Kvinder på vej op i lobby-toppen

MANDAGSTRÆNEREN: 70 år skulle der gå, før rigets tungeste lobby-netværk, Erhvervsformandsklubben, fik et kvindeligt direktørmedlem. Nu myldrer kvindelige top-lobbyister frem. Også Finansrådet jagter ny topchef – men tør bankerne gøre op med den baglandsrettede kommunikation?

Kvinderne giver nu mændene modspil i erhvervslivet og organisationsverden. Her Gitte Lillelund Bech, Karen Hækkerup og Anne Steffensen.
Kvinderne giver nu mændene modspil i erhvervslivet og organisationsverden. Her Gitte Lillelund Bech, Karen Hækkerup og Anne Steffensen.Foto: Pressefoto
Peter MoseSusanne Hegelund

Tilbage på perronen står LO-fagbevægelsen som en stillestående mændenes klub, om end der til efteråret er mulighed for, at Harald Børstings afløser som LO-formand for første gang bliver en kvinde.

Hegelund og Mose
Forfattere og rådgivere

Duften af Dior blander sig langt om længe med hørmen af Hugo Boss, når den danske organisationstop mødes. Det er interessant nok i de magtfulde erhvervsorganisationer – med en yderst maskulin medlemsbase – at kvinderne inden for de seneste par år har bidt mændene i haserne, mens LO-fagbevægelsen fortsat er domineret af mandlige spidser.

En tankevækkende skævvridning mellem a- og b-siden her få dage før Kvindernes Internationale Kampdag, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt skal holde masken i sin festtale til Kvinfos 8. marts-fest: Hvad angår forbedringer inden for ligestilling har Thornings regering nemlig ikke selv noget at prale af.

Erhvervsklubberne
Siden 2. verdenskrig har fire formandsspidser fra handel, industri, rederi og landbrug jævnligt mødtes i ”Erhvervsformandsklubben”. Her vendes rigets sager i fortrolighed sammen med formændenes fire direktører, glatbarberede og i mørkt tøj. Alt har været såre herrekammer-trygt, indtil Danmarks Rederiforening i 2013 lavede om på den maskuline casting.

Pludselig sendte det blå Danmark en dame, da Anne Steffensen, tidligere diplomat, dukkede op til herrefrokosten som ny direktør for redernes hæderkronede organisation. Der gik ikke mange måneder, før det lige så traditionsbundne landbrug fulgte trop med Karen Hækkerup: På kort tid er m/k-fordelingen i den habit-tunge direktørgruppe blevet forskubbet til fifty-fifty. DI's Karsten Dybvad og Dansk Erhvervs Jens Klarskov har fået kvindeligt selskab.

Hvad det betyder? Formentlig intet i sig selv. En tidssvarende ledelse – uanset køn – skal udover medlemspleje og daglig drift i dag demonstrere og dokumentere medlemmernes unikke samfundsværdi, hvis organisationen vil sikre gennemslagskraft hos beslutningstagerne – røde som blå. Det er det, den ny generation af top-lobbyister med større eller mindre held bokser med.

I den sammenhæng er overraskende alliancer blevet en del af signalgivningen: Efter et langt tilløb, mens fokus har været rettet mod Rederiforeningens indre linjer, optrådte Anne Steffensen i den forgangne uge i Jyllands-Posten i et fælles indlæg med lobbyisterne fra den danske vindmølleindustri. Emnet var vindmølleparken Horns Rev 3. Hvorfor nu sådan en forbrødring? Fordi den politiske tålmodighed med lobbyister, der kun prædiker deres egen snævre sag, er for stærkt nedadgående; den skabelon skal både mandlige og kvindelige top-lobbyister fylde ud.

Finansrådet jager samfundsmenneske
I et andet direktørnetværk – med et delvist personsammenfald – er der for tiden en plads ledig. Det er det såkaldte ”erhvervsdirektør-netværk”: Her suppleres ovennævnte direktører fra Rederiforeningen, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og Dansk Industri med topcheferne fra Forsikring & Pension og pengeinstitutternes organisation, Finansrådet.

