Løkke slår sig sammen med andre mulige Brexit-ofre

BRUXELLES: Mens udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) shopper rundt efter nye venner i Syd- og Østeuropa, efter briterne har stemt sig ud af EU-samarbejdet, stiller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu skarpt på alliancerne i vest.

Fredag tager han til Haag for at spise frokost i residensen hos Mark Rutte, siddende hollandsk ministerpræsident, sammen med deres irske regeringschefskollega, Enda Kenny.

Mødet kom i stand efter ledernes sidste træf i Rom i slutningen af marts, hvor de 27 øvrige EU-medlemmer var samlet uden briterne for at markere 60-året for underskrivelsen af Unionens dåbsattest, Rom-traktaten.

På dagsordenen står et stærkt ønske hos alle tre lande om, at det, med Løkkes ord, bliver ”så mindelig en skilsmisse som muligt”.

Koster mange penge
Det skyldes ikke mindst, at alle tre lande har tætte handelsbånd til briterne. Derfor vil de gå langt for at undgå, at briterne falder ud af Unionen uden en aftale om de fremtidige handelsforhold, fordi det vil betyde et mareridt af toldbarrierer for de virksomheder, der eksporterer til Storbritannien.

”Det er muligvis de tre, der er mest udsatte, hvis det kommer til en afbrydelse af handlen,” siger Rem Korteweg, der er leder af Europe in the World-enheden ved det hollandske udenrigspolitiske institut Clingendael.

Fra dansk side har regeringen længe slået på de økonomiske konsekvenser ved, at der går skår i forholdet til Danmarks fjerdestørste eksportland. De 53.000 danske arbejdspladser, regeringen anslår afhænger af eksporten til briterne, blegner dog lidt mod de 200.000, som de hollandske arbejdsgiverorganisationer frygter er i fare.

Ifølge en ny rapport til det hollandske parlament er det kun irerne, der relativt set afsætter flere varer til briterne end hollænderne. Irernes problemer ved en uordentlig Brexit er dog i en liga helt for sig selv og spås at ville barbere tre-fire procent af landets bruttonationalprodukt.

Kort bane at løbe på
Derfor er forventningen, at signalet fra de tre regeringschefer fredag bliver, at der så hurtigt som muligt skal laves en aftale om de generelle vilkår for skilsmissen mellem briterne og de øvrige 27, så der kan komme fokus på, hvad der skal sættes i stedet for det britiske medlemskab, inden de to år er gået, som er afsat til forhandlingerne i EU’s udmeldelsesklausul, artikel 50.

Repræsentanter for de 27 EU-lande diskuterer lige nu et sæt retningslinjer for forhandlingerne, der skal vedtages ved et topmøde i Bruxelles 29. april. Her vil det fremgå, at betingelsen for, at man kan begynde at tale om det fremtidige forhold, er, at der er opnået ”tilstrækkeligt fremskridt” på skilsmissespørgsmålet, herunder hvilken del af Brexit-regningen briterne skal betale.

Regningen er anslået til at kunne være på helt op til 60 milliarder euro, hvilket briterne er helt uvillige til at acceptere. Derfor er der en frygt for, at det skænderi kan trække alt for længe ud, hvilket de tre lande ønsker at undgå.

”De kommer til at sige, at det er fint nok, at der er brug for en aftale om pengespørgsmålet, men lad nu ikke det holde alle de andre emner hen, som er meget vigtige for os økonomisk. Det betyder ikke, at de presser på for at få en blød Brexit. Men de ønsker ikke at gøre tingene unødigt komplicerede, når vi i forvejen er under tidspres, ved at være alt for puritanske omkring tingenes rækkefølge,” forudser Rem Korteweg fra Clingendael-instituttet.

Støtte til mindre EU-budget
Derudover kan Løkke forvente opbakning fra i hvert fald Mark Rutte til den hårde linje, som finansminister Kristian Jensen (V) allerede har lagt for dagen, når det kommer til EU’s fremtidige budget. Finansministeren har talt for, at der ikke skal betales én krone mere, selv om briterne i dag sammen med tyskerne er de klart største nettoydere til unionsbudgettet, hvilket efterlader et betydeligt hul i EU-kasserne.

Ifølge Hollands centrale statistikbureau (CBS) var hollænderne i relation til deres størrelse den største bidragsyder til EU i perioden 2000-2015, hvilket ikke har været nogen populær førsteplads.

”Givet hvor giftig debatten har været i de seneste par år, er der ikke rigtig appetit på at dække det hul, som briterne efterlader. Derfor ønsker hollænderne at bruge det som en måde at få mere sparepolitik ind i EU-budgettet,” siger Rem Korteweg.

En bestandig alliance?
I forskerens optik er det mest interessante ved mødet mellem de tre, om det er en alliance, der er kommet for at blive i lyset af det skift i den politiske balance, som briternes exit forårsager.

Rem Korteweg ser et behov for, at de ”pragmatiske, ikke-føderalistiske lande”, der ansås for at være på linje med briterne, nu bliver bedre til at koordinere imellem sig, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at kunne få indflydelse.

”Der er en mulighed, men det er ikke enkelt. For den anti-protektionistiske, liberale, markedsorienterede, pragmatiske front er nu fordelt over et antal mindre medlemsstater. Og det er et åbent spørgsmål, om de vil kunne finde fælles fodslag, fordi de er meget forskellige,” siger Rem Korteweg og peger på, at det er lande, der spænder fra det højeste nord over Baltikum til mere centraleuropæiske lande.

”Det kommer alt sammen an på, hvad der er på forhandlingsbordet, og om der er en gruppe af nordvestlige EU-lande, der kan samles om at stemme imod en potentiel blok fra syd,” siger han.