Ombudsmand: Stram op på tilsyn med EU-embedsmænds jobskifte

BRUXELLES: Mens EU-land står midt i et større vagtskifte i EU-Kommissionen, advarer Unionens ombudsmand om, at der er for lidt tjek på, hvor tidligere EU-ansatte får arbejde, når de forlader deres job.

EU-ombudsmand Emily O’Reilly sætter i en ny anbefaling fingeren på en række steder, hvor hun mener, at kontrollen med eventuelle interessekonflikter er for svag, når det kommer til den såkaldte ’svingdørseffekt’, hvor tidligere embedsmænd går direkte ud i stillinger, hvor deres job er at påvirke deres tidligere arbejdsgiver.

Hun skriver i en ny rapport, at der foregår ”systemisk fejladministrering” af gældende regler for opsyn med tidligere medarbejder og beder Kommissionen gøre sine regler ”mere robuste” for at undgå interessekonflikter.

Afdæk interessekonflikter
Der findes allerede i dag regler om, at tidligere ansatte i op til to år efter afskeden med Kommissionen skal informere om, hvor de får arbejde. Men ifølge ombudsmanden bliver der ikke gjort nok for at afdække, om de nye stillinger indebærer en reel interessekonflikt.

Hun anbefaler blandt andet et offentligt onlineregister over, hvor højtstående embedsmænd får job henne, og hvad deres nye job indebærer. Hun vil også have interne registre i Kommissionen over alle forespørgslerne kan ses sammen med en analyse af, hvad der kan være for bevæggrunde for at godkende eller forkaste en sådan tilladelse. Et lignende register for nyansatte skal afklare, om de tager interessekonflikter med ind i Kommissionen.

”Embedsmænd har en legitim ret til at tage imod jobtilbud, når de forlader deres offentlige embede. Men for at bevare borgernes tillid til EU’s embedsværk må institutionerne styrke deres kontrolsystemer og gøre dem mere gennemsigtige, så man sikrer, at sådanne skifter ikke giver anledning til interessekonflikter,” siger Emily O’Reilly.

Når et ansættelsesforhold er stoppet, så er det stoppet. Og har man kompetencer på et område, som andre kan bruge, så kan jeg ikke se, at nogen har nogen som helst interesse i at begrænse det.

Rune Siglev
Erhvervspolitisk chef, Djøf

Glæde hos åbenhedsorganisationer
Udmeldingen glæder Corporate Europe Observatory (CEO), der er én blandt flere åbenhedsorganisationer, der har henledt EU-ombudsmandens opmærksomhed på det problematiske i, at tidligere ansatte har mulighed for at bruge deres insiderviden til at påvirke institutionerne.

”Vi ser svingdøren som en måde for lobbyindustrien i Bruxelles at få indflydelse. Hvis du ser på lobbyvirksomhedernes hjemmesider, så er der stor fanfare, hver gang de har rekrutteret nogen fra Kommissionen. Og det er der god grund til,” siger Vicky Cann, der er kampagnemedarbejder for CEO.

Hun peger på, at de tidligere Kommissionsansatte bærer på værdifuld viden og kontakter fra deres gamle arbejdsplads. Og at der er masser af friske tilfælde, hvor Kommissionen enten ikke har fulgt sine egne interne regler om at undersøge for eventuelle interessekonflikter eller ikke har været opmærksomme nok på, om deres tidligere ansatte også rent faktisk lever op til deres forpligtelse om at fortælle dem, hvis de får nyt job.

Ikke nok kontrol
Blandt nyere tilfælde er blandt andet en højtstående portugisisk embedsmand, der har lavet sit eget lobbyfirma i Bruxelles uden at informere Kommissionen om det, hvilket er i klar strid med reglerne. I andre tilfælde har Kommissionen givet grønt lys for, at tidligere højtstående medarbejdere kan tage lederjob i lobbyfirmaer, på trods af at ansatte på deres niveau ifølge Kommissionens egne regler har et års karantæne fra selv at bedrive lobbyvirksomhed mod deres gamle arbejdsplads.

Dermed tages der ifølge Vicky Cann ikke hensyn til den indirekte lobbyisme, de kan udøve, selv om det ikke er dem personligt, som vil mødes med deres tidligere kolleger.

Hun glæder sig over, at det nu er noget, der figurerer højt på ombudsmandens radar.

”I årevis har vi forsøgt at få Kommissionen til at tage dette emne mere alvorligt og blive mere gennemsigtig på området. Men det kræver, at nogen som ombudsmanden går ind i det for at få Kommissionen til at spidse ørerne og forhåbentligt gøre noget ved det,” siger Vicky Cann.

Vil ikke stavnsbindes
Djøf, der er fagforbund for jurister og samfundsfaglige ansatte, er derimod lodret imod at stramme op på reglerne for tidligere ansatte.

Ifølge erhvervspolitisk chef Rune Siglev er det de siddende embedsmænd, kommissærer eller parlamentarikere, man skal holde i ørerne, og ikke de lobbyister, der søger indflydelse hos dem – uanset om disse tidligere har været ansat i deres tjenestegrene.

”Jeg synes, man glemmer, at ansvaret for, hvem man mødes med, må ligge hos dem, der påvirkes, og ikke hos dem, der påvirker,” siger Rune Siglev og påpeger, at det kan ske ved for eksempel at skabe mere åbenhed om, hvem der søger foretræde for de ansatte i EU-institutionerne.

Til gengæld er han imod, at ansvaret skal lægges på den EU-ansatte, der får et nyt job.

”Når et ansættelsesforhold er stoppet, så er det stoppet. Og har man kompetencer på et område, som andre kan bruge, så kan jeg ikke se, at nogen har nogen som helst interesse i at begrænse det,” siger han og understreger, at Djøf bekæmper erhvervsbegrænsende klausuler både i EU og i Danmark.

Rune Siglev gør klart, at han anerkender, at svingdørsproblematikken er en udfordring, som ombudsmanden skal tage alvorligt. Men han advarer mod at foretage det, han beskriver som en ”stavnsbinding” af tidligere EU-ansatte for at komme mistilliden til systemet til livs.

”Vi har i den grad en interesse i, at der er en mobilitet, så den private sektor og den offentlige sektor ikke bliver to siloer. Det fritager selvfølgelig ikke folk fra ansvaret for, hvordan de behandler fortrolige oplysninger, de har fået i deres tidligere arbejde, men det er helt andet forhold,” siger han.

EU-Kommissionen har nu til den 31. december til at komme med en svar på ombudsmandens anbefalinger.