Opbakningen til menneskerettigheds-konventionen er på vippen

MENINGSMÅLING: Et relativt flertal af vælgerne ønsker, at Danmark træder ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis det ikke bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Hvis det ikke lykkes for den danske regering at få genforhandlet den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge, bør Danmark træde ud af konventionen. 

Sådan konkluderer næsten hver anden vælger (48 procent) i en ny Norstat-undersøgelse, mens kun hver tredje (34 procent) mener, Danmark under alle omstændigheder skal forblive i konventionen.

Norstat-måling viser dermed en opsigtsvækkende skepsis over for en af de bærende internationale konventioner, der traditionelt har haft meget bred opbakning i såvel folketing som befolkning.

Danmark sætter dagsordenen
Det er særlig interessant, fordi Danmark til november overtager formandskabet for Europarådet, som konventionen hører under. Regeringen har på forhånd markeret, at den vil sætte emnet på dagsordenen under sit formandskab.

Det er især menneskerettighedsdomstolens såkaldte "dynamiske fortolkningsstil", regeringen har fokus på. Den betyder, at dommerne af egen drift videreudvikler menneskerettighederne. Det gælder eksempelvis den omstridte beskyttelse af kriminelle mod udvisning, der på ingen måde er nævnt i konventionens ordlyd. 

Bred skepsis
Norstat-målingens undertal viser, at det ikke længere kun er hos partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, at der er flertal for at droppe konventionen, hvis den ikke bliver ændret. Det gælder hele den blå blok, f.eks. mener 57 procent af Venstres vælgere, at Danmark skal være parat til at træde ud, mens 27 procent af Venstre-vælgerne vil blive.

Mest bemærkelsesværdigt er, at også et relativt flertal af de socialdemokratiske vælgere er parate til at trække Danmark ud af konventionen, hvis det ikke bliver lettere at udvise kriminelle. Selv blandt Enhedslistens vælgere er 29 procent tilhængere af en dansk udtræden, hvis konventionen ikke ændres. Det samme gælder 26 procent af de radikale vælgere.

Kun blandt vælgere fra Alternativet og SF er der meget store flertal for at blive i konventionen under alle omstændigheder.

(Artiklen fortsætter under grafen)

 

Levakovic og Khan
Direktør for Institut ved Menneskerettigheder Jonas Christoffersen forbinder resultatet af målingen med den debat, der på det seneste har været om udvisningsdomme:

"Jeg tror, svarene afspejler enkeltsager som dem med Levakovic og Shuaib Khan. Her synes mange sikkert, at det er urimeligt, at de ikke er blevet udvist. Men de domme er specielle og ikke nødvendigvis dækkende for hele udvisningsområdet."  

Passive politikere
Jonas Christoffersen understreger, at de danske politikere har et medansvar for situationen:
"Man har aldrig fra officiel dansk side sagt til menneskerettighedsdomstolen: 'Vi synes, det her er forkert'."

"Politikerne har brokket sig herhjemme, men man har forsømt at sige, hvad det helt præcist er, man vil have strammet. Dertil kommer, at anklagemyndigheden i flere sager kunne være gået hårdere til stålet."

Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis de kritiserede udvisningsdomme kommer til at bestemme danskernes holdning til konventionerne, mener Jonas Christoffersen:

"Det er ærgerligt, hvis de her enkeltsager kommer til at overskygge hele menneskerettighedsprojektet, for så risikerer man at smide barnet ud med badevandet. Jeg tror ikke, folk tænker over, hvad konsekvenserne vil være, hvis menneskerettighedssystemet falder sammen."  

Uholdbar situation
Jonas Christoffersen erkender, at man ikke kan blive ved at have en række domme ude af trit med den almindelige retsbevidsthed:  

"Gabet mellem det folkelige og det juridiske område må aldrig blive for stort. Så derfor har vi fra instituttets side sagt, at hvis en opstramning af udvisningspraksis er nødvendig for at få en bredere folkelig forankring af konventionen, så må man stramme op. Så længe det er inden for nogenlunde rimelige grænser."

Overraskende resultat
Juraprofessor Mads Bryde Andersen fra KU har tidligere publiceret en artikel i tidsskriftet Juristen om menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger: Han er umiddelbart overrasket over Norstat-målingens resultat:

"Det er første gang, jeg ser et så klart udtryk for støtte til, man genforhandler konventionen. Men emnet er jo kommet op på den politiske agenda i den gode og åbne danske tradition, vi har for også at debattere følsomme samfundsemner. Det er ikke i alle lande, man kan have den slags debat," siger Bryde Andersen. 

Udtræden på bordet
Når den danske regering som formandsland i Europarådet vil sætte menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger på dagsordenen, skal alle muligheder være i spil, mener Bryde Andersen:

"Jeg vil klart anbefale politikerne at lægge det frem som en mulighed, at medlemslandene kan forlade konventionen, hvis ikke der skabes sikkerhed for, at medlemsstaterne kan reagere over for vidtgående dynamiske fortolkninger."

