Kristian Jensen planlægger ”intensivt rejsediplomati” efter brexit

Det er uundgåeligt, at Storbritanniens kommende farvel til EU vil gå udover Danmark både økonomisk og politisk.

Men skaderne af det såkaldte brexit skal minimeres, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Derfor er han gået i offensiven og begyndt at tage sine forholdsregler for ”den uden tvivl største udenrigspolitiske udfordring for Danmark i det kommende år,” som udenrigsministeren kalder brexit.

Blandt andet har Udenrigsministeriet oprettet et særligt brexit-kontor, og så ønsker ministeren at styrke den danske EU-repræsentation. Og nu er Kristian Jensen gået i gang med at planlægge et ”ret intensivt rejsediplomati” for at søge nye alliancepartnere blandt de tilbageværende EU-lande.

Vi prøver at forberede os bedst muligt, og jeg tror også, at vi kan få et godt resultat ud af det. Men jeg kan ikke se, at vi kan få noget positivt ud af det.

Kristian Jensen (V)
Udenrigsminister

”For når briterne forlader EU, mister vi en af vores tætteste allierede i EU. Vi har på mange områder været enige med briterne om arbejde for frihandel, økonomisk ansvarlighed og et mere effektivt EU,” siger han.

Ministeren forventer for alvor at skyde sit diplomatiske roadtrip i gang i løbet af vinteren:

”Traditionelt har vi fokuseret på de nordeuropæiske lande, der i udgangspunktet ligger tæt på Danmark holdningsmæssigt. Men jeg er nødt til undersøge mulighederne for nye alliancer, der kan sikre, at vi ikke mister indflydelse i EU," siger Kristian Jensen og fortsætter:

"Det bliver svært at finde lande, hvor vi er enige på alle områder. Derfor bliver dansk interessevaretagelse i EU meget mere kompliceret i fremtiden, fordi vi formentlig skal finde forskellige alliancer til forskellige politikområder.”

Rejseplanen er fortsat ved at blive udarbejdet i ministeriet, og derfor er det for tidligt at sige, hvilke og hvor mange lande udenrigsministeriet vil besøge. 

Flere hænder i Bruxelles

Formelt set har Storbritannien ikke aktiveret Lissabon-traktatens artikel 50, der starter en toårig udmeldelsesproces af landet. Men premierminister Theresa May har annonceret, at det vil ske inden udgangen af marts 2017.

Til den tid håber ministeren, at den danske EU-repræsentation kan være "mere opsøgende end hidtil", når brexit-forhandlingerne starter, og tiden efter giver nye udfordringer for dansk interessevaretagelse i EU.

”Vi har en af de mindste repræsentationer i EU. Alligevel har vi god indflydelse i EU, især på grund af meget vores dygtige folk. Men der er en grænse for, hvor meget de kan overkomme,” lyder det.

Regeringen har blandt andet derfor - efter ca. 15 år med uafbrudte sparerunder i Udenrigsministeriet - afsat 35 millioner kroner i 2017 og 70 millioner kroner hvert år herefter til at styrke Udenrigstjenesten: 

"Det er min intention, at repræsentationen bliver styrket med flere hoveder og hænder. Men først skal en aftale om finansloven for 2017 falde på plads, før vi ved, hvor meget der er at gøre godt med," siger Kristian Jensen.

Ikke størrelsen

Men er det er nok, når Danmark på trods af ekstra hænder stadig vil have en af de mindste bemandinger blandt medlemslandenes repræsentationer i Bruxelles?

”Det er ikke altid størrelsen, der er afgørende for at få indflydelse - faktisk er vores repræsentationskontor vurderet til at være en af de mest effektive i Bruxelles. Vi skal ikke konkurrere om at være de største, men vi skal være blandt de bedste. Men der skal være hoveder og hænder nok til lave de analyser, vi skal bruge,” siger han.

Hvad bliver det vigtigste, I skal holde øje med lige nu?