Sidstnævnte er på jagt efter en anderledes direktørtype, når den mangeårige topchef Jørgen Horwitz snart stopper. Amaliegades finans-lobbyister har brug for en markant, udadvendt og troværdig lederskikkelse, der fremtidssikrer branchen ved ikke kun at please baglandet, men også sender et nyt signal til omverdenen. Altså en delvis parallel til Rederiforeningen, da direktøren her stemplede ud efter 21 år.

Finansrådets formand, Danske Banks Tonny Thierry Andersen, var rimelig klar i mælet på årsmødet i december: ”Vi skal efterkomme samfundets og ikke mindst kundernes behov. For det er forudsætningen for, at vi ikke ender som Blockbuster,” sluttede han sin tale med henvisning til videokæden, der kom galt af sted ved at leve i en svunden tid.

Man kan håbe på en imagemæssig turn around; erhvervet forekommer at være helt ude af trit med tiden. Udelukkes kan det ikke, at rådets direktørpost havner hos en kvinde ligesom hos rederne og landbruget, hvad i sig selv måske kan bidrage til et imageløft, hvis den rette kompetenceprofil ellers er til stede.

Spørgsmålet er imidlertid, om finansbaglandet reelt er modent til en kursændring, der giver direktøren de nødvendige rammer og ro til at lægge en langsigtet strategi, sætte det nødvendige hold og bygge nye alliancer op.

Syv andre topkvinder
Også mindre og mellemstore erhvervsorganisationer har på det seneste sat stærke kvinder i spidsen for at styrke deres positioner. I sommer blev den tidligere Venstre-minister Gitte Lillelund Bech direktør for Danske Havne, ligesom de Konservatives Lene Espersen før jul blev direktør for de danske arkitektvirksomheders organisation Danske Ark.

Den tidligere konservative formand er ikke partiets første kvindelige lobbyprofil. Da Poul Schlüter i 1989 udnævnte den dengang ukendte Anne Birgitte Lundholt til industriminister, kom hun fra en direktørstilling i Møbelfabrikantforeningen. Siden blev hun sat til at tage hånd om fødevareproducenternes interesser som direktør i Danske Slagterier.

Ane Arnth Jensen i Realkreditrådet, Charlotte Jepsen hos revisorerne (FSR) og Ida Sofie Jensen i Lif (medicinindustriens lobby-organisation) er andre eksempler på kvindelige direktører, der over de senere år har sat deres præg på tunge lobby-områder, hvor det vel at mærke ikke kun handler om at besøge Slotsholmen og Bruxelles, men også at bedrive tidssvarende ledelse og udnytte medlemskronerne bedst muligt. Endnu et eksempel er Håndværksrådet, hvor direktør Ane Buch står for de små og mellemstore virksomheders interessevaretagelse.

Kvinde til tops i mastodont-NGO
Hvor kvinderne først nu i større omfang er på vej til tops i erhvervsorganisationerne, er en tredjedel af toplaget af hunkøn i de humanitære organisationer, patientforeningerne og de grønne organisationer, viser en to år gammel organisations-undersøgelse fra Mandag Morgen.

Men selv i den kvindeligt appellerende ”godhedsindustri” er det stadig hovedsageligt mænd, der sidder tungt på de største og mest toneangivende NGO'er. Det var et markant brud med den tradition, da Birgitte Qvist-Sørensen før jul blev den første kvindelige generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.

Tilbage på perronen står LO-fagbevægelsen som en stillestående mændenes klub, om end der til efteråret er mulighed for, at Harald Børstings afløser som LO-formand for første gang bliver en kvinde. Et kønsskifte på Islands Brygge er dog ikke i sig selv garanten for den fornyelse, bevægelsen i den grad trænger til.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Lillelund Bech

Fhv. direktør for Markeder, Dansk Erhverv, fhv. forsvarsminister (V)
cand.merc.mat. (CBS 1992)

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00