Jeg vil sørge for, at præmissen om "lige løn for lige arbejde" bliver håndhævet i samtlige medlemsstater. 

Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet. 

På et fælles pressemøde med François Hollande proklamerede Angela Merkel, at udviklingen af det fælleseuropæiske arbejdsmarked bliver en topprioritet i EU-samarbejdet. Hermed ved vi også, hvor det næste store slag skal slås. Denne gang gælder det om, at venstrefløjen er parat.

Forbundskanslerens udmelding kommer i forbindelse med de vigtigste forhandlinger i årtier på det europæiske arbejdsmarked. Forhandlingerne tilbyder os på venstrefløjen en kærkommen mulighed for rent faktisk at skabe et mere socialt EU. Et EU, der tilgodeser de mange, og som genetablerer tilliden på tværs af grænserne.

Som arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet har jeg stillet en række ambitiøse forslag til udvikling af det fælleseuropæiske arbejdsmarked.

Lige løn for lige arbejde
Den første ændring er om muligt den vigtigste. Jeg vil sørge for, at præmissen om "lige løn for lige arbejde" bliver håndhævet i samtlige medlemsstater.

Det fremgår allerede af gældende EU-lovgivning, at hvis du som arbejdstager bliver udstationeret i et andet EU-land, så følger der en række grundlæggende rettigheder med. Det handler om maksimale arbejdstider, minimumslønninger, arbejdssikkerhed og feriegodtgørelser. Men medlemsstaterne mangler muligheder for at håndhæve disse regler. Konsekvenserne er vidtrækkende.

Vi snakker om plattenslager-virksomheder, der overalt i Europa hyrer arbejdskraft til lønninger og arbejdsvilkår, der ligger langt under lokale forhold. I Danmark kender vi blandt andet problematikken fra byggebranchen, landbruget, transportsektoren og fra luftfartsbranchen.

Fagbevægelsen og myndighederne skal have langt bedre muligheder for at gøre noget ved de dårlige arbejdsvilkår. Lige nu arbejdes der i et vanskeligt terræn, hvor kreative kontrakter og ansættelsesforhold mudrer den vandrende arbejdskrafts ansættelsesforhold.

Hvis præmissen om "lige løn for lige arbejde" skal fungere i praksis, så skal bøderne til virksomheder hæves, og vi skal forsøge at oprette en form for smiley-ordning, hvor de virksomheder, som snyder, fremgår.

Udstationeret betyder ustationeret
Som det er nu, kan den udstationerede arbejdskraft blive i Danmark og i andre EU-lande, så længe arbejdsgiveren lyster.

Ændring nummer to er derfor stadfæstelsen af en øvre grænse for udstationeret arbejdskraft. For det er vel netop ideen med udstationerede arbejdstagere - at de arbejder i en anden medlemsstat midlertidigt. Derfor har jeg stillet et ændringsforslag til nuværende lovgivning, der skal sikre, at grænsen for den udstationerede arbejdskraft skal være på seks måneder med et loft på et år, såfremt det sker med de sociale parters accept.

Et arbejdsmarked for arbejdstagerne
Jeg kan konstatere, at der de seneste år er kommet 15 procent flere østarbejdere til Danmark. Samtidigt udvandrer borgere fra Irland, Spanien, Portugal og Italien i stadig større antal, i takt med at krisen har bidt sig fast.

Jeg kan godt forstå, at de øst- og sydeuropæiske arbejdere føler sig diskriminerede på det fælleseuropæiske arbejdsmarked, hvor de ofte bliver mødt med mistillid og nedgørelse. Det er vigtigt, at vi husker på, at den måde, de kan sikre deres familie mad på bordet, er ved at tage til takke med de dårlige løn- og arbejdsvilkår, de tilbydes.

Det er i stedet de danske og udenlandske arbejdsgivere, der spekulerer i EU-reglerne, der skal frem i søgelyset. Derfor rammer mit andet forslag til ændring af EU-lovgivningen på arbejdsmarkedet ikke de europæiske borgere, men de virksomheder, der omgår reglerne. Jeg arbejder for et kædeansvar, der skal sikre, at en arbejdsgiver kan stå inde for de underleverandører, som vedkommende hyrer til at udføre en opgave for sig. Reglerne skal samtidig være fleksible og kunne følge med tiden, der forhindrer plattenslagere i at finde juridiske smuthuller.

På denne måde kan det offentlige og de faglige organisationer hente udestående skat, moms og underbetaling hos hovedentreprenøren. Men det er samtidig et redskab, der skal tilpasses den danske model, og vi skal sikre, at de sociale parter også er med til at udforme dette redskab.

Et arbejdsmarked der gir mening
Jeg tror på, at disse ændringsforslag kan være med til at genetablere arbejdstagernes tillid til EU-projektet. 

På trods af det borgerlige flertal i EU's medlemslande og i Europa-Parlamentet, så er jeg optimistisk. Hvis det lykkes mig og den socialdemokratiske gruppe at få opbakning til forslagene, der har fair konkurrencevilkår og lønmodtagerrettigheder for øje, så vil det være et seriøst skridt mod et mere socialt EU.

Det skylder vi de folk og virksomheder, der ønsker at lave et ærligt stykke arbejde. Det er nemlig dem, som får hjulene til at dreje i den europæiske økonomi.