"Det er klogt rent strategisk at have denne mulighed på bordet under forhandlingerne," siger Mads Bryde Andersen, der understreger, at en udtræden af konventionen hverken vil betyde, at Danmark skal forlade EU eller Europarådet.

På tide
Mads Bryde Andersen erkender, at danske politikere ikke tidligere har taget deres kritik af domstolen op i officielle sammenhænge:

"Men det gør de så nu, og det er de i deres gode ret til. Der gælder jo ingen forældelsesregel for den slags markeringer," tilføjer han.

Forrige artikel Danske politikere: EU går for langt med forbud mod ålefiskeri Danske politikere: EU går for langt med forbud mod ålefiskeri Næste artikel Løkke åbner for at stoppe EU-forhandlinger med Tyrkiet Løkke åbner for at stoppe EU-forhandlinger med Tyrkiet
  • Anmeld

    Poul Brandrup · Seniorrådgiver

    Et afgørende svigt, når ledende jurister glemmer deres helt afgørende rolle som forsvarere af den internationale retsorden, inklusive menneskerettighederne.

    Menneskerettighederne er grundstenen for ikke mindst Europa. Enhver domstol har forpligtelsen at afveje forskellige hensyn mod hinanden. Det er imidlertid tilsyneladende blevet acceptabelt at kritisere bl.a. Den europæiske Menneskeretsdomstol for sådanne afvejninger, hvilket er en opgave den har. Der er ikke tale om "dynamiske" fortolkninger i forhold til menneskerettighederne, men om at sikre deres overholdelse også når regeringer kortsynet og uansvarligt vælger at se bort derfra. Den meningsmåling, der ligger til grund for artiklen er uden mening: Spørgsmålet kan ikke meningsfuldt besvares, som det er stillet og resultatet kan derfor ikke bruges til noget. Går danskerne ind for de universelle menneskerettigheder som et fælles værdigrundlag for Europa og videre ? Det er jeg ikke i tvivl om.
    Lad os uden tøven arbejde fort at danskerne (fortsat) ved hvad menneskerettighederne er og hvorfor Danmark blandt andre lande arbejdede benhårdt konventionens udvikling og vedtagelse. Jeg håber virkelig ikke at Danmark som formand for Europarådet vil legitimere en proces som ender med at undergrave ikke alene Rådet men også menneskerettighederne. Der er nok lande som er medlemmer af Europarådet, som ønsker det, men er det i Danmarks og Europas interesse?

  • Anmeld

    Erwin Modlmayr

    Kriminelle Udlændinge

    jeg støtter på alle måder menneskerettigheder, men der er grenser for hvor at man skal lade kriminelle udlændinge blive i landet, og hvis det er den eneste mulighed man har at lave om på konventionerne så man kan sende dem ud af landet og hjem til deres hjemmeland er en trussel med at melde sig ud af menneskerettighedskonventionen på sin Plads, det er ærgerligt men vi skal ikke være værtsland for alverdens kriminelle .

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Poul Brandrup

    Du har helt ret. Sådan som spørgsmålet stilles, kan der ikke gives et entydigt og validt svar.
    Mit spørgsmål er iøvrigt:
    ..Er undersøgelsen er foregået telefonisk? Derved kan man nemlig ikke som respondent sikre sig, at ens svar bliver registreret korrekt.
    ..Kan spørgsmål til kun 1000 personer næppe give et repræsentativt og validt resultat.
    ..Hvordan er de 1000 personer udvalgt?
    ..Er det muligt at se, hvordan alle spørgsmålene er blevet formuleret?
    ....
    Blev selv ringet op af Norstat på skjult nummer af en meget hurtigttalende person, der forøvrigt ikke kunne redegøre for, hvor man havde mit telefonnummer fra.
    Men nå! Er nok lidt mistroisk anlagt.
    ....
    **At "fare" ud og begynde alvorlige overvejelser om at fratræde menneskerettighedskonventionen med udgangspunkt i ovenstående undersøgelse er efter min opfattelse at spille poker med vores allesammens rettigheder som mennesker.**
    ....
    At man fra toppolitikeres side kun har "brokket" sig højlydt og vedvarende på hjemmebane er bekymrende.
    **Hvorfor har man ikke reelt påtaget sig ansvaret ved for længe siden at tage initiativ til, at juridiske spørgsmål og forslag til justeringer blev rejst i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?**
    ....
    Min opfordring til vores ansvarlige politiske ledere er: Undersøg og overvej tingene grundigt og seriøst, så udmeldinger til os borgere samt lovgivningsændringer kan foretages på et oplyst, indsigtsfuldt, velinformeret og velovervejet grundlag.
    DET har vi borgere stærkt brug for, når vi skal til valgurnerne.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Rettelse.

    Der skal selvfølgelig stå "Menneskerettighedskommission" og ikke "Menneskerettighedsdomstol". Sorry !