Ni lande afviser EU's kvindekvoter

Ni EU-medlemslande er gået sammen i en fælles front imod retligt bindende kvindekvoter i EU. De ni lande har gjort deres holdning klar i et fælles brev til EU-Kommissionens formand, José Manuel Barosso.

De ni lande tæller: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Holland og UK.

Landene erklærer sig i brevet enige med Kommissionen i, at stadig for få kvinder bestyrer topposter i erhvervslivets bestyrelser, men at det i første omgang, også i henhold til EU's nærhedsprincip, skal være op til det enkelte medlemsland at indføre tiltag, som kan ændre denne tendens:

”Det er først og fremmest op til medlemslandene selv at finde egne nationale tilgange for at opnå deres mål på området. Mange af os har overvejet, eller allerede indført, forskellige frivillige eller juridisk bindende foranstaltninger for at støtte et stigende antal kvinder i bestyrelser.”

Det er altså ikke selve idéen om flere kvinder til tops, der bliver protesteret imod, men derimod det faktum, at EU vil tvinge virksomhederne til at kønsregulere i bestemte kvoter.
Desuden frygtes det, at kvindekvoterne kan blive opfattet som nedladende af kvinderne selv, da kvindernes vej til topposterne på den måde kan påstås udelukkende at være et resultat af de såkaldte kønskvoter.

Danmark ikke med 
Danmark er, som nævnt, ikke en del af denne fælles front, men det er ikke ensbetydende med, at vi er pro kvindekvoter.
Der er i Folketinget bred enighed om, at flere kvinder i bestyrelserne er en god idé, men at tvungent indførte kvindekvoter ikke er vejen frem.
Den danske model går i stedet ud på, at virksomhederne selv skal formulere en ligestillingspolitik og på den måde hver især sætte en målsætning for, hvor mange kvinder de vil have i bestyrelsen.

Læs brevet fra de ni medlemslande til EU-Kommissionen her.