Lobbyisme truer vores demokrati

Problemet er, som i en del andre demokratiske sammenhænge, at højrefløjen tager mere hensyn til multinationale virksomheder end til borgerne.

Margrete Auken (SF)
MEP

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ingen ved, hvor mange lobbyister der er i Bruxelles. Organisationer med forstand på den slags gætter på et sted mellem 15.000 og 30.000. Det gør Bruxelles til én af verdens absolutte hovedstæder for lobbyisme. Kun Washington D.C. har lige så mange lobbyister.

Man kender ikke det præcise antal i Bruxelles, eftersom vi ikke har noget obligatorisk register. Vi har et frivilligt register, hvor lobbyisterne selv vælger, om de vil registrere sig. Det fungerer nogenlunde lige så godt, som man kunne forestille sig. De største og mest lyssky lobbyister holder sig væk, mens alle de, der i forvejen opererer ordentligt, skriver sig op.

Frivilligt register er mangelfuldt
Det frivillige register er mangelfuldt og fejlagtigt. F.eks. er store virksomheder som ABN-Amro Bank, Adidas, Apple, Heineken, Porsche, Rio Tinto, Disney, Time Warner, Nissan, Goldman Sachs og Amazon slet ikke registreret. Selv om vi ved, de har intens lobbyvirksomhed i Bruxelles.

Og de virksomheder, der rent faktisk registrerer sig, undlader ofte at oplyse deres reelle budgetter. F.eks. bruger den mellemstore franske forsikringsvirksomhed IRCEM ifølge registret mere på lobbyisme i EU end BNP Paribas, Google, GlaxoSmithKline, Ford, Unilever, Coca-Cola, ExxonMobil, Shell, GDF Suez, British Airways, Microsoft, Bayer, IBM, STATOIL, Syngenta, Ericsson og Nokia tilsammen. Det virker mildt sagt usandsynligt. Årsagen er nok at IRCEM har oplyst deres reelle budget, mens alle de andre snyder på vægten.

Lobbyisme ikke slemt i sig selv
Lad os lige slå fast, inden vi går videre: Lobbyisme er en vigtig del af et velfungerende demokrati. Virksomheder, ngo'er og interesseorganisationer skal have adgang til det politiske system, og vi politikere skal bruge og lytte til dem.

Jeg sidder ofte med enormt kompliceret lovgivning, og her er mange af lobbyisterne meget nyttige. Lobbyisme er altså ikke et problem i sig selv - hvis vi bare har styr på, hvem de arbejder for, og hvis interesser de varetager, og med hvilken økonomisk styrke de gør det. Det er en del af den politiske proces. Men lige nu er systemet i EU truet af en fuldstændig vanvittig skævvridning i indflydelse.

Forbrugerorganisationer og ngo'er kan umuligt hamle op med big business. Min tyske kollega i den grønne gruppe, Jan Philipp Albrecht, har netop forhandlet forordningen om databeskyttelse på plads. Hans kontor modtog over 4.000 ændringsforslag, og mange af dem var kopieret direkte fra store virksomheders henvendelser til de mere påvirkelige medlemmer af Parlamentet.

Jan Philipps arbejde for at sikre borgernes privatliv på internettet blev modarbejdet i et omfang, vi aldrig tidligere har set før i Bruxelles. Der blev arrangeret konferencer, debatter, omdelt analyser og lavet kampagner. Globale virksomheder som Google oprettede endda dækorganisationer, der foregav at repræsentere mindre virksomheders interesser.

Flere tusinde lobbyister arbejdede for at afspore Jan Philipps arbejde, og på borgernes side stod kun et par enkelte små ngo'er med begrænset budget. I alt måske 5-10 lobbyister. Det er David mod en mastodontisk Goliat, og desværre vinder lille David kun sjældent i den virkelige verden.

Behov for obligatorisk lobbyregister
Vi kan ikke hamle op med big business. De vil altid have langt flere penge til at påvirke den politiske proces. Men vi kan stække deres indsats betydeligt ved at sørge for, at alt foregår åbent og uden skjulte interesserer.

En god metode er et obligatorisk lobbyregister, så vi kan se, hvilke virksomheder der bruger penge på at påvirke hvilke politikere på hvilke områder. Når en lille ngo repræsenterer sig som borgernes beskytter, så skal vi kunne slå dem op i registret og tjekke, om de i virkeligheden er finansieret af industriens særinteresser med en helt anden dagsorden. Selv pæne og ideelle organisationer kan være mere eller mindre styret af andre, som når patientforeningerne er helt eller delvist finansieret af medicinalindustrien.

EU's lobbyregister er til gennemsyn lige nu. Efter planen vil en arbejdsgruppe med bl.a. repræsentanter fra Europa-Parlamentets partigrupper i december i år fremlægge et forslag til forbedringer. Formanden for den gruppe, den tyske kristen-konservative Reinar Wieland, er ikke selv uafhængig, da han faktisk er partner i et konsulentfirma, der leverer lobbyisme. Det har vi i den grønne gruppe kritiseret, men de andre partigrupper mener åbenbart ikke, det er et problem (ak og suk - der er langt igen!).

Resultatet fra arbejdsgruppen ser ud til at blive svagt. Der vil næppe komme en anbefaling af et obligatorisk register, som vi kender det fra f.eks. USA og Canada. Jeg fatter det ikke. EU-systemet er meget ubeskyttet og dermed også sårbart over for påvirkning fra særinteresser. Hvornår indser mine mange borgerlige kollegaer i Parlamentet dette?

Kampen om pengeinteressers indflydelse på europæiske politik er ikke et spørgsmål om EU-systemet mod borgeren. Nej, problemet er, som i en del andre demokratiske sammenhænge, at højrefløjen tager mere hensyn til multinationale virksomheder end til borgerne.