”Hvert fagministerium vurderer i øjeblikket, hvad brexit betyder for de danske interesser på deres område. I Bruxelles er opgaven i høj grad at følge forhandlingerne om brexit, når de reelt starter. Det handler om at sikre Danmark en god position i opbygningen af det EU, der kommer til at bestå af de 27 tilbageværende lande,” siger han.

Det Europæiske Lægemiddelagentur ligger i Storbritannien og skal rykkes til et EU-land, når briterne forlader EU. Holder I eksempelvis også øje med, at der kan ligge den slags lunser for Danmark?

”Vi holder øje med alle muligheder. Danmark har en stærk lægemiddelindustri, og derfor er det interessant at få agenturet til Danmark. Men så længe briterne ikke har aktiveret artikel 50, siger vi ikke noget konkret. Vi forbereder os på en bred vifte af ting, som blandt andet at sikre dansk landbrugseksport og de ca. 700 danske virksomheder, der har datterselskaber i Storbritannien."

Hvordan vurderer du EU’s fremtid i kølvandet på brexit?

”EU har altid udfordringer. Med 28 medlemslande er der er altid nye valg lige rundt om hjørnet – næste år er der vigtige valg i store lande som Holland, Frankrig og Tyskland, der også kan få betydning for EU's fremtid,” siger ministeren og fortsætter:

”Vi har vænnet os til omskiftelige tider. Men EU har vist sige levedygtig, og at vi kan levere resultater indenfor sikkerhed, stabilitet, vækst og arbejdspladser - det er det, vi skal fokusere på fremadrettet,” lyder det fra ministeren.

Wake-up call

Hvilke type aftale tror, du briterne får, når de melder sig ud?

”Det er umuligt at sige. Det virker som om, at der ikke er nogen afklaret plan for briterne. Storbritannien skal tage første skridt - først når vi har set det, kan vi lave en konkrete vurdering.

Briterne håber på en aftale, hvor de kan begrænse den frie bevægelighed af arbejdskraft fra EU-lande i Storbritannien, samtidig med at de får fuld adgang til det indre marked – ser du det som en reel mulighed?

”Man kan ikke have fordelene uden at have forpligtigelserne.”

Hvad er worst case-scenarium for Danmark i forbindelse med brexit?

”I sig selv er brexit et worst case-scenarium, fordi vores tætte bånd med briterne, både politisk og økonomisk, uundgåeligt vil blive svagere. Vi prøver at forberede os bedst muligt, og jeg tror også, at vi kan få et godt resultat ud af det. Men jeg kan ikke se, at vi kan få noget positivt ud af det."

Hvad er best case-scenarium så?

”At vi kommer så tæt så muligt på status quo,” siger ministeren og holder en tænkepasuse:

”Nej, best case er, at EU oven på brexit forstår, at der er behov for at fokusere på konkrete borgernære resultater – dvs. bekæmpelse af migration samt fokusere på vækst og jobskabelse. Det kan vi forhåbentligt få noget positivt ud af i kølvandet på brexit.”

Større forståelse

Er det også noget, I skal arbejde med i Udenrigsministeriet?

”Jeg ser gerne, at vi forfølger den mulighed. Jeg tror, at en række af de lande, hvor der ikke tidligere har været en folkelig modstand mod EU, nu erkender udfordringerne," siger han og fortsætter:

"Folk stemte jo ikke nej til EU i lande som Danmark, Holland og Storbritannien, fordi der er for lidt EU, men fordi de har en følelse af, at EU fylder for meget og beskæftiger sig med ting, der ikke er relevante for dem. Og derfor er det vigtigt at komme tilbage til det, som EU har gjort godt – nemlig at skabe arbejdspladser og et indre marked, der gør danske virksomheder konkurrencedygtige på globalt plan."

Hvad skal der ifølge dig skrues ned for?

”Der er ingen tvivl om, at EU bør skrue ned på sin indblanding i, hvilke sociale ydelser EU-borgere har ret til, når de eksempelvis arbejder i Danmark. Og det er noget, vi fra dansk side i lang tid har kæmpet for at få bremset," siger han.