Organisationer i udskældt EU-udvalg: Man må udnytte alle veje til indflydelse

BRUXELLES: Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har kaldt udvalget ”en ubrugelig EU-byld til 975.000.000 kr.” om året. Forskere vurderer dets indflydelse til at være ekstremt begrænset. Og det er uden tvivl en af de mere glemte organisationer i EU-maskineriet, i vidt omfang ignoreret af de øvrige politikere, lobbyister og journalister, der bevæger sig i Bruxelles-boblen.

Alligevel føler de tre danske civilsamfunds-medlemmer af EU's Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) fra henholdsvis Forbrugerrådet Tænk, Danske Handicaporganisationer og Kvinderådet, at det giver mening, når de sammen med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter møjsommeligt kommenterer på de mængder af EU-lovgivning, som kommer igennem EU-systemet.

Brobygger
Organisationerne udgør en tredjedel af det 353 mand høje udvalg, der mødes i Bruxelles ni gange om året for at give deres besyv med på EU-politikken. En tredjedel er repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer, og en tredjedel kommer fra Europas fagforeninger.

Deres opgave er med udvalgets egne ord ”at bygge bro mellem EU’s institutioner og det organiserede civilsamfund”. Og deres udtalelser skal fungere som indspark til EU-lovgiverne og sikre, at mere borgernære interesser også bliver hørt.

Fakta

Civilsamfundet
I en artikelserie sætter Altinget spot på forholdet mellem EU og civilsamfundet. EU får ofte kritik for at lytte mere til virksomheder og erhvervsinteresser end til civilsamfundet og de borgere, som udgør det. Vi vil undersøge indflydelseskanalerne til EU-systemet og se på, i hvor høj grad det er muligt at få hul igennem.
Projektet er støttet af Europa-Nævnet.

”Vi har basis i en normal dagligdag, vi har et civilt job ved siden af og er ikke lønnet af systemet. Vi repræsenterer virkelig civilsamfundet og er et bindeled til det. Det har også en værdi,” siger Mette Kindberg, der repræsenterer 40 organisationer samlet i Kvinderådet.

En vej til EU-indflydelse
Ifølge Ask Løvbjerg Abildgaard, der sidder i udvalget for paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer, giver arbejdet en kanal ind i EU-systemet for foreninger, der måske ikke ellers har råd til den helt store lobbyindsats for at fremme deres sag.

”Jeg taler jo på handicapbevægelsens vegne, og for os er det en måde at holde øje med, hvad der sker i Bruxelles og formidle det hjem til Danmark. Og selvfølgelig også at få en platform for vores synspunkter den anden vej,” siger Ask Løvbjerg Abildgaard.

”Det er en tilgift til det arbejde, vi allerede gør i Bruxelles. Der er mange måder at udnytte sin indflydelse på, og det her er én af dem,” siger Benedicte Federspiel, der sidder i udvalget for Forbrugerrådet Tænk.

Ikke anerkendt
Det Økonomiske og Sociale Udvalg lever dog sammen med Regionsudvalget, hvor europæiske lokalpolitikere er repræsenteret, en lidt usynlig tilværelse i Bruxelles, konstaterer professor i statskundskab fra Albert-Ludwigs-Universitetet Freiburg, Diana Panke.

Hun har gennemgået de 2992 udtalelser, som EØSU producerede i årene 1994 til 2013, og interviewet over hundrede parlamentarikere, embedsmænd i de øvrige EU-institutioner og repræsentanter for medlemslandene for at få indblik i, hvilket et aftryk de sætter på EU-lovgivningen.

”Der er eksempler, hvor ØSU kan gøre en forskel. Men det er bestemt mere undtagelsen end reglen,” siger Diana Panke, der gør klart, at der ikke er mange i de øvrige EU-institutioner, der tager dem og Regionsudvalget alvorligt.

”Der var mange meget kritiske stemmer, som grundlæggende mente, at udvalgene ikke var effektive i at gøre det, de var i sat i verden for at gøre. Nemlig at fremlægge original viden, som kunne give yderligere dybde til den politiske beslutningsproces”.

