NGO'er: Behov for reel debat om frihandelsaftale med USA

Af Christian Ege Jørgensen, Thomas Jazrawi, Jan Søndergaard, Mads C. Barbesgaard og Tobias Johan Sørensen
Henholdsvis sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, talsperson i NOAH, politisk rådgiver i Greenpeace Norden, politisk formand i Afrika Kontakt og stud.cand.merc

Vi hører jævnligt vurderinger fra den danske regering såvel som den borgerlige opposition om, hvor meget en eventuel kommende frihandelsaftale mellem EU og USA, den såkaldte TTIP, vil gavne os alle.

På P1 i mandags lovpriste fødevareminister Dan Jørgensen (S) således aftalen for al den vækst og alle de arbejdspladser, den ville skabe. I samme omgang blev vi forsikret om, at aftalen ikke ville få nogen negative konsekvenser for hverken nuværende eller fremtidige muligheder for at sikre vores forskellige beskyttelsesstandarder, herunder miljø og fødevarer.  

Er det virkeligt så simpelt og ligetil? Når forhandlingerne mellem de to parter som udgangspunkt er hemmeligholdte, fristes man til at tage politikernes og forhandlernes beroligende ord for gode varer (en hemmeligholdelse som EU’s ombudsmand i øvrigt for nyligt har kritiseret: se her.) 

EU-Kommissionen vil sikre vidtgående regler, der vil gøre det muligt for private virksomheder at sagsøge nationalstater, hvis en politisk beslutning har negativ indvirkning på deres indtjeningsmuligheder.

Heldigvis, for den offentlige debat, har en række lækager fra de lyssky forhandlingslokaler imidlertid givet os en bedre indsigt i, hvad der faktisk foregår. Og går man de dokumenter efter i sømmene, er der god grund til en langt mere kritisk debat.

Kapløb mod bunden
Der er to særligt skræmmende elementer i forhandlingerne: reguleringssamarbejde og investeringsbeskyttelse. Begge drejer sig om at give mere magt til erhvervslivet og dets lobbyister til at påvirke eller decideret angribe lovgivning eller standarder, indført i offentlighedens interesse.  

I starten af dette år blev EU-Kommissionens forhandlingsoplæg til spørgsmålet om reguleringssamarbejde lækket (se her).

Her kunne man læse, hvordan Kommissionen lægger op til et ’reguleringsråd’, hvor erhvervslivets lobbyister får en lang række værktøjer til at præge lovgivningen og endda stoppe nye initiativer, før de fremlægges. Kommissionens forslag om et reguleringsråd efterlever således i høj grad et ønske, som lobbyorganisationerne Business Europe og American Chamber of Commerce fremsatte et år før lækket, hvor de klargjorde, at de ville være ”medforfattere på lovgivning” (se her).  

Også investeringsbeskyttelsen er udtryk for en ensidig prioritering af erhvervslivets ønsker. EU-Kommissionen vil nemlig sikre vidtgående regler, der vil gøre det muligt for private virksomheder at sagsøge nationalstater, hvis en politisk beslutning har negativ indvirkning på deres indtjeningsmuligheder (kaldet ISDS).

Det kan få omfattende konsekvenser. Eksemplerne fra lignende aftaler andre steder i verden er mange. Tobaksfirmaet Philip Morris er i færd med at sagsøge Australien, efter de har indført regler om at holde cigaretpakker i mere simpelt design, uden kameler og cowboys, hvilket inden sagens afslutning allerede har fået New Zealand til at udskyde lignende lovgivning. Svenske Vattenfall har sagsøgt Tyskland efter beslutningen om at udfase atomkraft, og flere amerikanske virksomheder sagsøger Canada, efter de har indført en mere restriktiv miljøbeskyttelsespolitik. Erstatningssager som disse viser, at især store private virksomheder har et politisk våben, som vi har brug for at forholde os langt mere kritisk overfor. 

Hvor er debatten?
Med disse to elementer er der god grund til at være bekymret for aftalens konsekvenser for bl.a. miljø, sundhed, sociale rettigheder og forbrugerbeskyttelse. Alligevel fremturer politikerne fortsat med, at vi ikke skal bekymre os, fordi aftalen vil sikre vækst og velfærd for alle.

I et forsøg på at få en mere nuanceret og reel offentlig debat om aftalens vidtgående konsekvenser, har vi og en række andre organisationer derfor arrangeret et halvdags debatmøde fredag 26. september, hvor eksperter, politikere, fagforenings- og erhvervsfolk skal diskutere handelsaftalen.

Så hermed en invitation til engagerede borgere, journalister og organisationsfolks til at deltage i debatten – for politikerne forsøger at feje al kritik under dørmåtten, mens de maler et rosenrødt glansbillede. For mere information og tilmelding se her.