Lars Barfoed ny EU-ordfører for Konservative

ORDFØRERROKADE: Lars Barfoeds formands-exit har betydet en større ordførerrokade i den Konservative folketingsgruppe. Den tidligere partiformand bliver Konservatives nye udenrigs- og europaordfører. 

Konservatives tidligere politiske leder Lars Barfoed skal fremover være partiets udenrigs- og europaordfører.
Konservatives tidligere politiske leder Lars Barfoed skal fremover være partiets udenrigs- og europaordfører.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Morten Øyen

EU-stoffet skal hos De Konservative fremover ligge hos partiets tidligere leder Lars Barfoed. Det har folketingsgruppen afgjort efter sit sommergruppemøde, hvor flere ordførerposter blev omfordelt efter Lars Barfoeds formands-exit.

Barfoed overtager udenrigs- og europaordførerposten efter Per Stig Møller, der nåede at have posten i et år. Per Stig Møller, som ikke genopstiller til Folketinget, forlader dog ikke helt udenrigsområdet, men drosler ned: Fremover vil han være Konservatives ordfører, når det drejer sig om Færøerne og Grønland.

Lars Barfoed er uddannet jurist, og var inden han blev valgt ind i Folketinget i 2001 blandt andet direktør i Finansrådet. Lars Barfoed har foruden at være partiformand tidligere været minister for familie- og forbrugeranliggender, transportminister og justitsminister. Fra juni 2012 til årets sommergruppemøde har han tillige været partiets politiske ordfører. Den post bliver nu overtaget af en anden tidligere konservativ partiformand Lene Espersen.

0:000:00