Ny beskæftigelsesminister overtager omstridt EU-sag

PUSLESPIL: Beskæftigelsesministeriet overtager ansvaret for en kontroversiel EU-forordning, der regulerer sociale ydelser i Unionen. Reglerne skal behandles i Bruxelles til efteråret.

Det nye V-regering flytter rundt på en række ansvarsområder internt i regeringen. Det giver Beskæftigelsesministeriet ressort-ansvaret for en kontroversiel EU-sag om sociale ydelser.
Det nye V-regering flytter rundt på en række ansvarsområder internt i regeringen. Det giver Beskæftigelsesministeriet ressort-ansvaret for en kontroversiel EU-sag om sociale ydelser.Foto: Keld Navntoft/ Scanpix
Michael Hjøllund

En række ændringer i sagsfordelingen mellem ministerierne i forbindelse med regeringsdannelsen betyder, at det fremover er Beskæftigelsesministeriet, der får ressort-ansvaret for den kontroversielle EU-forordning, der regulerer EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser.

Dermed får den nyudnævnte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fornøjelsen af skulle håndtere en potentielt sprængfarlig sag, der tidligere har skabt røre i dansk politik.

Forordningen, der formelt bærer navnet ”EU-forordning nr. 883 af 29. april 2004” er nemlig den bestemmelse, der står i centrum af diskussionen om blandt andet EU-borgeres adgang til dansk børnecheck.

Dokumentation

EU-forordningen 883/2004 fastslår, at sammenlægningsprincippet er et princip om, at perioder, hvor en EU-borger har været forsikret eller beskæftiget i et land, skal tælles med, når man vurderer, om personen i et andet land er berettiget til en ydelse, der forudsætter at man har været forsikret eller i beskæftigelse i en bestemt periode. Det handler således om, at optjeningsregler ikke må diskriminere arbejdstagere, der udnytter deres ret til fri bevægelighed.

Forordningen fastslår også eksportabilitetsprincippet, som betyder, at en EU-borger kan få udbetalt visse sociale sikringsydelser, uanset hvor i EU han eller hun bor. Har man f.eks. gennem arbejdslivet optjent fuld ret til dansk pension, kan man få den udbetalt til den spanske solkyst.

Info: Folketingets EU-konsulent.


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00