For stor en mundfuld
Hun peger på, at mængden af udtalelser, som udvalget skal levere på alt fra EU’s økonomiske samarbejdes fremtid til integrationen af indvandrere på de europæiske arbejdsmarkeder, er for stor til, at et deltidsudvalg uden et stort embedsværk bag sig realistisk set kan nå frem til grundigt gennemarbejdede indspil til lovgivningsarbejdet i god nok tid til, at det er brugbart for lovgiverne.

”Det er ekstremt svært for dem hurtigt at komme med udtalelser, som også er af høj kvalitet. For de har ikke mange midler til rådighed, og alligevel forventes det, at de er hurtigere end Rådet og Parlamentet,” siger Diana Panke.

I professorens undersøgelse faldt der hårde domme, når de interviewede blev bedt om at vurdere, om udtalelserne havde indvirket på deres holdning til en given sag.

”På en tipunkts-skala har gennemsnittet ligget på omkring to. Så det var meget begrænset,” siger hun.

Ikke et nulsumsspil
Ask Løvbjerg Abildgaard fra Danske Handicaporganisationer er klar over, at udvalgets arbejde ikke nyder verdens største prestige, men mener dog ikke, at de arbejder forgæves.

”Vi bliver ikke taget lige så alvorligt, som det oprindeligt var forudset i traktaten. Det tror jeg, vi må være ærlige og sige. Men jeg mener, der er et potentiale i det, hvis man arbejder seriøst med emnerne,” siger han.

Han kalder det helt normalt, at det ikke er alle bidragene fra ØSU, der bliver accepteret af lovgiverne. Og han mener, at det kan virke, hvis man som medlem vælger sine kampe og koncentrerer sig om områder, hvor man har noget at bidrage med.

Som udvalgets ansvarlige på en sag om nye tilgængelighedsregler for offentlige hjemmesider oplevede han for eksempel, at døre åbnede sig for ham, som ellers ikke er så nemme at komme igennem.

”Det var positivt i forhold til at få ordføreren i Parlamentet i tale og få Kommissionen inddraget. Der har man en bedre chance, når man har ØSU-hatten på, som jeg ikke nødvendigvis har, hvis jeg kommer som Ask fra en handicaporganisation i Danmark,” siger han.

Vælg dine kampe
Også Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet Tænk mener, at det kan nytte noget, hvis man går målrettet efter sager, der har betydning for dem, man repræsenterer. Desuden giver det mulighed for at få kommissærer, parlamentarikere og andre i tale.

”Det giver en platform, hvor vi kan komme ind på nogle af de sager, som er vigtige for os. Jeg sidder udelukkende i de arbejdsgrupper, som jeg kan få noget ud af, og som er interessante for forbrugerne,” siger Benedicte Federspiel og nævner indre markeds-spørgsmål og handelsaftaler som områder, hvor det er vigtigt for hende at være med.

Alle tre medlemmer ønsker at få lov til at beholde deres plads i ØSU, når den nuværende mandatperiode udløber efter sommer.

Invitationen til at byde ind på de tre danske civilsamfundspladser er sendt bredt ud til organisationer, der spænder fra Kræftens Bekæmpelse over Danmarks Naturfredningsforening til Red Barnet og Sex & Samfund.

Udskudt på grund af valg
Beslutningen ligger formelt i Udenrigsministeriet, og da det ses som et politisk anliggende, hvem der bliver sendt i rutefart til Bruxelles, hænger den afgørelse i limbo, så længe der ikke er nogen ny regering.

”Det er en anelse frustrerende, for en stor del af de andre lande har jo udpeget deres medlemmer. Og nogle af de ting, vi sidder med nu, strækker sig ind i den næste mandatperiode. Der er det ærgerligt ikke at vide, om du er en del af det, eller du ikke er,” siger Mette Kindberg fra Kvinderådet.

Udvalget samles for første gang i sin nye konstellation i starten af oktober.