Massiv støtte til Cameron-krav

INDFLYDELSE: Der er stor opbakning til David Camerons krav om en stærkere stemme til nationale parlamenter fra de danske EU-politikere. Men EU's ledelse lytter ikke, beklager formændene for Europaudvalgene i Danmark og Sverige.
Medlemmerne af Europaudvalget ønsker i lighed med Cameron mere indflydelse til de nationale parlamenter.
Medlemmerne af Europaudvalget ønsker i lighed med Cameron mere indflydelse til de nationale parlamenter.
Kristoffer Hecquet

En stor del af EU's problem med at forankre sig i befolkningen er præcis på grund af den manglende inddragelse af de nationale parlamenter

Allan Widman
Formand for europaudvalget i den svenske Riksdag
Vi har brug for en større og mere betydelig rolle for de nationale parlamenter. Således lød den britiske premierminister David Camerons fjerde krav til et nyt EU under hans kontroversielle tale den 23. januar.

"Det er de nationale parlamenter, der er og vil forblive den sande kilde til demokratisk legitimitet og ansvar inden for EU. Det er vi nødt til at anerkende i den måde, EU fungerer," sagde Cameron.

Men briterne er langt fra de eneste, der mener, at de nationale parlamenter mangler indflydelse.

Dansk opbakning
Selvom Lissabontraktaten har givet flere beføjelser til nationale parlamenter, er der stigende bekymring i Folketinget for, om parlamenterne vil blive hægtet af. Det gælder særligt i etableringen af finansielt samarbejde inden for nye områder i EU.

"Udvidelsen af EU's kompetencer, som forhandles lige nu, gør, at vi er nødt til at se på, om vi har de fornødne redskaber som nationale parlamenter. Vi er inde i kernen af det nationale arbejde, så det er nødvendigt at se på, om de nationale parlamenters rolle i processen er god nok," siger Eva Kjer Hansen (V), der er formand for Folketingets Europaudvalg.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00