Kritik af EU-forskeres uafhængighed slås ned

BRUXELLES: Knap 60 procent af de eksperter, der risikovurderer vores fødevarer, pesticider og tilsætningsstoffer i EU har for tætte bånd til industrien.

Det var den opsigtsvækkende melding, der i sidste uge fik danske politikere fra højre til venstre til at kræve svar på, hvad der er galt med EU's fødevaremyndighed, EFSA.

Tallene er hentet i en rapport fra Corporate Europe Observatory (CEO) på baggrund af de offentligt tilgængelige erklæringer om kontakter med erhvervslivet, som forskerne selv leverer til EFSA.

Ifølge organisationen, der holder øje med industri-interesser i EU, "sår det alvorligt tvivl om troværdigheden ved de videnskabelige resultater, der kommer fra det vigtigste ansvarlige organ for fødevaresikkerhed i EU."

Interessekonflikt? 
Men ifølge leder af DTU Fødevareinstituttet Jørgen Schlundt, der koordinerer de danske eksperter i EFSA's forskellige videnskabelige paneler og grupper, er det en helt umulig konklusion at drage.

"Det er urimeligt at sige, at EFSA's medlemmer har interessekonflikter på baggrund af det materiale," siger Jørgen Schlundt, der påpeger, at alt fra forskningslegater fra private fonde til deltagelse i konferencer støttet af industrien giver minus i karakterbogen.

Man skyder sig selv i foden, hvis man siger, at fordi en person har fået finansiering fra industrien, så kan vi ikke længere spørge dem om noget som helst, når det kommer til videnskabelig rådgivning.

Anne Glover
EU's videnskabelige chefrådgiver

"Fordi EFSA-systemet kigger på så mange - efter min mening ligegyldige - ting, kan man sagtens komme op på sådan nogle tal. Men hvis man bruger dem til at sige, at så mange af forskerne sandsynligvis har en interessekonflikt, så mener jeg, det bliver meget tendentiøst," siger han.

Fødevareminister Karen Hækkerup (S) er blevet stillet i udsigt, at hun vil blive kaldt til møde af Enhedslistens Per Clausen om sagen. Hun er dog ikke voldsomt bekymret.

"Der skal selvfølgelig ikke være økonomiske interesser på spil, når forskerne kommer med deres faglige vurderinger, men det er heller ikke mit indtryk, at der er det. Jeg har generelt tiltro til EFSA's vurderinger og interne procedurer for at undgå interessekonflikter," siger Karen Hækkerup.

Udnævnt af Forskningsrådet
En af de danske forskere, som er blevet ufrivilligt fremhævet, er seniorforsker Kristen Sejrsen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Han er formand for et EFSA-panel, der rådgiver om tilsætningsstoffer i dyrefoder. Samtidig er han udnævnt af Det Strategiske Forskningsråd til at sidde i bestyrelsen i den såkaldte Mælkeafgiftsfond, som uddeler penge til forskning på mælkeområdet. Fonden samler både private og offentlige interesser, og dets sekretariatsfunktion varetages af Landbrug & Fødevarer. Det betyder i CEO's øjne, at han ikke længere er uafhængig.

Kristen Sejrsen henviser til EFSA for yderligere kommentarer, men hos Landbrug & Fødevarer undrer man sig over den berøringsangst, som vagthundeorganisationen har i forhold til alle de steder, hvor industri og forskning mødes.

Ingen elfenbenstårn
"I Danmark har vi en opfattelse af, at jo mere ekstern finansiering en forsker har, jo bedre er han eller hun. For os er det et succeskriterium, at man laver noget forskning, som er så godt og relevant, at nogen gider betale en for det - enten det offentlige eller i høj grad også virksomhederne. Derfor er det absurd, at man kan være i en europæisk sammenhæng, hvor nogen mener, at hvis der aldrig nogensinde er nogen, der har gidet betale for det, du laver, så er du en bedre forsker," siger Annette Toft, der er nystartet chef for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles efter mange år som organisationens forskningsdirektør.

Også EU-Kommissionens videnskabelige chefrådgiver, Anne Glover, har gentagne gange advaret mod at erklære forskere for uegnet, hvis de nogensinde har haft kontakt med det private.

I et interview med Altinget.dk under et besøg i Danmark gør hun klart, at det sender voldsomt blandede signaler til forskerne, der forventes at levere samfundsnyttig forskning, men bliver diskvalificeret, hvis de diskuterer den med dem, der kan bruge den.

"Man skyder sig selv i foden, hvis man siger, at fordi en person har fået finansiering fra industrien, så kan vi ikke længere spørge dem om noget som helst, når det kommer til videnskabelig rådgivning," siger Anne Glover.

Åbenhed, åbenhed, åbenhed
For hende er det allervigtigste, at der er gennemsigtighed omkring de relationer, som forskerne har med industrien.

"Det er helt nødvendigt at være transparent, så vi skal alle sammen forklare, hvor vi har haft et samspil, og hvad for et slags samspil det er. Det gælder for forskere, men det gælder også for NGO'er og for andre interessenter."

DTU's Fødevareinstitutdirektør Jørgen Schlundt mener derimod godt, at EFSA kan skalere lidt ned på sine krav til, hvad forskerne skal oplyse, netop for ikke at mudre billedet.

"Jeg ville gerne have, at man kom af med alle de ligegyldige ting, som man rapporterer nu, så man i stedet for fokuserer på, om du faktisk får penge af industrien. Er du ansat, eller virker du som konsulent. Det vil sige, kommer en del af dit levebrød fra industrien," siger han.