Løkke har datoen for EU-afstemning klar

Fredag over middag bliver sløret løftet for, hvornår danskerne igen skal til stemmeurnerne. 

Her vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nemlig annoncere datoen for den ventede folkeafstemning om retsforbeholdet, bekræfter Statsministeriet over for Altinget. 

De EU-positive partier, som tæller Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale og SF, lavede i december sidste år en aftale om, at retsforbeholdet senest i starten af 2016 skulle til folkeafstemning. Da Lars Løkke Rasmussen i juni overtog statsministerposten, bedyrede han i samme ombæring, at afstemningen allerede skal finde sted i 2015. Ud over de fem EU-venlige partier, støtter Alternativet også et ja til at ændre retsforbeholdet til en såkalt tilvalgsordning, dog uden at partiet vil være med i gruppen af de EU-positive partier. 

Udlændingepolitik bliver i Danmark
I foråret blev de EU-positive partier enige om, hvad vi rent faktisk skal stemme om, og her var daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) enige om, at kernen i den nye aftale er, at det skal være sværere at være kriminel, tryggere at være dansker og nemmere at være virksomhed.

"Det er en grundig aftale, der skaber et klart billede for danskerne af, hvad de skal tage stilling til," sagde Lars Løkke Rasmussen dengang. Han pegede særligt på et område, hvor Venstre er glade for, at Danmark fortsat vil holde sig ude af EU-samarbejdet:

"Vi holder udlændinge-, asyl- og flygtningepolitik for os selv," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Risikerer at ryge ud af Europol
Retsforbeholdet er et af Danmarks fire EU-forbehold, og det blev indført, efter danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten. Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for en række direktiver og retsakter, og særligt spørgsmålet om det fremtidige Europol-samarbejde har været vigtigt for de EU-positive partier i Folketinget. 

Beholder vi retsforbeholdet, vil Danmark ikke umiddelbart kunne deltage i det europæiske politisamarbejde, når aftalen om Europol er genforhandlet.

Danmark har ud over retsforbeholdet har også et forsvarsforbehold, et forbehold mod unionsborgerskab og et forbehold mod at indføre euro som møntfod.