Mere åbenhed om udskældte EU-eksperter

GENNEMSIGTIGHED: EU-Kommissionen vil kaste mere lys over, hvem der sidder i de over 800 ekspertgrupper, der rådgiver EU-apparatet om ny lovgivning.

EU-Kommissionens første-næstformand, Frans Timmermans (t.v.), lover mere åbenhed omkring EU's ekspertgrupper, som EU's ombudsmand, Emily O'Reilly (t. h.), tidligere har kritiseret.
EU-Kommissionens første-næstformand, Frans Timmermans (t.v.), lover mere åbenhed omkring EU's ekspertgrupper, som EU's ombudsmand, Emily O'Reilly (t. h.), tidligere har kritiseret.Foto: EU-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der skal mere åbenhed om de cirka 800 ekspertgrupper, der leverer input, viden og advarsler til EU-Kommissionen, når den udformer nye EU-regler. Det annoncerede Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, mandag.    

“Når vi udarbejder regler og politikker, har vi brug for hjælp fra eksperter udefra for at hjælpe os med at ramme rigtigt. Borgerne forventer med rette, at det bliver gjort på en gennemsigtig og afbalanceret måde,” siger Timmermans, der kalder det et skridt fremad i at få ”ændret den måde, 'Bruxelles' fungerer på”.

Skridtet kommer, efter der i årevis har været debat om ekspertgrupperne, der har fået ry for at være for hemmelighedsfulde og have for mange industriinteresser repræsenteret til at hviske lovmagerne i ørerne.

Dokumentation

Hvad er en EU-ekspertgruppe?
En EU-ekspertgruppe er sat i verden for at give Kommissionen råd på et særligt område. Den samler rådgivere hentet fra offentlige instanser, ngo’er, virksomheder, individuelle eksperter med mere. Deres opgave er at hjælpe Kommissionen med at forberede ny lovgivning eller implementering af eksisterende regler for at give embedsmændene et perspektiv fra den virkelige verden.

De forfatter deres meninger i udtalelser, anbefalinger og rapporter. Deres input har ingen bindende virkning for Kommissionen.

Der findes omkring 800 ekspertgrupper med cirka 6.000 eksperter, der bistår EU-Kommissinen på forskellige områder.


0:000:00