Messerschmidt: En helt anden verden at komme tilbage

INTERVIEW: Før valget i maj var der ikke mange i Europa-Parlamentet, der tog særlig notits, når Morten Messerschmidt (DF) talte. Men efter en historisk stor valgsejr hjemme i Danmark og skifte til en anden gruppe i Parlamentet, bliver DF nu taget mere alvorligt, mener Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti er efter valget til Europa-Parlamentet i år kommet i en helt anden positiv og konstruktiv position til at påvirke EU-lovgivningen, mener Morten Messerschmidt (DF)
Dansk Folkeparti er efter valget til Europa-Parlamentet i år kommet i en helt anden positiv og konstruktiv position til at påvirke EU-lovgivningen, mener Morten Messerschmidt (DF)Foto: Facebook
Morten Øyen

Vi i Dansk Folkeparti er nu i en helt anden positiv og konstruktiv position til at påvirke lovgivningen.

Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet
Fakta
Morten Messerschmidt er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1997. I 2005 blev han valgt til Folketinget. I 2009 blev han valgt til Europa-Parlamentet første gang. Ved valget i maj i år slog han tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens rekordvalg, og fik i alt 465.758 personlige stemmer. Det var i høj grad med til, at Dansk Folkeparti fik fire mandater valgt ind. De tre andre er Anders Primdahl Vistisen, Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann, der alle er valgt til Europa-Parlamentet for første gang.
Fakta
ECR-gruppen:
Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR) blev dannet efter valget til Europa-Parlamentet i 2009.
Det skete, efter den britiske premierminister David Cameron flere år forinden havde annonceret, at han ikke længere ville have sine Tories siddende i Parlamentets store kristendemokratiske EPP-gruppe, som i partiets øjne lagde en alt for føderalistisk linje for dagen. Sammen med de britiske Konservative gik blandt andre også det tjekkiske ODS og det polske Lov og retfærdigheds-parti (PiS) med i den nystiftede gruppe. Danske Anna Rosbach har siddet i gruppen som løsgænger, efter hun brød med Dansk Folkeparti i 2011. Efter valget i 2014 blev Dansk Folkeparti optaget i gruppen. 
ECR-gruppen er i dag den tredje største gruppe i Europa-Parlamentet og har 70 medlemmer.

”En helt anden verden”.

Sådan beskriver Morten Messerschmidt det selv at komme tilbage til Europa-Parlamentet ovenpå dansk stemmerekord ved valget i maj og skiftet til den konservative ECR-gruppe i Parlamentet. Man skal heller ikke langt tilbage i tiden, før det så helt anderledes ud.

Godt et år efter Morten Messerschmidt blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2009, var han klar til at vende hjem til Danmark. Han meddelte pressen, at han ikke ønskede at genopstille, og kun ville sidde perioden ud for så at vende tilbage til Folketinget.

0:000:00