Ny EU-formand lover obligatorisk lobbyregister

BRUXELLES: Det har været en af Europa-Parlamentets og åbenheds-NGO'ernes hedeste drømme i årevis.

Indtil nu er lobbyregisteret frivilligt og ikke fuldt dækkende for EU-systemet, men en forandring kan være på vej.

Den nye formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lovede ved sin indtrædelse i juli, at han vil fremsætte forslag om et obligatorisk lobbyregister.

Dermed varsler han et kursskifte for EU-Kommissionen, der hidtil har nedtonet behovet for at gøre ordningen tvungen.

"Jeg vil sikre, at lobbyregisteret bliver obligatorisk. Jeg ønsker, at den europæiske befolkning ved, hvem der har mødtes med hvem, og hvem der har talt med hvem. Og jeg ønsker, at de andre institutioner følger vores eksempel," sagde Jean-Claude Juncker.

Juncker: Kommissionen skal føre an
Løftet gentager han i sit 12 sider lange politiske program, hvor han også skriver, at det nye register skal dække lobbyisme over for medlemslandenes delegationer i Rådet.

I dag er den institution ikke omfattet af registeret.

Det er afgørende for mig, at lobbyregisteret ikke bliver bureaukratisk, så det bliver forbeholdt de store organisationer og virksomheder med velsmurte maskiner at komme til orde. Der skal være lige adgang for alle.

Ulla Tørnæs (V)
Europaparlamentariker

Jean-Claude Juncker skriver videre, at "EU-Kommissionen vil føre an som eksempel i denne proces."

Til gengæld gives der ikke nogen deadline for, hvornår forslaget skal fremsættes.

Lobbyregisteret står til at skulle revideres senest i 2017.

Meget svær opgave
Europa-Parlamentet klappede og NGO'erne jublede, da den nyvalgte kommissionsformand afgav sit løfte, men der kan vise sig at være ganske lang vej igen, før lobbyregisteret bliver obligatorisk.

Et udvalgsarbejde konkluderede nemlig sidste år, at der ikke er noget klart juridisk grundlag for et obligatorisk register. 

Hvis ikke man vil ind at ændre EU-traktaterne, kræver det derfor, at alle 28 EU-medlemslande er med på ideen, før den kan blive til virkelighed. Det vil sandsynligvis også kræve, at registeret godkendes i en række nationale parlamenter.

Så sent som i juni fik det en talsmand for EU-Kommissionen til at konkludere, at indførslen af et obligatorisk lobbyregister vil være lige så svært som en egentlig ændring af EU's traktater.

"Det er en proces, der vil vare i årevis, og som næsten med sikkerhed vil slå fejl," lød det fra talsmanden.

I stedet har det hidtil været EU-Kommissionens holdning, at det frivillige register i første omgang skal styrkes, så der er flere incitamenter til at lade sig registrere. 

Det skete i forbindelse med en revision af lobbyreglerne i foråret (se faktaboks)

Kari tvivler på løfter
Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari, der er sin gruppes ordfører på de nye regler, mener ikke, at der er nogen vej uden om et obligatorisk lobbyregister.

"Så længe, det ikke er obligatorisk, ved vi ikke hvor mange lobbyister, der reelt er. Og min bekymring omhandler netop dem, der vælger ikke at registrere sig. Hvem er de pengestærke lobbyister, der arbejder i Bruxelles, som vi ikke kender til? Det ved vi ikke, og vi ved ikke, hvilke interesser de tjener," siger hun.

Rina Ronja Kari er dog ikke uforbeholden optimist efter Jean-Claude Junckers udmelding.

"Som premierminister har han siddet i en position, hvor han kunne have presset på for et obligatorisk lobbyregister. Hvis han syntes, det var så vigtigt, hvorfor gjorde han så ikke noget dengang?" spørger hun. 

Artiklen fortsætter under grafen

Kan aflive myter
Blandt Rina Ronja Karis danske kolleger i Europa-Parlamentet støtter næsten alle ideen om et obligatorisk lobbyregister.

