Debat

Messerschmidt: Retsforbeholdet må ikke overlades til Venstre

DEBAT: Jakob Ellemann-Jensen (V) opfordrer til en folkeafstemning om retsforbeholdet. Men det kan betyde, at Danmark i fremtiden må overdrage suverænitet på rets- og indvandringsområdet uden om vælgerne. Det skriver Morten Messerschmidt (DF). 

En tilvalgsaftale om retsforbeholdet kan betyde, at Danmark må overdrage suverænitet til Bruxelles, skriver Morten Messerschmidt (DF). 
En tilvalgsaftale om retsforbeholdet kan betyde, at Danmark må overdrage suverænitet til Bruxelles, skriver Morten Messerschmidt (DF). Foto: Europa-Parlamentet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jakob Ellemann-Jensen (V) udfordrer regeringen til at tage en folkeafstemning om retsforbeholdet - hellere i dag end i morgen.

Ellemann-Jensen vil have, at EU-partierne – Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF – skal gå sammen til en folkeafstemning for at få ophævet retsforbeholdet, så Danmark kan fortsætte uændret i det europæiske politisamarbejde i Europol. Og hvem vil dog ikke have gavn af den gensidige udveksling af informationer mellem politimyndigheder, som Europol handler om?

Overdragelse af suverænitet
Men djævelen i detaljen er, at hvis en folkeafstemning afskaffer retsforbeholdet og erstatter forbeholdet med en ny ”tilvalgsaftale”, så kan ændrede flertal i Folketinget ”vælge til” og overdrage Danmarks suverænitet på rets- og indvandringsområdet til Bruxelles, bid for bid og uden besværlige folkeafstemninger.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Venstre og Ellemann-Jensen ved godt, at den store elefant i danske valglokaler i en overskuelig fremtid er truslen om masseindvandring, som en fælles EU-asylpolitik vil åbne op for. Med den vil kommissærer i Bruxelles bestemme, hvor mange immigranter Danmark skal tage imod, og helt ned i detaljen, hvordan de skal behandles og indkvarteres, og hvordan deres sager skal behandles osv.

Når det går op for danskerne, vil de nok tænke sig om en ekstra gang.

I familien Ellemann-Jensen hersker der åbenbart stadig den vanetænkning, at der er visse vigtige spørgsmål, som borgerne ikke kan overskue at tage stilling til.  

Morten Messerschmidt (DF)
MEP

Vetoret til EU-partierne?
Derfor lover Venstre nu at være garanten for, at indvandrings- og flygtningepolitik forbliver på danske hænder. Hvordan? Jo, ved lægge den i EU-partiernes hænder. De fem EU-partier skal hver især have vetoret. Så hvis f.eks. Det Radikale Venstre eller SF pludselig bliver fristet til at binde Danmark til en fælles EU-politik for indvandring, så lover Venstre på forhånd at sige nej!  

Altså: Venstre lover at sætte De Radikale stolen for døren, når de, som Ida Auken (R) forleden, ikke evner at styre deres begejstring for en EU-ensrettet asylpolitik. De fem EU-partier, som på nær De Radikale, blev banket gule og blå 25. maj, (og hvoraf Konservative og SF måske ikke engang sidder i det næste Folketing) skal altså betros vor udlændingepolitik.

Uden om vælgerne
Hvis nu Venstre i stedet havde lovet, og gjort det til et element i en kommende folkeafstemning om retsforbeholdet, at enhver dansk afgivelse af suverænitet på indvandringsområdet i fremtiden kun kan afgøres af vælgerne gennem en folkeafstemning, så havde Venstres garanti haft en smule troværdighed. Men i familien Ellemann-Jensen hersker der åbenbart stadig den vanetænkning, at der er visse vigtige spørgsmål, som borgerne ikke kan overskue at tage stilling til.  

Som det ser ud nu, vil der være en tom stol i lokalet, når EU-partierne får taget mod til sig og forhandler en ny Europa-aftale på plads; i den er der åbenbart ikke plads til holdningen hos de over 600.000 vælgere, som stemte på Dansk Folkeparti 25. maj. At låse døren på den måde er nærmest udansk, og det vil blot øge mistroen hos de mange, som ikke tør gamble med Danmarks selvstændighed ved at lægge den i hænderne på et forbenet EU-parti som Venstre.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00