovedbestyrelsen oprindelige forslag, der blev vedtaget:

"Som et lile land er det i vores fundamentale interesse at fastholde og udvikle forpligtende internationale samarbejdsformer. Vi ønsker derfor fortsat et stærkt europæisk samarbejde, som kan styrke Danmarks langsigtede interesser i respekt for vores lands suverænitet.

Vi konservative vil modarbejde unødvendig centralisering og bureaukrati. Derfor værner vi om nærhedsprincippet og er kritiske overfor den udvidende fortolkning af de fælles regler, som EF-domstolen ofte anlægger. Vores udgangspunkt er et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor de enkelte nationalstaters suverænitet respekteres, og hvor vi styrker de nationale parlamenters rolle".

I løbet af landsrådet kom en redaktionsgruppe med denne nye tekst, der blev nedstemt:

"Som et lille land er det i vores fundamentale interesse at fastholde og udvikle forpligtende internationale samarbejdsformer. Vi ønsker derfor fortsat et stærkt europæisk samarbejde, hvor vi på sigt kan styrke Danmarks langsigtede politiske og økonomiske interesser uden de fire forbehold, men i respekt for vores lands suverænitet.

Vi konservative vil modarbejde unødvendig centralisering og bureaukrati. Derfor værner vi om nærhedsprincippet og vil fastholde den nuværende arbejdsdeling mellem EU's institutioner. Vores udgangspunkt er et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor vi styrker de nationale parlamenters rolle, og præger EU i en konservativ retning."


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00