I en rundspørge forud for valget til Europa-Parlamentet i maj svarede kun Venstre og Liberal Alliances spidskandidater nej til at gøre registreringen tvungen.

Konservatives Bendt Bendtsen støtter forslaget, fordi han håber, at det kan gøre noget ved det forkerte billede af EU-lobbyisme, som han mener, der eksisterer i befolkningen.

"Det er for at aflive myterne. Der er så forfærdeligt mange myter, om at der sidder en masse pengestærke organisationer, der styrer politikerne. Det er noget frygteligt vrøvl," siger han.

Lobbyregisteret indeholder blandt andet informationer om lobbyisternes kundelister og omsætning for lobbyrelaterede aktiviteter.

Lobbyister ønsker tvungent register
Også lobbyfirmaernes egen brancheorganisation European Public Affairs Consultancies' Association (EPACA), der repræsenterer 38 public-affairs firmaer, er tilhængere af et obligatorisk register.

Det handler om at sikre lige vilkår for alle i branchen, men det er også et spørgsmål om at øge tilliden til en ikke altid særlig populær gruppe af forretningsdrivende i EU's hovedstad.

"Jeg tror, der er en risiko for, at folk, der ikke har den samme gennemsigtighedsfilosofi i lobbyisme, hellere vil opsøge et firma, der ikke er i registeret. Og bare mistanken om, at det kunne være tilfældet, er dårligt for den industri, jeg repræsenterer," siger Karl Issakson, der er organisationens formand og samtidig managing director i lobby-kæmpen Kreab & Gavin Anderson.

Bruxelles' anden toneangivende lobbyorganisation, Society of European Affairs Professionals (SEAP), støtter lobbyregisteret, men mener, at det bør forblive frivilligt.

Det skyldes både det usikre juridiske grundlag, og samtidig frygter organisationen, at et obligatorisk register vil have en negativ virkning for den lige og frie adgang til EU's beslutningstagere.

V: Pas på de små
Netop spørgsmålet om lige adgang til EU's lovgivere er det aspekt, der gør, at Venstre som den eneste danske gruppe i Europa-Parlamentet er skeptisk over for et obligatorisk lobbyregister.

Europaparlamentariker Ulla Tørnæs frygter, at et tvungent lobbyregister vil gøre livet surt for de små virksomheder, der ønsker at påvirke EU-systemet.

"Det er afgørende for mig, at det ikke bliver bureaukratisk, så det bliver forbeholdt de store organisationer og virksomheder med velsmurte maskiner at komme til orde. Der skal være lige adgang for alle," siger hun.

Argumentet om for meget bureaukrati køber SF's europaparlamentariker Margrete Auken dog ikke.

Hun afviser, at registreringen af lobbyister risikerer at blive så tung, at det udelukker nogen.

"Når man taler om, at noget er byrdefuldt, er det altid fordi, det er regler, som ikke favoriserer en selv. Så er det fordi, man gerne vil undgå reglerne," siger hun.

Ekspert: Tæt på obligatorisk
Ifølge Justin Greenwood, professor ved Robert Gordon University i skotske Aberdeen, er det dog ikke nødvendigvis så afgørende, om lobbyregisteret bliver gjort obligatorisk.

Han peger på, at de nye stramninger fra foråret rykker lobbyregistret tættere på at være "de facto obligatorisk" - altså frivilligt, men meget svært at komme uden om.

Den udvikling forventer han vil fortsætte.

"Organisationer, der ikke er i registeret, vil i stigende grad finde det svært at deltage i de almindelige mekanismer for interessevaretagelse. Derfor er de nye trinvise ændringer vigtige skridt fremad," siger han og tilføjer:

"Jeg tror, at vi om nogle år kan forvente, at det i høj grad vil være undtagelsen, at en organisation, der regelmæssigt interagerer med EU-institutionerne, ikke er i registeret. Jeg tror, at de vil stikke ud fra mængden og pådrage sig opmærksomhed."

I dag er der mere end 6.600 bureauer, organisationer og enkelt-lobbyister indskrevet i EU's lobbyregister.